Havenyt uge 24, 2008

Kommer der mon regn af betydning? – det er det spørgsmål, som en million haveejere stiller sig selv hver dag i øjeblikket. Og det er der god grund til, for tørkeindekset hos DMIer nu helt oppe i det røde felt næsten alle steder – det vil sige, at risikoen for tørke ikke kan blive højere. Det behøver vi nu ikke meterologer til at fortælle os, for vi kan bare se rundt i haven – hvis vi har nerver til at kapere alle tegnene herpå på en gang.

Som om den truende tørke ikke er nok i sig selv, så har det tørre varme vejr givet gode forhold for bladlus i alle varianter og mange andre insekter, f.eks. myg.

Men heldigvis er der også masser af ting i haven, som vi kan nyde. Drivhusets planter og alle de varmekrævende planter har virkelig haft gavn af den megen varme nu, hvor nætterne også er blevet lune. Der er allerede agurker, tomaterne vokser dag for dag, der er små og store chilier på vej, og basilium er en sand fryd af frodighed. Sommerblomsterne stortrives i plantekrukkerne, hvor de får væde nok, mens staudebedenes planter har det meget forskelligt. Nogle hænger slapt med bladene, men andre blomstrer ufortrødent videre, da de stammer fra tørre, varme biotoper.

Tørken truer stadig trods regn

Vi er måske på vej ind i en reel tørkeperiode, og den smule regn med op til ca. 2–17 mm, der loves sidst på ugen, er ikke engang nok til at erstatte fordampningen på en uge. Planterne vil helt sikkert få det lidt bedre, når vi får lavere temperaturer, mere skyet vejr og lidt regnbyger, så fordampningen dæmpes lidt, også selv om det kommer til at blæse. I hvert fald de planter, som har været i stand til at få sendt rødderne ned i dybden. Det virkelig store problem i den her tørkesituation er nemlig, at tørken er kommet på et så tidligt et tidspunkt af året, hvor mange planter endnu ikke har fået etableret med et dybtgående rodnet.

Hvis planterne kan få fat i vand, vil man se, at de vil begynde at vokse, når det bliver køligere og mere skyet. Hænger de stadig med bladene i solskin, så er de stadig ikke i stand til at få fat i nok vand. Og så er der kun et at gøre, nemlig at vande, hvis man har muligheden herfor. Det er dog bedre at vande forebyggende, så planterne ikke begynder at hænge med bladene. Men i en stor have er det næsten umuligt at følge med til, og man må så vælge indsatsområder. Er det afgrøderne i køkkenhaven, f.eks. jordbær, hindbær og kartofler, et nyplantet rosenbed eller hæk, som er vigtigst. Eller er det sjældne træer, buske og stauder, som ikke hurtigt og billigt kan erstattes, hvis de skulle tage skade?

Masser af bladlus i haverne

Når man modtager spørgsmål fra brugerne på Havenyt.dk i øjeblikket, er der ingen tvivl om, at der er masser af bladlus af forskellige slags på havens træer, buske m.m. De optræder i store mængder på bl.a. birk og hassel, og når de optræder i så store mængder, bliver bladene helt klistrede af det sukkerholdige stof, som bladlusene udskiller. Det sukkerholdige stof drypper ned på alt nedenunder træet, så det bliver helt klistret, og efterfølgende bliver det sort, når sodskimmelen kommer til oveni og lever af sukkerstoffet. Hvis man har havemøbler osv. stående under sådanne store træer og buske, er der kun et at gøre: Hold flyttedag et stykke tid.

Problemet vender tilbage med års mellemrum med mange træer, men birk er slem, så den bør man alene af den grund fravælge til at skygge ind for en opholdsplads.

De fleste angreb er dog som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt. Men ind i mellem kommer der mere uorden i havens bede og træer. Større angreb af sygdomme og skadedyr viser sig. Noget af det kan og bør man gøre noget ved, andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang og håbe, at træerne overlever mere voldsomme angreb af bladlus og spindemøl, hvis de er så store, at bekæmpelse er umulig. Andre gange er der slet ingen grund til bekymring.

Roserne er også slemt angrebne af bladlus i år. Man kan gøre et af to. Lade dem husere i fred og nyde roserne på tilpas afstand, så man kun ser det smukke. Normalt kommer der nyttedyr og æder dem, så de om en uge stort set er fri for bladlus. Eller man kan gå i krig og spule de fleste af med en vandstråle og så behandle resten med insektsæbe (eller sæbevand lavet med brun sæbe – det skal være krystalsæbe).

Bladlus udvælger sig planter, som er stressede, så derfor er det en god ide at sørge for, at de har det bedst muligt, bl.a. at de ikke mangler vand. Kombiner en evt. nedspuling af bladlus med en god og grundig vanding.

På sigt gælder det om at skabe mangfoldighed i haverne[/link], så der kommer flere insektædende fugle, flere svirrefluer, mariehøns osv. Hvis man vælger at bruge insektgift i haven, så dræber man også de nyttige insekter, og så har bladlus m.m. frit spil. Der overlever altid nogle, eller de flyver ind udefra, og så er man dårligere stillet.

