Havenyt uge 9, 2007

Hvis man stadig har haven fuld af sne, så føles det bestemt ikke forårsagtig, selv om vi i denne uge har 1. marts. Men der er også mange haver, som er fri for sne og her kan man glæde sig over vintergækker og det fremspirende forår. Danmark vil også i den kommende uge være delt af sidste uges ulige vintervejr.

I de snedækkede haver er man nødt til at holde øje med, at grene på træer og buske ikke bliver trukket med ned af den smeltende sne med risiko for, at de brækker af.

Men lidt feststemning er der alligevel, da vi kan fejre Havenyt.dk’s 5 års fødselsdag på torsdag. Vi glæder os til også I 2007 at få besøg af rigtig mange danske haveejere, som søger både viden og inspiration til at dyrke haven miljøvenligt.

Havenyt.dk har 5 års fødselsdag

Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en medlemsforening med medlemsbladet Praktisk Økologi, startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Vi håber og tror, at det er lykkedes for os at sprede haveglæde og gøre en forskel. I hvert fald er Havenyt.dk blevet Danmarks største netsted for havebrug. I 2006 havde vi 825.000 unikke besøg. Vi vil gerne have at endnu flere haveejere kommer til at kende os – det kunne være sjovt at runde 1 mio. i 2007.

Så giv os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her ved starten på foråret – med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk. Brug »Tip en ven«-funktionen nederst på siden her eller en artikelside, som du tror vil interessere din ven.

Hvis nogen skulle have lyst til at give en mere kontant fødselsdagsgave, så er gavebidrag altid meget velkomne – brug formularen Gavebidrag.

Og så ikke mere om Havenyt.dk, men om haven derude og især inde i vindueskarmen denne første uge i marts.

Sne er tung og kan give skader

Det er smukt med sne på havens visne stauder, træer og buske. Men hvis sneen lægger sig tykt og tungt på stedsegrønne træer og buske, kan det give knækkede grene. Ikke mindst våd tøsne kan være meget tung. Man skal altid være forsigtig, hvis man vil fjerne sne fra de stedsegrønne, da navnlig store blade på f.eks. laurbærkirsebær let knækker, når de er stivfrosne.

Er der stadig et tykt lag sne på drivhus og drivbænke, kan det være en god ide at fjerne det. Meget tykke snelag på et drivhus er så tungt, at det kan få drivhuse, som ikke har en tilstrækkelig solid tagkonstruktion, til at synke sammen i rygningen under vægten. Og sneen bliver endnu tungere, når det bliver regnvejr.

Grene kan blive knækket af smeltende sne

Hvis man har træer og buske, som står midt i snedriver, så er der fare på færde. Ikke mindst fordi jorden under sneen ikke er nedkølet, men faktisk var lun. Sneen vil derfor ikke kun smelte ovenfra i de kommende dages plusgrader og regnvejr. Den smelter også nedefra. Hvis træer og buskes grene hænger fast i meget kompakt sne, kan de blive trukket med ned. Trækket kan få selv store grene til af flække. Problemet er særligt stort, hvis sneen fryser igen. Det kan give problemer sidst på ugen, hvor det nu ser ud til at blive en del nattefrost.

Man skal derfor holde øje med situationen og grave fri rundt om buske og træer, hvis der bliver problemer. Det gælder også langs hække, som sneplovene ofte begraver i snemasserne. Hvis man har opstammede træer med hængende grene inde i snedriver skal man være særlig på vagt her.

Det grønne drys savnes

Det ville også være rart med lidt frisk persille til et grønt drys, men det kræver lidt lunere vejr, inden persillen begynder at sætte nye blade. Lige nu kan man af krydderurter stort set kun hente timian og salvie derude. Man kan også hente nogle af de små, inderste blade i porretoppen, som kan klippes til grønt drys. Desuden kan man efter den milde vinter hente fine grønne vårsalatblade
Det hurtigste at få grønt drys på er at så nogle bakker med karsefrø inde i vindueskarmen. I løbet af en uge, så er der karse til madpakken. Det er vigtigt, at man holder det såede i sluttet luft, indtil kimbladene er kommet fri af frøene, da karse med brune frø ikke er så lækre. Skyl dem evt. af under vandhanen, når de har sluppet.

Man kan også tage en urtepotte og plante en håndfuld løg eller hvidløg i og sætte dem til drivning i en lun vindueskarm – her vil man om et par uger kunne klippe masser af grøn løgtop. Hvis det er muligt, kan man også grave en blok purløg op og sætte til drivning indenfor.

