Havenyt uge 25, 2008

Roserne blomstrer om kap med de mange farvestrålende junistauder. Selv om jorden stadig er tør de fleste steder, så klarer mange af dem det forbavsende godt. Det hænger måske sammen med, at mange af junistauderne er gamle bondehavestauder fra en tid, hvor der ikke var tid til at gå og vande blomster, men hvor kun de hårdføre overlevede i haverne i tørre somre.

Her midt i juni er haverne er vi ved at være færdig med at så og plante haverne til, og nu gælder det om at pleje og passe de mange planter og ikke mindst nyde synet af blomster og grønsager, frugter, bær og krydderurter, som lige nu vokser til. Og uge for uge er der flere, som vi kan forsyne middagsbordet med.

Men vi kommer ikke sovende til resultaterne. I år er det vanding, som vi bruger megen energi og penge på, ikke mindst til køkkenhaverne. Til gengæld har ukrudtsbekæmpelsen været til at klare indtil nu på grund af det tørre vejr, mens tørken og varmt vejr så til gengæld har givet os problemer med mange bladlus i haverne.

Jorden er tør i dybden

Heldigvis er det begyndt at regne, men kun i byger og indtil nu ikke i mængder, som kan fylde jorden med vand i dybden. Nogle steder i landet er der stort set ikke faldet regn af betydning. Selv hvis man får vand, så jorden er fugtig i overfladen, kan det være en god ide at supplere med en grundvanding, så rødderne ikke vænnes til, at der kun er vand i overfladen.

Når man kigger på DMI’s tørkeindeks, kan man se, at der de fleste steder i Danmark stadig er risiko for tørke – det meste er i rød eller mørkorange zone. Heldigvis ser det ud til, at vi også i den kommende uge skal have en del regn, som i hvert fald kan holde trit med fordampningen, så situationen mange steder forbedres lidt for vore planter.

Forebyg plantestress og skadedyrsangreb

Hvis vi havde et tilsvarende stressindeks for planter, ville det også være i det røde felt. Planterne har ikke adgang til alt det vand, som de har brug for. Plantenæringsstoffer kan der på grund af en tør jord let være enten for meget eller for lidt af. Planterne kan få alt for mange plantenæringsstoffer i det vand, som de optager, især hvis de bliver gødet med kunstgødning, som opløses i det nu engang tilgængelige vand. Hvis man gøder med kompost og organiske gødninger kan det ikke omsættes i en alt for tør jord, så her kan tørke give mangel på næringsstoffer. Indtil jorden er godt fugtig bør man undlade at udbringe gødning, da en mindre mængde nedbør kan give vand med et meget højt indhold af bl.a. kvælstof.

Den bedste medicin mod plantestress er vand. Planter, som ikke er stressede, vokser hurtigere og er ikke så udsatte for skadedyrsangreb. Desuden tager planter i god vækst mindre skade af et skadedyrsangreb. Forebyg ved at bruge pengene på vand i stedet for senere på insektsæbe og måske endda -gift. På den måde får man både en flottere have og større haveglæde.

De dovne og gode metoder mod ukrudt

Det er altid bedre at forhindre ukrudt end at skulle hakke og luge. Bar jord mellem planterne øger ikke kun fordampning, det giver også perfekte forhold for ukrudtsfrø til at spire. Og bar jord er der stadig meget af i junihaven.

Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene kan ikke spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok. Og samtidig holder det på vandet.

Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække.

Såning af overvintrende grøngødning

Her omkring sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge to kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

De kan sås under majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de samler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne. Kløver og sneglebælg skal dog ved 1–2 klipninger holdes ned sidst på sommeren under kål. I kålbede kan det afklippede lægges ind under kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan de vokse frit, når majshøsten er ovre.

Læs om etablering af grøngødningsbede i artiklen Såning af grøngødning.

Jordforbedringskur eller 2. afgrøde

Hver gang, man graver et par toppe kartofler op, bliver der et nyt stykke ledig jord. Man kan vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde. Det kan f.eks. være salat, dild, koriander, bønner, knoldfennikel, gulerødder, rødbeder eller udplantning af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Massive angreb af bladlus på træer

Det varme tørre vejr har givet skadedyrene gode forhold, så vi ser nu meget massive angreb af bladlus på diverse træer og buske. Deres bladlusesaft drysser ned fra træerne og alt under de angrebne træer klistres ind i sukkerstadset. Det kan f.eks. blive en klistret affære at skulle klippe høje hække, som er helt fedtede af bladlusesaft. Det gælder f.eks. hassel.

