Havenyt uge 28, 2008

Er der noget smukkere for en tørkeramt haveejer end en drivvåd have, hvor regndråberne hænger tykt på blade og frugter? Endda regndråber på de smukke roser kan tilgives, selvom de bliver plettede af regn.

Der er udsigt til en hel del regn i den kommende uge, så vi kan begynde at glæde os til grønne græsplæner igen. Det er første gang i lang tid det ser ud til, at der kommer vand nok til, at planterne vil have det fint, og risikoen for tørke minimeres. Men den forsvinder ikke – der er meget tørt i jorden langt ned.

Med en dejlig fugtig jord stiger lysten til at dyrke have, og vi kan bruge energien til såning af bladgrønsager og et sent hold bønner i stedet for på vanding. Der er også en masse bær, som skal plukkes. Og ikke mindst skal vi nyde de mange smukke roser, stokroser og sommerblomster og stauder, som blomstrer på trods af tørke – eller på grund af en udholdende haveejer med vandslange og –kande.

Sol og vand giver frodighed i køkkenhaven

Sommer og masser af sol får specielt tomater, græskar, majs og basilikum til at udfolde sig for alvor. Det er meget forskelligt, hvordan det ser ud i de enkelte haver landet over med vand til planterne, da regnen den sidste tid er faldet mest som byger og tordenbyger, hvor man har skullet bede til at være så heldig at få sluserne åbnet over sin have. Risikoen for tørke er minimeret, men slet ikke væk, og selv om jorden efter regn er godt våd i overfladen, så er den knastør længere nede.

Ingen af køkkenhavens planter kan undvære vand, så check jævnligt, om de har vand nok, også selv om det regner lidt ind i mellem.

Det er også vigtigt at checke krukkeplanter. Det er kun i virkelig meget regnfulde perioder, at de får vand nok ovenfra. En stor tomatplante bruger ca. 1 liter vand på en almindelig sommerdag, og mere på varme og tørre dage.

Lige nu et det specielt hindbær og sene jordbærsorter, som skal have meget vand for at udvikle bærrene optimalt. Stikkelsbær, ribs og solbær klarer normalt selv at få fat i vand nok, men i en meget tør sommer bør vanding overvejes.

Bær- og syltetid i sommerferien

Det er for alvor blevet bærtid. Det er modne hindbær, stikkelsbær, ribs, solbær og solstik. Både ribs, stikkelsbær og solbær kan fås i mange sorter med forskellig tidlighed, så her kan man strække sæsonen, hvis man planter både tidlige og sene sorter. Der er også mulighed for at købe en ribssort med hvidgule bær. Hindbær kan man også dyrke til høst i sensommeren, hvis man planter efterårshindbær. Hindbær skal i regnrige perioder plukkes ofte, da de let bliver angrebet af gråskimmel.

Morellerne, som er det samme som sødkirsebær. De bliver bedst, når solen skinner i modningsperioden, og de tager skade af regnvejr. De sprækker, inden de er helt modne, og ødelægges. I privathaver er problemet til at overse, da man her altid får lidt kirsebær. Surkirsebærrene er ikke helt så slemme til at revne, og her kan man i regnperioder vælge at plukke dem, lige inden de sprækker og så komme lidt mere sukker i syltetøj og saft.

Det gælder om at nyde bærrene friske lige fra busken. Hindbær kan bruges friske både i lagkager og tærter, og et par håndfulde oven i en portion yoghurt om morgenen, evt. sammen med friske ferskenstykker, er rigtig sommermorgenmad. Ribs rystet med en god gang sukker til rysteribs er en klassiker. Stikkelsbær, både de umodne grønne og modne røde kan koges til grød.

Hvis man ikke kan overkomme at spise bærrene, efterhånden som de modner, kan man fylde bær i fryseren og syltetøj på hylderne til den kommende vinter. Eller man kan lave dejlig hjemmelavet saft til børn eller børnebørn.

Høst løgene i tide – det øger holdbarheden

Inden for de næste uger, skal løgene høstes – både hvidløg, skalotte- og zittauerløg. Hvis man har sat stikløg først i april, er de første løg ved at være høstklare nu.

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Høstes løg på dette tidspunkt, holder de sig bedst. De skal ikke visne helt ned først. De lægges til tørre på et trådnet eller hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten. Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord.

