På trods af vi er kommet ind i november, så er der stadig nogle fantastiske efterårsfarver i haver, hegn og skove, men træerne begynder at blive tynde i toppen, og de første træer står helt uden blade. Når bladene falder, falder vores interesse for havearbejde også lidt. Til gengæld vokser vores glæde over nåletræerne i haven. Nåletræerne er med til at give haven karakter, ikke mindst i vintertiden.
Samtidig med at vi når den bladløse tid, så bliver dagene også hastigt kortere, og for mange betyder det, at man næsten kun lige kan nå hjem og at hente grønsager ind til aftensmaden, inden det bliver helt mørkt.
Mange haveejere har også kun mulighed for at komme i haven i weekenden eller på andre fridage nu. Til gengæld er efterårets havearbejde ikke så vejrafhængigt som ved såning og plantning i foråret. Man kan plante barrodede træer, buske og roser næsten uanset vejet – hvis man er indstillet på det. Man kan også overveje at plante lidt nyt i potterne på terrassen eller ved indgangen, hvis man vil ofre det, inden der skal julepyntes om få uger.
I alle haver er der en hel del ting, som skal gøres inden vinter, men ind imellem alle de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, får man også en masse små dejlige oplevelser. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske oplevelser af lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt.
Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger farvel: Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder det allersidste efterårshindbær, der lyser gult i solen, plukker små fine broccolibuketter til salaten og finder nogle bønnebælge med fine friske bønner indeni lige til at komme med i minestronen.
Nogle steder har nattefrosten for længst taget pynten af sommerblomsterne, mens man i mere milde egne og beskyttede steder stadig kan nyde tallerkensmækkerne, hjulkrone og morgenfruer i blomst, og måske endda plukke den sidste forkølede buket lathyrus.
Et af stederne er Bornholm, hvor billederne til denne uges havebilleder er hentet. Bornholm i november er fin, hvis man går efter naturoplevelser – og der er næsten ingen turister at skulle dele med.
Ude i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål kan der her i november hentes råvarer til hele middage. Grønsagssupper kan varieres næsten i det uendelige med mange forskellige slags kål og rodfrugter og suppleret med løg, vintergræskar og kartofler. Rodfrugter skåret i store firkanter og vendt i citron, olie og lidt honning får en helt utrolig god smag og konsistens, når de bages i ovnen i et fad til de bliver gyldne. Hertil kan man bruge et udvalg af gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, majroer og der kan suppleres med kartofler og kvarte løg.
Hvis man har sået orientalske vintergrønsager, så er der lige nu masser af råvarer til wokretter.
Hvis man mangler inspiration til at bruge de mange gode, danske rodfrugter i køkkenet, så er efterhånden kommet mange nye opskrifter hermed. Bogen »Rodfrugterne« skrevet af af de to kokke Søren Ejlersen, Aarstiderne.com, og Jesper Carstensen, er allerede blevet lidt af en klassiker på området.
Lige nu er det også højsæson for alle sorter af efterårsæbler, og der er også utrolig mange gode måder at tilberede æbler på. Æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv. Hvis man har flere æbler end man kan nå at bruge, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe – men det kan være svært det med at gemme, for det er ikke let at holde sig fra dette sunde slik.
Men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er. Det mest velsmagende æble plukkes modent direkte fra træet, så derfor kan det være en god ide, når man plukker æbler ned til at gemme, lige at lade nogle af æblerne hænge på de nederste grene. Deres sprødhed er fantastisk, når de plukkes våde og kolde en novemberdag – eller samles op på jorden.
Hvis man ikke har en køkkenhave med vintergrønsager, er grønsagerne ved at slippe op, eller har man slet ikke køkkenhave, så må man se sig om efter en god leverandør. Det kan være svært at finde en, som lever op til den kvalitet på grønsager, som man er vant til fra sin egen have. De friske sprøde grønsager skal man stort set ud og købe direkte hos avlerne, eller finde en grønthandler eller grøntafdeling med kvalitetsgrønsager og fokus på friskhed. Men ofte er det svært at få lige så mange slags grønsager, som man selv kan dyrke. Hvor tit er der mulighed for at købe gule rødbeder, store sprøde efterårsspidskål eller skorzonerrødder?
