Havenyt uge 27, 2007

Haven er sommerens grønne rum. Her spiser vi sammen, leger sammen og slapper af – i hvert fald så snart der er et hul mellem regnbygerne. Men sommeren er lige nu snart hverken til sommerferie her i landet eller til haveliv. Og det er ikke bare almindelig klynk, det har aldrig regnet så meget i juni måned, og det meste er faldet de sidste 14 dage, og det ser ud til at fortsætte ind i juli.

Regnen har fået haven til at være mere frodig og grøn end vi ellers plejer at opleve her ved starten af juli. Hvis man ellers skal finde noget positivt, så er det lige nu meget let at trække stort ukrudt op, hele roden svupper op med et let hiv. Og hindbær- og rhododendronbede mangler bestemt ikke vand i år.

Storm- og haglskader

Sidste uges storm gav arbejde til rigtig mange haveejere. Mange har måttet i gang med sav og trailer for at få bortskaffet væltede træer og brækkede grene. Der er blevet brugt mange pinde og meter snor på at få dét til at stå bare nogenlunde lodret igen, som stormen væltede omkuld, selv i haver med god læ.

Afgrøder på vindudsatte steder tog skade af den meget kraftige blæst med op mod stormstyrke i mange timer i de sydlige dele af landet. Sarte bønneblade og store majsblade blev flænset, store squash- og rabarberblade knækkede, og majs, porrer og kål lagde sig ned for vinden. Heldigvis er de fleste planter »seje væsener«, så de er ved at have rettet sig igen, men flænsede blade, knækkede grene, og frugttræer med færre blade og frugter fortæller et tydeligt sprog om, at en sommerstorm er gået over de danske haver.

De rigtig uheldige haveejere har i den forløbne uge ikke kun lidt under stormvejr, men har også fået kraftige tordenbyger med hagl, som har lavet haglskader på bl.a. æbler, stikkelsbær, og nogle arter har fået flænset bladene af hagl. Det er ærgerligt, men de prikkede blade og frugter vokser videre. Selv om skaderne på f.eks. æbler vil være synlige selv på den modne frugt, så holder æblerne sig fint til langt hen på vinteren.

Planterne i regnvejret

Der er masser af afgrøder, som kan lide det lidt kølige og våde vejr. Til dem hører kartofler, ærter, kål og porrer, mens basilikum udplantet på friland, frilandsagurker og bønner ikke ligefrem bryder sig om det.

Også blandt blomsterne kan man se forskel. Petunia og roser ser ynkelige ud i regnvejr med grimme plettede blomster, mens lobelie med de lysende blå blomster er fuldstændig ligeglade. De blomstrer lystigt videre – utrolig så megen blomstring man kan få af en lille pose frø eller 6 planter i en bakke til 30 kr. På en regnvejrsdag kan man blive i helt godt humør af at se på de aldrig svigtende morgenfruer med masser af lysende gule og orange blomster. Hortensiaerne er allerede ved at få farve, og deres blomster tåler også regn ret godt.

Men nu vil vi gerne have sol og sommer, inden haven tager skade af det evindelige regnvejr. De sidste jordbær er ved at rådne, og hindbærrene er i fare for at mugne, hvis man ikke plukker næsten inden, de er helt modne. Det er vigtigt i perioder med regn at plukke helt rent, så der ikke sidder små og mindre pæne bær tilbage i klaserne, hvor rådangreb kan starte. Hindbær smager i øvrigt ikke nær så godt regnvåde som solvarme.

Desværre ser det ikke for godt ud i den kommende uge, hvor regnvejret ser ud til at fortsætte. Det er med at udnytte enhver tørvejrstime og nyde de få solskinstimer i øjeblikket.

Ukrudtet gror uhæmmet

Egentlig har man ikke ret megen lyst til at hakke og luge, når det hele tiden regner. Selv om man hakker og fjerner ukrudt, så er det som om, man ingen vegne kommer. Ukrudtfloraen vokser bare vildt og uhæmmet, og der spirer konstant masser af nyt frem. Det kræver en god stor lugekurv i øjeblikket. Det eneste gode er at det giver masser af plantemateriale til kompostering.