Orientalske bladgrønsager sås fra midten af juli

En lang række planter reagerer på den aftagende dagslængde. Hvis de sås, mens dagene er lange, går de hurtigt i blomst. Men fra midten af juli danner de udelukkende blade. Fra midten af juli kan man så en række orientalske bladgrønsager. Mest kendt er kinakålen, som dog ikke er helt problemfri at dyrke, da både snegle og kålsommerfugle har mere end et godt øje til den.

Kinakålens slægtninge pakchoi og tatsoi er langt lettere at dyrke. Det er fortrinsvis de knasende sprøde bladstænglerne, man spiser, men de store grønne blade kan også bruges. Bladstænglerne kan f.eks. bruges i wokmad og erstatte agurk i salater. De tåler begge lidt frost. Tatsoi kan senere på efteråret plantes i krukker, f.eks efter at tomathøsten er overstået.

Andre spændende arter er mizuna, som danner lange tynde hvid stængler, og mitsuba, som er en flerårig japansk krydderurt. Så dem f.eks. efter ærter, hvor der er meget kvælstof i jorden. Rød bladsennep og bladbeder kan også sås i juli.

Dæk det såede areal med fiberdug fra start af, da kålsommerfuglene synes at selv små planter er interessante til æglægning. Det holder også på fugtigheden, og de orientalske bladgrønsager plejer at kunne tåle at stå under fiberdug i modsætning til kål.

Når man er i gang med at så, er det en god ide også at så en ny række salat og dild.

Skær-og-kom-igen-afgrøder

Det fine ved de orientalske bladgrønsager er, at de kan spises på alle udviklingstrin. De er meget hurtigt voksende og kan også fint bruges som skær-og kom-igen-afgrøde. De spæde blade høstes da, når de er 6–10 cm høje, til wok-mad dog 10–15 cm. Hvis de skæres ca. 2 cm over jorden, vil planterne for det meste skyde igen. Man kan på den måde høste flere gange i løbet af eftersommeren.

Sommerkål og kållarver

De første spidskål og sommerhvidkål er høstklare, hvis de er sået tidligt og er blevet vandet. Og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og revne i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe kållarverne.

I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Der er også allerede set de første angreb af den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver. Den bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes og er bittesmå og lette at overse. Husk at fiberdug er for tæt til i højsommeren – det kan give rådangreb i varme og fugtige perioder. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved – og inden at lille kålsommerfugl begynder at placere sine æg, er det en god ide at overdække dem med insektnet, da det gør disse kål næsten uspiselige, hvis der dukker små larver op på middagstallerkenen. Og det er stort set umuligt at få alle larver ud af hovedet, selv om det lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Det er bedst at vælge et åbent insektnet som bionet, hvor der er god »gennemtræk«, da fiberdug kan give problemer med rådangreb på kål i varmt og fugtigt vejr.

Udplantning af kål og lille kålflues 2. generation

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, så kan det være en god ide at dække dem med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarver, men først og fremmest for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner hen. I 2007 skete æglægningen af 2. generation af lille kålflue allerede på det her tidspunkt, hvilket var meget tidligt.

Stadig få angreb af kartoffelskimmel

Indtil nu er der kun konstateret få angreb med kartoffelskimmel, men i den kommende uge kan vejrforholdene måske give mulighed for luftbåren smitte fra små angreb til kartofler andre steder – såkaldt fjernsmitte. Så hold øje med angreb, men pas på ikke at forveksle tørkeskader med delvist visne gule blade med skimmelangreb. Kartoflerne skal helst vokse så mange uger som muligt, især i år, hvor udbyttet lige nu er reduceret på grund af vandmangel, hvor der ikke er blevet vandet nok. Udviklingen kan følges på under Kartoffelskimmel på Planteinfo, hvor der er et kort over over, hvor der skimmelvejr den pågældende dag.

Løgrust – et nyt problem

For en snes år siden så man kun rustangreb på purløg i vore haver. Nu er det imidlertid blevet mere almindeligt, at se angreb af løgrust også på forårsløg og hvidløg. Derimod ser løgrusten ikke ud til at angribe kepaløg og skalotteløg – heldigvis.

Løgrustens tilsynekomst i haverne skyldes antagelig, at vi dyrker flere spændende løgarter, som overvintrer, samt de milde vintre, som får hvidløg til at komme op af jorden, inden vinteren sætter ind. Løgrustangreb kommer fra overvintrende planter eller efterladte inficerede plantedele. Løg- og porrerustsvampe skifter ikke vært som f.eks gitterrust på pærer. Løgrust angriber ikke porer, og porrerust angriber ikke løg.

