Havenyt uge 33, 2007

Her midt i august er haver, hvor man har satset stort på sommerblomster, bare helt enormt farverige og flotte. Ikke mindst den megen regn har sørget for en flot grøn bund af frodige blade. Og så snart vi har lidt varme og sol, står sommerblomsterne utroligt flotte.

I øjeblikket kan man hente masser af grønsager i haven, og der er også allerede et udvalg af moden frugt. De første blommer og figner er modne, der er tidlige modne pærer, bla. Clara Friis, og de allerførste modne æbler. En tidlig sort som Transparante Blanche, er måske ikke smagsmæssigt noget særligt og heller ikke særligt holdbart, men det er stadig de første nye æbler. Guldborg er dog også ved at være moden, og snart følger flere velsmagende æblesorter efter.

August og september er høstmåneder i haven, hvor man gerne vil gemme lidt af overfloden af bla. blommer, tomater og krydderurter til vinterhalvåret, hvor vi mangler sommerens dejlige friske smagsoplevelser.

Dejige blommer

Det er blommetid, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er tidligt moden i år. Blommer er dejlige søde og lige til at spise sig en mavepine til. Men de først modnende blommer har næsten altid med en ekstra krydring: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20–25 æg. Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god ide at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.

Når man plukker dejlige modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med, og hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Tørring som konserveringsmetode

Efter at fryseren holdt sit indtog i 1960’erne, har vi næsten glemt den gamle metode med at tørre vore afgrøder, så de kan holde sig. Dengang, da man stadig brugte brændekomfur, kunne man bruge eftervarmen til at tørre æbler og blommer i ovnen og hænge æbleringe til tørre i komfurkrogen eller over kakkelovnen. Idag har vi brændeovne, og de fleste bageovne kan indstilles på 50° C, så her er det muligt at tørre f.eks. æbler. Udenfor er det kun i de allervarmeste perioder, at man med held kan tørre krydderurter og teurter. Kommer der fugtige perioder risikerer man at bladene begynder at mugne, især hvis man har lavet bundterne for store, eller urterne har et stort vandindhold. Brændenælder til te tørrer meget hurtigt, mens f.eks. citronhestemynte er længere tid om at tørre.

Hvis man vil tørre sine frugter og urter, er der med det ustabile danske klima en god ide at overveje, om man skal investere i et elektrisk tørreapparat, så man er sikker på en hurtig og effektiv tørring ved den rigtige temperatur, så både farve, duft og smag bevares bedst muligt. Urter skal tørres uden direkte sol og helst mørkt og ved maksimalt 40° C. Hvis man har mange tomater, kan man med et tørreapparat også lave sine egne tørrede tomatskiver.

Man skal regne med et elforbrug på 7–9 kr for at tørre ti bakker med f.eks. pebermynteblade. Tørreapparater med ekstra tørrebakker koster ca. 1500 kr og forhandles bla. af Dansk Hjemmeproduktion.

Pickles og pesto

Der er stadig mange, som sylter drueagurker og asier, mens pickles ligesom er gået i glemmebogen. Det er ellers en spændende og flot måde at gemme mange af havens grønsager på, hvis man er til det sure. Her kan man i stedet for udelukkende at sylte agurker, lave en blanding af grønsager, f.eks. blomkål, broccoli, gulerødder, bønner og peber og så krydre de enkelte glas forskelligt. Krydrer man med karry, bliver den meget velegnet til fremstilling af en god hjemmelavet remoulade.

Krydderurterne kan man med et smagsmæssigt godt resultat gemme som hjemmelavet pesto, og det gælder for en lang række af krydderurterne. Har man mange tomater, kan man prøve Camilla Plums fantastiske opskrift på hjemmebagte tomater på glas – opskriften er til 12 kg tomater, men den kan jo sættes ned til færre kilo.

Vigtigt at få kartoflerne op

Hvis man ikke allerede har taget kartoflerne op, er det en god ide at få det gjort, så snart jorden igen er tør nok til det. Inden kartofler tages op, skal de have en periode på ca. 3 uger efter nedvisning eller aftopning, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning. I de fleste haver har man fjernet kartoffeltoppen for flere uger siden på grund af kartoffelskimmel.

Den våde sommer med masser af vand i jorden, gør det ekstra aktuelt at få dem taget hurtigt op, Vi kan også fra nu af risikere, at jorden bare bliver mere og mere våd. De skal tages op en dag med sol og gerne blæst, så de hurtigt kan tørres ude i solen. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter ved indtagelse.

