Havenyt uge 22, 2007

Det bliver i følge kalenderen sommer i denne uge, og det passer godt sammen med blomstrende hvid- og rødtjørn, duftende jasminer af den uægte slags og kuglerunde snebolde. I staudebedet er der store røde bonderoser med tunge hoveder, blå iris, graciøse porcelænsblomster side om side med blodrød storkenæb. I køkkenhaven kan man høste den første sprøde salat og dild. Derimod er der nok ikke så mange, som har nydt de første karfofler fra haven endnu, men spændende er det, om der når at blive en lille grydefuld til Grundlovsdag. Den første ny persille er der også nogle uger til, mens bladene på de gamle planter bliver mere og mere grove og uinteressante til at andet end at fylde i en kylling til grydestegning.

Det er tid til at fylde krukker og kasser med masser af de dejlige sommerblomster, som først trives rigtig godt, når sommervarmen kommer for alvor. På friland er løgplanternes blade ved at blive bløde og blege, så de enten kan skæres af eller lægges i bunden af bedet. Det giver plads til udplantning af endnu flere sommerblomster. Forhåbentlig har man dem stående klar til udplantning, for det er efterhånden kun et lille udbud af sommerblomster tilbage at købe.

Lige nu er der masser af vand i jorden. Ja faktisk mere end godt er, hvis man har lerjord og gerne vil plante, da den våde fede ler klistrer til graveskovl og støvler. Alligevel skal man i de kommende uger huske løbende at overveje, om kartofler, løg og jordbær har vand nok, for det er katastrofalt for udbyttets størrelse, hvis de mangler vand de kommende uger.

De første søde røde jordbær

De tidlige jordbærsorter er ved at have de allerførste søde jordbær i rækkerne med første års jordbær. Og de smager himmelsk. De deles ligeligt med næsten overdreven retfærdighed i mange familier, og alle er enige om, at så gode jordbær kan ikke købes. Og det er jo rigtigt, for de jordbær, som vi kan købe, har været lang tid undervejs til butikkerne.

I haverne kan vi desuden dyrke sorter, som smager himmelsk, men som kun egner sig til at plukke og spise med det samme. Som f.eks. ‘Zefyr’ eller den gamle sort ‘Dybdahl’, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lyserødt, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har mange af de nye sorter ikke, de kan til gengæld holde til at blive plukket og transporteret.

Jordbær, vand og fugle

Alfa og omega for at få mange og gode jordbær er, at planterne har vand nok, mens de vokser til. Det har de lige nu, hvor truslen snarere er, at jordbærrene kan angribes af råd og skimmel i så fugtigt et vejr.

En anden forudsætning for at få jordbærrene selv er, at man sørger for, at solsortene ikke kan komme til at hakke i bærrene. Har man rigeligt med jordbær er det selvfølgelig nemmere bare at lade dem tage de bær, som de gider. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at interessekonflikten er størst. Hvis man sørger for at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, men det løser ikke problemet.

De grønne bærnet har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, bl.a. de små solsorteunger på jordbærrov. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene ned gennem nettet. Det sidste kan man dog forhinddre ved at sætte vækstbuer under bærnettet. I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i al slags vejr, og her kan fuglene ikke hakke igennem, og bærrene filtres ikke ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan Bionet bruges over f.eks. orientalske bladgrønsager, som først sås efter midten af juli eller over sent udplantede broccoli til efterårshøst.

Udplantningen kører i sidste fase

Det regnfulde vejr er rigtig godt til at plante de sidste udplantningsplanter ud i. Alle kål, løg, porrer og selleri skal være plantet her inden Grundlovsdag. Sommerkål kan man dog godt nå at udplante helt frem til sankthans, f.eks. i bedet, hvor man høster kartofler og den første salat. Men det kræver at de sås nu i potter eller kasser, så de når at få en nogenlunde størrelse.

Der er måske ikke så sommerlige temperaturer, som man kunne ønske sig, men nattemperaturen er til gengæld omkring de 10°, så alle de mere varmekrævende som squash, græskar, majs og tomat kan også udplantes nu. Det kræver dog afhærdning først, og at det ikke er alt for blæsende på udplantningsstedet. Beskyt evt. lidt sarte planter som squash mod blæsten ved at skære bunden ud af gamle spande eller store potter og sæt dem ned uden om planten den første uges tid. Tomater skal plantes et lunt sted med læ, når de forlader drivhuset, gerne det sted, hvor vi andre også søger varme og læ, Ude i køkkenhaven kan man evt. plante dem uder vækstbuer med fiberdug over den første tid.