De fleste bladluseangreb bliver bekæmpet af diverse nyttedyr i løbet af en uges tid, og heldigvis har det varme vejr også givet gode forhold for nyttedyrene, men deres antal halter altid lidt bagefter skadedyrenes. Men de er på vej. F.eks. lægger guldøjer op til 20 æg på etårige planter i foråret, så deres larver er klar til at æde bladlus, når de kommer. Hver larve æder 200–500 bladlus.

På veletablerede store planter er det ofte både umuligt og normalt også unødvendigt at gøre noget. Det er f.eks. ingen grund til at fjerne bladlus på et stort blommetræ, hvor der i juni ofte større eller mindre angreb af de melede bladlus. Derimod er der god grund til at holde øje med små blommetræer, hvor et bladluseangreb kan ødelægge de små nye skud, som skal vokse sig store og danne træets grenstruktur.

Det samme gælder for havens øvrige planter. Hold øje med de små og nye planter og gør en indsats her. De fleste gange kan bladlus spules af med vandslangen eller blot mases med fingrene. Eller man kan bruge insektsæbe. Når der er tale om større træer og buske kan man kun håbe på, at haven har masser af nyttedyr. Bladluseangreb kan godt få en busk og et træ til at se mindre pænt ud, men det truer normalt ikke plantens eksistens, og efter et stykke tid har nyttedyrene opformeret sig nok til at klare problemet. Den langsigtede løsning er at gøre en indsats for at skabe en større mangfoldighed i haven, så man med tiden får endnu flere nyttedyr.

Drivhuset stortrives

Der er stortrivsel i drivhuset lige nu. Agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Men selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som i denne tid nemt kan være 50 liter for et 10 m² drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning, f.eks. tørret hønsegødning – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven.

Hold udkig efter skadedyr i drivhuset

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider.

Hvis man ikke allerede har det, bør man anskaffe en lup, så man f.eks. hver uge kan checke, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene. I varme perioder opformeres skadedyrenen ekstra hurtigt. De elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte nyttedyr ud. F.eks. rovmider, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er endnu er forholdsvis få spindemider. Er der allerede mange, skal man først reducere mængden med insektsæbe eller brun sæbevand, da der ellers er for få rovmider i en pakke, til at de kan nå at følge med til at æde alle spindemiderne.

Tallerkensmækker mod mellus

Mellus kan åbenbart ikke lide lugten af tropæolum, også kaldet tallerkensmækker, nasturtium, landløber og blomsterkarse. I hvert fald er der i nogle drivhuse gode erfaringer med at plante tropæleum som en forebyggede foranstaltning i bunden af drivhuset. men der er også drivhuse, hvor effekten ikke kan ses. I mange haver spirer tallerkensmækker som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset. Som sidegevinst får man et flot grønt bunddække, hvor nyttedyr som edderkopper og rovbiller kan gemme sig og æde diverse andre skadedyr.

Få lys og luft i haven – klip hækkene

Hækkene er i år vokset en halv meter ud til hver side og i toppen. Så de tager både meget plads og lys fra havens andre planter. Derfor er det god ide at få dem klippet snarest, hvis vejret tillader det. Men de tåler bedre mange overkippede grene og blade i en fugtig periode end i en tørkesituation, så det taler for at vente til vi har fået lidt mere vand. Man kan sagtens vente med at klippe hækkene til hen først i juli.

Det er ikke kun de løvfældende hække, som skal klippes her i sidste halvdel af juni. Det er også bedste klippetidspunkt for buksbomhække og de formklippede buksbom nu, hvor nytilvæksten er ved at ophøre. Taks klippes bedst sidst i august. Har man en fritvoksende hæk af laurbærkirsebær, så er det også nu, at man kan skære den ind ved at fjerne grene og skud.

Spis rødbedebladene fra udtyndingen

Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen. Så det er oplagt at spise de udtyndede. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.

Slut med at stikke asparges i år

Efter sankthans skal aspargeplanterne forkæles, så de sætte en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Det er derfor vigtigt nu at fjerne al ukrudt, og hvis man ikke har gødet i foråret, så giv dem en gang gødning og/eller kompost nu.

Da det er svært at luge mellem høje aspargestoppe, er det en fordel at jorddække. Jorddække nummer 1 er tang, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de to ting tilfører ikke næring, snarere tværtimod, så her skal om nødvendigt gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top – især når den er våd. Stænglen sidder ikke specielt godt fast på roden. De fleste aspargesdyrkere har sikkert mere end en gang prøvet at komme til at knække en af. Det er derfor en god ide at få spændt nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så de ikke kan piskes ned og dermed knække på en af sommeren mindre gode dage med regn og kuling.

Aspargesbillernes larver æder planterne

Det er lige nu, hvor vi begynder at lade aspargesplanterne vokse op, at aspargesbillerne er på plads for at placere deres æg. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.

Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.