Når man har taget kartoflerne op, er der et dejligt stykke bar jord. Der er endnu ganske få ting, som man kan så, f.eks. spinat og salalt. Men ellers er det en god ide at få sået efterafgrøde på kartoffelstykket.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske, når der ikke længee er planter på jorden efter høst. Vi risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som vi så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbte plantenæringstoffer. Men vi kan så efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Samtidig mindsker vi risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er nemlig de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret og som helst ikke er i familie med de grønsager vi dyrker af hensyn til sædskiftet. Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil på den måde også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost i måske december.

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede. Har du kun små bede, som skal tilsås, er det lettest bare at købe en færdig blanding, f.eks. Specialblandingen til efterafgrøde fra Albertines Have, som fås de fleste steder, hvor der sælges frø. Den Økologiske Have i Odder har også en tilsvarende god efterafgrødeblanding. Både Den Økologiske Have. Trifolium Frø og Solsikken har et stort udvalg i grøngødningsfrø. Find forhandlerne i Forhandlerguiden

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges. Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok. I stedet for havre, kan man bruge rug, men rug overvintrer og skal omhakkes i foråret, mens de andre normalt ødelægges af vinteren. Vintervikke overlever dog, men er meget let at omhakke, mens rug giver sved på panden.

Såning af efterafgrøden

Løsn jorden inden såning. Frøene bredsås i fugtigt jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til, f.eks. med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt. Ovenstående sorter kan sås en uge ind i september. Rug og vintervikke dog til ca. 20. september september.

Selvforsynende med kvælstof

Hvis man kan få plads til at lave et 5-årigt sædskifte, hvor det ene skifte lægges brak med kløvergræs eller lignende afgrøde, og man ellers planlægger sædskiftet med så mange kvælstofsamlende afgrøder som muligt, kan man blive næsten selvforsynende med kvælstof. Man kan læse mere om at dyrke sit eget kvælstof i Praktisk Økologi 4/2003, hvor der et to artikler om henholdsvis et 4-årig og et 5-årigt sædskifte. Artiklerne er illustreret med visuelle sædskifteplaner, hvor man måned for måned kan følge brug af kompost, grønafgrøde, efterafgrøde og vinterdække.

Hvis man har arealer med grøngødning, kan man slå den af og bruge den som gødning til køkkenhavens afgrøder. I det kommende septembernummer af Praktisk Økologi er der en artikel om at gøde med grønmasse.

Mere information i bog om grøngødning

Hvis man virkelig vil sætte sig ind i at dyrke grøngødning og efterafgrøde i haven, kan man finde flere informationer i bogen Grøngødning – efterafgrøder og grøngødning, som er skrevet af Jens Thejsen, Kristian Thorup-Kristensen og Knud Suhr. Den er meget grundig og giver en grundig basisviden om valg af sorter, om grøngødningsplanternes udvikling, valg af tidspunkt for såning, nedklipning og indmuldning i forhold til valg af arter af både enårige, toårige og flerårige grøngødningsplanter. Der er omtale af hver enkelt art med billeder af frø, kimplante og planten i blomst.

Fjern kålsommerfuglenes æg og larver

Når der først er så mange kållarver, at kålbladene gnaves helt ind til ribberne, og flotte hoveder indeholder grådige larver, der gnaver inde i sommerkålhovederne, så er man allerede lidt sent på den med at bekæmpe kållarverne.

Det allerbedste for planterne – og mindst ulækre for dig – er at kvase æghobene på bagsiden (og enkelte gange på forsiden) af kålbladene. Det er dog kun stor kålsommerfugl, der lægger sine æg i hobe, men det er også dens larver, der virkelig gør skade på kålbladene i efteråret. På mindre arealer er det overkommeligt at gå kålplanterne efter et par gange om ugen og så kan man samtidig fjerne de larver, som har undgået at blive opdaget i ægstadiet.

Man kan også udvande/sprøjte bakteriepræparatet Dipel (Baccilus thurigiensis) på kålbladene.Behandlingen skal gentages med 10–14 dages mellemrum, når nye larver er klækket. Kållarverne dør efter 2–3 dage efter at have indtaget blade behandlet med Dipel, som får dem til at holde op med at æde. Man får bedre vedhæftning af Dipel ved at tilsætte en dråbe opvaskemiddel.