Lige nu er der fokus på at vi skal mindske CO2 udledningen, og her er dyrkning af egne grønsager det helt rigtige. Produceret helt uden transport, og ofte gødet med egen kompost. Skal man købe frugt og grønt med fokus på både CO2 og sundhed, så skal man virkelig se på, hvor og hvordan de er produceret. Ved at vælge f.eks. danske æbler frem for argentinske, sparer man transporten med fly. De økologiske er man sikre på ikke indeholder sprøjtemidler, og køber man konventionelle produkter, er der al mulig grund til at købe dansk, da de gennemsnitlig indeholder færre og mindre mængder af sprøjtemidler, selv om indholdet beklageligvis er steget de senere år.
Der er således al mulig grund til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. Og ny forskning har påvist, at økologisk dyrkede fødevarer er sundere, noget som hidtil er blevet afvist.
Britiske undersøgelser i EU regi fra Newcastle University viste i 2007, at økologiske produkter er sundere, de indeholder flere vitaminer og antioxidanter. De største forskelle har man fundet i mælk, hvor økologisk mælk har indeholdt mellem 40 og 80% flere antioxidanter og umættede fedtsyrer. Men ifølge Ingeniøren viste undersøgelsen også, at de økologiske grønsager er sundere:
Frugt og grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk, konkluderer forskerne. Også mineraler er blandt andet squash, spinat og kål bedre til at optage, når de ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.
Undersøgelserne er ikke afsluttede, og der vil løbende komme flere resultater. I øvrigt har også danske undersøgelser vist højere indhold af vitaminer og antioxidanter i økologiske fødevarer.
Hvis man gerne vil være mere selvforsynende og ikke har så meget tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær fra egen have, man skal satse på. Det kræver få timer og giver efter nogle år et meget stort udbytte. Måske endda så stort, at der også bliver til at lave frisk presset frugtsaft og sundt slik i form af tørrede æbleringe.
Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få egne naturlig dyrkede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et træ til et par hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusinder af stykker frugt, f.eks. æbler som typisk koster 3 kr. pr. stk i økologisk kvalitet og 2,50 kr ellers. Prøv også at tænke på, hvad en bakke med 250 g ikke specielt friske hindbær, solbær eller ribs koster i butikkerne. Og ud over sund frisk frugt får man smukke blomstrende frugttræer i maj.
Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de ind til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen.
Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de sorter, man vælger. Så det er en god ide at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.
Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, er det en god ide at lægge et tykt lag blade ned mellem rødbederækkerne. Har man rødbeder til hele vinteren, skal de, der ikke bruges inden, vi får frost for alvor, tages op og opbevares frostfrit i sand.
Bladbede, også kaldet sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter lidt nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som 2. afgrøde eller gemme frøene til forårssåning næste forår.
Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder oxalsyre.
Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde, og planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.
Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset, som derfor bør ryddes for disse planter og blade, så evt. sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.
Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor en god ide at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man ude på landet nær store produktionsanlæg med svin, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind og udvendig. Hvis man har planter i drivhuset, skal de sættes udenfor, inden man gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor er man nødt til at vælge en stille og mild dag.
Paradisæbler lyser op i haven på en grå novemberdag. Foto: Karna Maj
I Gudhjem har en del haver nogle meget flotte kampestensmure ud mod gaden.
Figen tænker man måske, men det er Fatsia japonica, Japansk aralia, som er en gammel stueplante, som trives fint sydpå – og så her i en have i Gudhjem, hvor den er blevet så gammel, at den blomstrer. Foto: Karna Maj
En smuk forhave med naturstensbelægning – måske ikke overraskende at det er et galleri. Foto: Karna Maj
På Bornholm har der endnu ikke været frost, så sellerierne kan nå at vokse sig endnu større. Foto: Karna Maj
En indgang med trapper i tre niveauer opad. Foto: Karna Maj
Højt beliggende bornholmsk køkkenhave med en smuk udsigt. Højbedene er nødvendige for at få et tilstrækkeligt muldlag at dyrke i på klippegrunden. Foto: Karna Maj
Forsøg med at bruge menneskehår til at skræmme rådyr væk med. De var næsten lige hængt op, men indtil nu havde rådyrene ikke været der igen. Foto: Karna Maj
Højbed med orientalske bladgrønsager: forrest tat soi, i midten ræddike, bagved mizuna. På Bornholm er efteråret mildt, så her kan høstes længe endnu. Foto: Karna Maj
Novemberstemning i Gudhjem. Foto: Karna Maj