Man kan derfor minimere risikoen ved at fjerne alle rester af plantedele i haven inden vinter. Hvis man har haft angreb af løgrust, må man sætte hvidløg så sent, at de ikke kommer frem før i foråret. Det vil antagelig sige ikke førend engang i november. Eller man vente og først sætte dem omkring 1. marts. Og så i øvrigt sørge for at fjerne alt i haven, som har med løg at gøre i efteråret.

Smukke løgblomster i have og natur

I haverne er der lige nu smukke kuglerunde løgblomster af prydløg, især i lilla nuancer. Husløg har trods navnet intet med de andre løgarter at gøre, og deres blomster er måske, som man plejer at sige, mere sjældne end kønne, men dog meget dekorative.

Knap så stor lykke gør de spiseløg, som går i stok, dvs. i blomst. Det er især rødløg, som har den kedelige tendens. Her kan man vælge at lade dem stå og blomstre til glæde for insekterne, eller hurtigst muligt høste dem og bruge den del af løget, som endnu er sprødt og saftigt. Kinesisk purløg begynder også snart at sætte blomster, og deres hvide blomsterkugler er en anden af insekternes favoritter.

I juli og august er der også en række vilde løgarter, der blomstrer og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skovløg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringsrig jord, i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære areler. Den er flot i en naturnær have, og hvis man finder et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste nogle af de små yngleknopper til at så hjemme i haven. Den er smuk i en buket og kan desuden tørres. På strandarealer vokser den ofte side om side med gul snerre, og det er en fantastisk farvesammensætning, som man i have og buketter kan efterligne ved at bruge f.eks. løvefod, som også er en af de dejlig stauder her først i juli.

Havebøger til ferielæsning

Hvis man ikke ligefrem lider af tørke- og havestress, så kan det være dejligt med en havebog til de tidspunkter i ferien, hvor der er tid til at læse. Der er kommet en lang række nye havebøger i 2007 og 2008 – du kan se dem her:

• Nye havebøger i 2008
• Nye havebøger i 2007

Der er tre helt nye, som vi ikke har omtalt endnu her i Ugens Havenyt, og som ikke er med i ovennævnte lister:

Den danske havebog

Alene titlen Den danske havebog lægger op til et stort værk, og det er det også. Både i omfang – bogen er på 480 sider, og indholdsmæssigt. Det er da også kendte navne, som har skrevet den: Rie Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen og John Norrie. Læsere af tidsskriftet Praktisk Økologi ved, at alene Jens Thejsen borger for, at det er god og saglig information, og at der i havens anlæg og dyrkning tænkes i natur- og miljøhensyn. Bogen kommer hele vejen rundt om både pryd- og nyttehave, og ikke kun på plantesiden, men også på anlægssiden og i valg af havestil og havetype. Der er mange inspirerende fotos og instruktive tegninger. En god havebog til den ny haveejer, som gerne vil have masser af viden, og den erfarne haveejer kan finde masser af god information. Bogen er udgivet på Gyldendal.

Blomster og buketter

Isabella Smith har skrevet en dejlig bog om at dyrke, høste og binde smukke blomsterbuketter fra det tidlige forår og til efterår. Der er til de enkelte buketter en liste over, hvilke blomster, der skal bruges – helt ned i detaljen med sortsnavn. Desuden er der i billedserier vist, hvordan man binder forskellige slags buketter. Bogen er udgivet på Politikens Forlag.aspx) og er på 220 sider i stort format.

Det økologiske drivhus

Lars Lund, som er haveskribent ved en lang række dagblade, har for en del år siden skrevet bogen Det økologiske drivhus. Den er nu kommet i en helt ny udgave med ny tekst og nye fotos. Her finder man mange praktiske og gode oplysninger, når man skal vælge et nyt drivhus og indrette det. Man skal dog ikke vælge at følge anvisningen med at bygge et drivhus af tujatræ, da tuja ikke er velegnet til konstruktioner, men kun til beklædning. Der er mange gode og også lidt anderledes dyrkningsanvisninger, så man kan komme i gang med at dyrke både grønsager og blomster i drivhuset. Bogen er på 129 sider og udgivet på Gyldendal.