På havearealer et det nemmest og billigst bare lige at få planterne efter for æg og larver. Men det er vigtigt at komme i gang netop nu med at lede efter æghobe, hvor de hvide kålsommerfugle er begyndt at flagre flittigt henover køkkenhaven, i stedet for at vente til alle bladene er delvis ædt.

Efterårshindbær

Det er lidt vemodigt ikke at kunne spise flere røde hindbær i denne sommer. Og dog. Man kan dyrke efterårshindbær. som findes både i røde og gule sorter og kan købes i en velassorteret planteskole. ‘Autumn Bliss’ er en god rød sort. ‘Fallgold’ er en gul sort, som smager en del anderledes end normale røde sorter, den er sød og smager lidt saftevandsagtig, men god at spise direkte fra busken. Og ofte er det jo det, man gør med efterårshindbær, hvis ikke man har et større antal planter.

Efterårshindbær klippes i modsætning til de »almindelige« hindbær ned i det tidlige forår og sætter derefter nye skud, som blomstrer og sætter hindbær i samme vækstsæson. Nyplantede efterårshindbær klippes dog kun ned til 25 cm, ellers risikerer man, at de går ud. De giver ikke helt så stort et udbytte som de »almindelige« hindbær. Til gengæld er de helt fri for orm, da hindbærsnudebillen ikke har »sæson« i juli/august, hvor de blomstrer. I år har efterårshindbærrene dog åbenbart været så tidligt på færde, at hindbærnsnudebillen har snydt sig til at få lagt æg i de første. Der er i hvert fald i forum haveejere, som i år for første gang har orm i deres efterårshindbær. Har du lignede erfaring, så kan du skrive om dine erfaringer.

Nye hindbærplanter plantes som andre bærbuske først sidst i september og frem til november, men man kan godt gå i gang med at forberede bedet allerede nu, da det helst skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden plantning.

Garden Living Fair i Frederiksborg Slotshave

Garden Living Fair have- og livsstiludstillingen afholdes i Frederiksborg Slotshave i Hillerød fra 17.-19. august,Garden Living Fair blev afholdt for første gang i 2004. I år er udstillingsarealet bag barokhaven i Frederiksborg Slotshave udvidet, og der er i år mange spændende udstillere. Det er en udendørs udstilling med focus på haveliv, livskvalitet og livsstil i forbindelse med familiens udeliv i Danmark. På udstillingen kan man se blomster- og havekunst kombineret med planter, grøntsager, kulinariske specialiteter, vin, øl, brugskunst og indretning. Udstillingen har åben alle tre dage fra 10–18.

Mød Havenyt.dk på Garden Living Fair

På Garden Living Fair kan du møde redaktørerne bag Havenyt.dk og tidsskriftet Praktisk Økologi (vi står på stand G 190 – syd for Hesteskodammen). Her kan du få et gratis prøvenummer af vores tidsskrift Praktisk Økologi med hjem, og vi kan fortælle dig mere om vores foreningens nye initiativ: Havelyst.dk, som bliver åbnet 1. september. Der er også mulighed for at få folderen »Økologisk Prydhave«

Sommermarked i Den Økologiske Have på søndag

Den Økologiske Have i Odder har hvert år et stort marked for hele familien i august. I år er det søndag den 19. august kl. 10–17. Man kan vælge selv at gå på opdagelse og finde ny inspiration i den 10 ha store økologiske demonstrationshave, eller man kan deltage i en lang række rundvisninger dagen igennem.

I år er der mere end 40 udstillere med stande med bygge-, bolig- og haveartikler, legetøj, garn, uld, kosmetik, krydderurter, fisk, alternativ energi m.m. Fra kl. 11 er der caféjazz i væksthuset ved Ehlers/Thejsen samt Jeppe Cornelius og Jens Kristian Andersen. Den Økologiske restaurant Gyngen fra Århus tilbyder frokosttallerken og sandwich. Kl. 12 vil teatret Slapstick underholde med familieforestillingen »Brandbil No. Fire«, med bl.a. David Ochoa.

Landsforeningen Praktisk Økologi har en stand, hvor man kan få information om foreningen og få et gratis prøvenummer af foreningens tidsskrift Praktisk Økologi med hjem. Der er også mulighed for at få folderen »Økologisk Prydhave«