Rødbeder, som ikke er beskadiget i toppen ved afskæring, kan også drives ved at plante dem i potter. De små rødbedeblade kan bruges i salatskålen.

Stadig vinter – men foråret er lige om hjørnet

Selv om der måske er sne derude, så går lyset og kalenderen den rigtige vej, så pludselig står vi med forår. Man kan allerede se tegn herpå i de haver, som ikke er snedækkede. Foråret pibler frem: Rabarberbladene vokser, selvom kulden farver dem røde, de første hunblomster på hasselbusken er sprunget ud, den lille russisk skilla står med blå knopper og minipåskeliljens knopper er på vej op.

Derfor er det en god ide at gøre de ting, som vi plejer på den her tid. Der skal bestilles og købes frø og tidlige læggekartofler, der skal købes såjord, potter og minidrivhuse

Tidlige kartofler under plast

Selv om vinteren endnu ikke har sluppet sit tag, så er det nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til pinse og grundlovsdag. Der skal købes læggekartofler, de skal sættes til spiring, og jorden skal dækkes med klar plast.

Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

• En meget tidlig kartoffelsort.
• Gode forspirede kartofler.
• Jord der er tilført godt omsat kompost/gødning og overdækket med klar plastik ca. 1. marts.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. Det kan være et problem at få fat i læggekartofler her sidst i februar.

De middeltidlige kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med lidt vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Temperaturen bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8°, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, vi er interesserede i til tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere tempertur, fordi det går hurtigere.

Man kan forkultivere kartofler, hvis man har f.eks en udestue, kan man sætte nogle af kartoflerne i store urtepotter og så sætte de ud i drivhuset senere. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og ikke alt for varmt, da de så bliver ranglede.

Dæk jorden med klar plastik snarest efter 1. marts

Hvis man vil gøre sig håb om tidlige kartofler på friland, er det vigtigt, at jorden dækkes med plastik snarest muligt efter 1. marts, så den kan blive varmet til de tidlige kartofler. Man skal lægge plastik ud, så snart jorden er fri for sne. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer desuden, at vandet fordamper, og der bruges varme hertil.

Inden plasten lægges over, løsnes jorden med en gravegreb, og der tilføres en god omsat kompost. Men kun hvis jorden er god at arbejde I. Ellers venter man med dette, til jorden er blevet varm, og det er tid at sætte kartoflerne. Sandjord kan man ofte let arbejde i, mens lerjord er alt for våd. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.

Kartoflerne sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts.

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret.

Et potteskur

Man kan også bruge ventetiden til at lave det mange haveejere ofte kun drømmer om. Et potteskur, hvor potterne står pænt ordnet I stakkevis på hylder og bare venter på, at det er tid til at så, prikle og omplante. Og med så og pottejord anbragt lige ved pottebordet. Det behøver ikke at være så stort, måske bare et halvtag og evt. et par sider sat op til at give læ.

Placeringsmæssigt kunne man jo godt have lyst til at sætte det et sted, hvor forårssolen varmer. Men tænk på, at der senere skal kunne prikles planter, og det er et arbejde, som bestemt ikke skal foregå i stegende sol.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.

I løbet af denne uge er det også en god ide at få købt de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. ‘Gemini’ F1 er en god gennemprøvet og velsmagende sort med ikke så store tomater. Vil man sammenligne tomatsorter, så er det en god sort at bruge til at sammenligne med. Overskudsplanter af Gemini kan trives på friland. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. Sorten ‘Favorita’ er en meget velsmagende sort, hvis man kan skaffe frø heraf. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, eller gule.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni.

Så selv eller bestil sommerblomster

Hvis man skal bruge mange sommerblomster til havens bede og har forhold til at forkultivere, så er der virkelig god økonomi heri, når man kan udnytte de mange frø poserne. Nogle arter og sorter er billige at købe og nemme at forkultivere i drivhus. Andre er dyre i indkøb. Og andre igen kan være besværlige, især dem, der skal sås tidligt indenfor.

Hvis man kun skal bruge få planter af hver art eller sort til plantekasser, er det ofte lige så billigt at købe dem. Når man køber frø og sår selv, er der ofte flere muligheder end i maj måneds stativer med udplantningsplanter i det lokale supermarked. I planteskolerne er der dog ofte et større udvalg.

Sidste år kom der en ny mulighed til, nemlig at bestille udplantningsplanter til senere levering. Det er firmaet Rybe Garden, som tilbyder denne mulighed. Her er der meget fint udvalg hvad sorter angår, men det kræver, at man bestiller i tide. Til levering i maj skal der afgives bestilling her først i marts.