Havenyt uge 23, 2007

Så er det sommer i de danske haver med jordbær, asparges, salat, masser af krydderurter og måske endda nye kartofler til Grundlovsdag. Sommerblomsterne står i fuldt flot i krukker, kasser og hvad som helst med lidt jord i. Og de første roser blomstrer allerede sammen med hylden, der ellers hører midsommer til.

Vi kan nu så og plante, hvad som helst, hvor som helst med den lovede sommerlige vejrudsigt. Der kan sås bønner, drueagurker, asier og squash ude i den dejligt lune jord i køkkenhavens bede. Og med udsigt til temperaturer oppe omkring de 25° C om dagen og 15° om natten, så går jordtemperaturen kun en vej, og det er opad. Det bliver også så varmt, at man umiddelbart kan flytte planter direkte fra drivhuset og ud på plantestedet i den kommende uge, hvis der er læ og man sørger for vanding.

Vandet er et problem i nogle områder, hvor man ikke har fået helt så megen nedbør som i resten af Danmark. Vi må så håbe at ugens tordenbyger tildeles de haver, som mangler mest vand. Men retfærdighed er ikke der vist ikke noget af i vejrets verden. Man kan se, hvor de tørre områder er på DMI’s tørkeindeks.

Nye kartofler – høst og vanding

Det er spændende, hvor mange der kan servere nye kartofler til Grundlovsdag. Du kan deltage i en afstemning herom på Havenyt.dk på dagen. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se blomsterknopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Man kan forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler at mærke. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Ellers kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.

Det er meget vigtigt at kartoffelplanterne har vand nok på det udviklingstrin, hvor kartoflerne har hasselnøddestørrelse. Mangler de vand på dette udviklingstrin, giver det et nedsat udbytte. Hvis jorden er tør i haven, kan man derfor håbe på en snarlig tordenbyge, men ellers skal man alvorligt overveje at vande kartoflerne. Det er en dårlig ide at vente for længe.

Vand de rigtige afgrøder – og vand nok

Hvis havens jord er tør her først i juni, må man overveje, hvor længe, man kan vente med at vande. Der er forskel på, hvor påtrængende behovet for vand er, selv om alle planter selvfølgelig skal have en vis mængde vand til rådighed. Der er lige nu fire afgrøder i køkkenhaven, som skal have masser af vand. Det er kartofler, løg, jordbær og salat. Udbyttet reduceres, hvis der ikke er vand nok. Salat bliver desuden bittert, og jordbærrene bliver ikke kun små, men mindre saftige og velsmagende.

Sjatvanding er en meget dårlig ide, da det »træner« rødderne til at vokse i overfladen, hvor vandet er. Skal der vandes, skal der grundvandes med 30 mm, så rødderne henter vandet i dybden. Ellers bliver de alt for sårbare i varme og tørre perioder senere på sommeren.

Hold på vandet i jorden

Der er al mulig grund til at gøre mest muligt for at holde på den vandreserve, der er i jorden, da det er sjældent, at planterne ikke mangler vand i løbet af sommeren. De fleste steder i landet er det desuden meget dyrt at vande. Sommeren igennem gælder det derfor om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt.

I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg, når planterne er kommet i god vækst.

Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere, så snart jorden efter en gang regn tillader det.

Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø.

I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet.

Basilikum skal stå lunt for at trives

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud. Hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke ude på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ.

Så bønnerne nu, hvor varmen kommer

Når bønner sås i en varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Mange har sikkert allerede sået en række bønner, og nogle er kommet op, men det er antagelig ikke med denne eksplosive vækstkraft.

I denne uge bliver det perfekt at så bønner med en jordtemperatur på over 14° C for hele landet, og mange steder 16–17°. Og der loves rigtig varmt sommervejr. Det kan derfor være en god ide at få sået hovedafgrøden af bønner nu – såning nu giver også mulighed for at kunne nå at så om, hvis de ikke kommer godt nok. Nogle steder kan det være en god ide at vente et par dage, da bønnerne spirer bedre ved 16–18° C. Jordtemperaturen kan man eventuelt hjælpe lidt på vej ved at dække plast over såbedet i 1–2 dage med solskin. Plastoverdækning giver ved sommertide en meget varm jord, så det skal ikke dækkes over igen efter såning. Selv bønnefrø kan få det så varmt, at de ikke spirer.

Hvis man har plads til flere rækker bønner, kan det være en god ide at så i flere omgange den næste måneds tid, så man strækker sæsonen for friske bønner fra haven.

Bønner er andet end grønne buskbønner. De kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner. Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør derfor sås nu.

Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner. Borlottobønner er oftest til salg i form af stangbønner, men fås også som buskbønne.

Agurker, peber, meloner og auberginer i drivhuset

I løbet af ugen skulle de mange dage med solskin gerne få jordtempetaturen i drivhuset op på 18°, så agurkerne kan udplantes helt uden problemer Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå.

Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Traditionelt beskærer man, så agurkerne dannes på sideskud, men er alternative metoder – se artiklen Agurker kan beskæres på flere måder.

Spansk peber, chili, meloner og auberginer kan udplantes samtidig med agurk. På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion, dvs. at planten skal være begyndt at sætte nogle gode sideskud.

Hvis man ønsker at dyrke dem hele sæsonen i potter, skal man være opmærksom på, at deres størrelse afhænger af pottens størrelse – store potter giver større planter og dermed flere frugter.

Spansk peber og chili sætter man normalt først ud på terrasser eller udplantes på friland omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor. Men man kan jo godt fristes til at sætte dem ud med de sommerlige tempetaturer, der er udsigt til.

Der skal tyndes

Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned. Man kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager

Så nyt hold grønkål og knudekål

Det er også en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. Og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, som er begyndt at danne løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planerne, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Hak, lug, skuf og kultiver

Det er vigtigt at tage ukrudtet i opløbet, og det gør men lettest ved at hakke, skuffe og kultivere mellem rækker og planter, mens ukrudtet er småt. Det tager næsten ingen tid at gå alle bede igennem på 90% af arealet med hakke, skuffejern og kultivator, når ukrudtet er småt. Det der tager tid er at luge ind omkring planterne. Det kan man gøre efter behov, dog mindst hver fjortende dag, da nogle enkelte ikke så store ukrudtsplanter ikke tager så meget næring, lys og vand. Det, der er vigtigst er, at man får taget de 90% af ukrudtet som helt små planter. Er ukrudtet først et helt tæppe i 10 cm højde eller mere, så skader det virkelig de planter, som vi har plantet eller sået.

I tørre perioder kan ukrudtet efterlades på stedet. Er det en fugtig periode, så fjernes alt større ukrudt, så det ikke begynder at vokse igen. Helt småt omhakket ukrudt kan også efterlades, selv om jorden er fugtig. Det meste vil ikke gro igen, og man kommer jo snart igen med hakken.