Mangfoldighed er løsningen

Jo mere haven er indrettet med få slags planter med sirligt revne bede og uden grønt og brunt jorddække, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af alle slags. Det eneste sådanne haver måske har mindre af er dræbersnegle, men ikke engang det, er eksperterne enige om. Det viser sig nemlig, at havens fugle og dyr er ved at lære sig kunsten at spise de helt små dræbersnegle.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges med mangfoldighed og at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Se mere i artiklen Lær nyttedyrene at kende, og sæt dig ind i skadedyrenes levevis. Lige nu er nogle af de meget synlige skadedyr i haverne spindemøl og melet blommebladlus.

Spindemølangreb

På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man her i juni se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

Melet blommebladlus

Her i juni kan man se mange af melet blommebladlus på undersiden af bladene på blommetræet. Det truer ikke et stort træ, og der skal nok komme masser af blommer. Men bladluseangreb ser grimt ud, især når den klistrede honningdug giver grobund for sodskimmel, så bladene senere også får en sort belægning.

De fleste luseangreb aftager igen efter en uges tid, når nyttedyrene har fået placeret deres afkom blandt lusene, og de begynder at æde løs. Hvis man ikke bare venter på at naturen går sin gang, er et ret effektivt at spule lusene af med koldt vand gentagne gange. Man kan også være heldig at heftige regnbyger og en kold periode er med til at minimere antallet.

Den tørre græsplæne

Mange steder i solen er græsset ved at forsvinde helt og efterlader noget vissent græs, som hurtigt males til smulder af vores fødder. Det ødelægger indtrykket af en frodig have, men der er ingen grund til at vande. Så snart vi får bare lidt vand, så bliver græsplænen grøn igen. Hvis man har ukrudt i plænen, så vil mange af disse ukrudtsarter stadig være grønne. Så en ukrudtsplæne har også sine fordele.

Træer og buske kan få tørkeskader

Der er allerede træer og buske, som visner i toppen og taber blade på grund af tørken. Tænk over, hvilke forhold, der har svækket træer, som begynder at visne. De har måske dårlige vækstforhold, hvor de står. Den sene strenge frost kan også have skadet højtliggende aktive rødder, der knap har været i hvile i den milde vinter.

Vand og jorddæk

Det er vigtigt at vande, inden planterne tager skade. Et symptom på vandmangel er blade, som er slappe i solskin. Det kan selvfølgelig også være symptom på f.eks. larveangreb i rødder eller et dårligt rodsystem. Men i en tørkesituation, er første gæt vandmangel og det er hurtigt at konstatere, om bladene rejser sig ved vanding.

Men det er ikke nok at vande, man skal sørge for at vande i dybden og derefter dække jorden med et lag organisk materiale, så vandet ikke bare fordamper igen. Ved helt små planter må man nøjes med at kultivere jorden løs for at mindske fordampningen.

Læs mere i artiklen: Vand og jorddæk

Hækafklip til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som er i jorden.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af nåletræer, f.eks. taks og thuja er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven, da det indeholder spirehæmmende stoffer. Disse hække skal i øvrigt ikke klippes før senere.

Hækklipning og fuglereder

Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. Men den kan sagtens vente til omkring 1. juli, men i år er de nye skud på hækkene så lange, at man snarere har lyst til at klippe nu. De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

Så de toårige blomster i juni

Lige nu er det også såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

De kan sås i potter og såbakker eller direkte på et såbed, hvor de udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, hvis de er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre.

Hvis de sås på frilandsbed, er det en god ide at så i en overskyet og ikke al for varm periode. Kommer der ikke regn, kan det være nødvendigt at holde bedet fugtigt til frøene spirer.

Blomsterbede skal have den store tur

Nu er de sidste forårsløgblomster ved at være visnet ned, så de sidste slappe blade kan fjernes. Det giver anledning til at benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Der skulle gerne komme så meget regn sidst på ugen, at det igen bliver en dejlig fugtig jord at arbejde i. Ellers kan man overveje at give den en grundvanding først, da det letter arbejdet og gavner planterne

Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. dækbark. Hvis jorddækket også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm.

Udplantning af de sidste udplantningsplanter

Hvis man har flere udplantningsplanter stående i venteposition, så er det med at få dem plantet ud nu, hvor der kommer nogle dage med overskyet vejr.

Hvis jorden er meget tør, så grundvand inden plantning eller vand flere gange i plantehullet, så der skabes en fugtig »bro« nedad, hvor rødderne kan hente fugtighed. Den mængde regn, som loves, er slet ikke nok i plantesammenhæng. Efter plantning vander man jorden til omkring de nyplantedes rødder. Og til sidst kultiveres jorden eller der rives tør jord ind over den fugtige jord. Hvis det er muligt, skal jorden dækkes med et godt lag jorddække, så rodzonen holdes mest mulig fugtig under etablering af et godt rodsystem.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu er der masser af salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegleproblemer, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og så stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man er til frisk dild og koriander.