Man kan selvfølgelig satse på, at vi om en uge har dejligt tørt vejr med solskin dagen lang, hvor man uden problemer kan hakke ukrudtet omkuld og lade det ligge og visne på stedet. Erfarne haveejere, som kan huske tidligere regnrige somre, ved, at det er en farlig taktik, hvis regnen bare fortsætter. Det er bedre at forsøge at holde ukrudtet i ave ved at kultivere jorden, mens det er helt småt. Hvis der altså er så megen ophold mellem regnbygerne, at det kan lade sig gøre.

Minimumsindsatsen bør være at forhindre, at ukrudtet når at sætte frø og konkurrerer alt for meget med blomster og grønsager om plantenæringsstofferne i jorden. Vand er der lige nu rigeligt af til alle parter. En yderligere grund til at fjerne ukrudtet, er at få mest mulig luftskifte i bedene. Fugtigt vejr giver nemlig let grobund for bl.a. gråskimmelangreb på f.eks. bønneblade, og rådnende blade på salathoveder.

Lathyrus skal have nippet visne blomster af.

Der er en del sommerblomster, som skal have nippet de visne blomster af for at se pæne ud, eller for at de fortsætter med at sætte nye blomster i stedet for at gå over til at bruge al energien på frøudvikling.

Til den sidste slags hører Lathyrus. Både den almindelige ærteblomst, Lathyrus odoratus, men især staudeærteblomst, Lathyrus latifolius, holder op med at sætte nye blomster, når der først er ansat et hold frøbælge. Man kan derfor med god samvittighed plukke den ene buket efter den anden, jo flere man plukker, jo flere blomster får man.

Solsorte og bærbuske

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god ide at overdække ribsbuske med net mens de endnu er næsten grønne, da man ellers er ret sikker på, at buskene pludselig er bærfri, måske endda inden de er ordentligt modne. I de fleste andre haver sker det først på det tidspunkt, hvor bærrene er godt modne og klar til at plukke.

Som regel spiser solsortene ikke stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, som de ikke synes så meget om, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

Timian skal skæres tilbage efter blomstring

De forskellige timianarter blomstrer ikke helt på samme tid. men den almindelige havetimian, Thymus vulgaris, er ved at være helt afblomstret nu.

Timian bør man skære tilbage efter blomstring, så de bruger al energi på at sætte de nye skud, som vi skal høste af det kommende år til brug i mad. Der er ingen grund til at de bruger energien til at sætte frø, medmindre man vil høste til at så af.

Hvis de ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje, med lange forveddede grene og efterhånden bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække. Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, og der skal være mange nye skud til at vokse op.

Høst løgene i tide

Inden for de næste 2–3 uger, skal løgene høstes – både hvidløg, skalotte- og zittauerløg. Det fugtige vejr gør at løgene fortsat vokser godt.

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Høstes løg på dette tidspunkt, holder de sig bedst. De skal ikke visne helt ned først. I år skal man dog især se på, om løghalsen føles helt blød, for stormen har mange steder lagt dem ned i utide.

De lægges til tørre på et trådnet eller hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten. Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord.

Åbne vinduer i drivhuset

Fra juli er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de i den anden side og giver god udluftning.

Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.

Se efter skadedyr i drivhuset

I det kølige vejr, vi har haft indtil nu, har vi ikke set så meget til skadedyrene, men bare nogle få dage med varmt og solrigt vejr, kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.

Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.

Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.

Så og plant nye afgrøder

Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli. Først i juli kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, glaskål/knudekål, dild og salat. Hvis salat skal nå at danne hoved i efteråret, skal man så senest sidst i juli. Almindelig rucola kan man dog først så fra august – den går i blomst i sommervarmen.

Man kan endnu nå at plante sommerkål og grønkål ud på ledige arealer. Og lige nu er der ingen problemer med at få tingene til at vokse med masser af vand i jorden og overskyede dage.

Midt i juli er det tid at så de orientalske bladgrønsager, så det er en god ide nu at få købt frøene, hvis man ikke allerede har foretaget indkøbet i foråret. Ofte har butikkerne allerede sendt frøstativer med indhold tilbage til frøfirmaerne, men der er mange firmaer, som har net- og postordresalg – se Forhandlerguiden.

Hvis man kun skal have en enkelt række, så kan man med fordel købe et brev frø af blandede asiatiske grønsager. Frø af disse korsblomstrende arter burde også holde spireevnen i flere år, men som reglerne er, så kan man på poserne ikke se, hvor gamle frøene er, men kun, hvornår de er kommet i posen eller er blevet spiretestet.