Med næsten daglige regnbyger er der ikke brug for at vande andet end en lille snaps til hver enkelt plante lige efter udplantningen. Men lad være med at spare netop det. Det er vigtigt, at planterne med det samme får god rodkontakt med den omgivende jord, og det sker, når man lige giver et lille skvæt med vandkanden inde omkring selve planten Ellers er vanding mere af det onde end det gode, når jorden er rigtig godt fugtig. Lerjord er der ikke samme synk i som mere sandede jordtyper – der er risiko for at alle porrer i jorden fyldes med vand, så der opstår iltmangel.

Blomsterløgenes blade skal visne ned

Det er dog en god gammel regel, at efter grundlovsdag, kan man godt kan fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade. Men hvis der skal plantes sommerblomster på stedet, kan man være nødt til at klippe dem af.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå en længere årrække samme sted.

Når løgtoppene er væk, kan man benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden, som lige nu er dejlig fugtig. Det er vigtigt at løsne jorden, da løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe.

Jorddække i blomsterbede

I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.

Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste.

Hiv ukrudt op i regnvåd jord

Når det er for vådt til at bearbejde jorden, men man alligevel gerne vil lave noget konstruktivt i haven, så kan man gå efter visse typer af flerårigt ukrudt. I en rigtig regnvåd jord er det let at trække f.eks. mælkebøtter op, endda uden bruge af mælkebøtterjern, og ofte kan man med et stædigt og langsomt træk hive hele roden med op. Dog kun under den forudsætning, at roden ikke er forgrenet.

Samme teknik er i øvrigt veleget, hvis man fortsat har skorzonerrod stående i haven. Her skal roden dog ikke til kompost, men spises. Godt nok blomstrer skorzonerrod med smukke gule kurvblomster, men spisekvaliteten er stadig i top.

Når jorden igen bliver lidt mindre våd, men stadig er dejlig fugtig, er det perfekt at grave skvalderkål og senegræs op med gravegreb. Der løsnes først et større område, og man kan derefter med greben let ryste store sammenhængende rodsystemer fri for jord og fjerne dem.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Ildsot og grå monilia skal bekæmpes

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er sygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser på frugttræerne, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Afleverer man det på den kommunale genbrugsplads, så kom det i særlige sække og forsøg at få lov til at smide det til forbrænding. Kommes det bare i grenbunken og flises, fordeles smitten til hele kommunen.

Hindbær og hindbærbiller

Hindbærblomsterne er ret små og uanseelige, men i meget høj kurs hos bierne. Som regel er det biernes summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at vi skal se efter hindbærbiller.

Orm i hindbær er afkom af hindbærbillerne, som er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopper og har særlig forkærlighed for grifler og støvdragere. De lægger deres æg på de unge frugter. Det er her i blomstringstiden, at du kan få øje på dem og begrænse deres antal ved at genere dem eller indfange dem. Bank på buskene morgen og aften – de lader sig falde, når det er lidt køligt og buskene bevæges. Hold evt. en beholder under med sæbevand, så de ikke kan flyve bort igen.

Udvikling af hvide blade på forkultiverede planter

I redaktionen her på Havenyt.dk sidder vi med et lidt uløst problem. Fra Jacek Krzeminski har vi modtaget et spørgsmål og foto af en tomatplante, der har udviklet helt hvide blade. Vores ekspert Sten Porse kan fortælle, at planten med det hvide skud er »klorotisk«, det vil sige, at den mangler grønkorn. Det kan skyldes kemikaliepåvirkning af frøet (f.eks. bejdsning mod svampeangreb) eller – mere sandsynligt – en mutation, altså en ændring af arveanlæggene. Der er i dette tilfælde ikke tale om en enkelt plante, men nærmere hver fjerde tomatplante, så det udelukker at der er tale om en mutation. Det er ikke kun tomat, som både er af købt og eget frø, der udvikler hvide blade, men også squash af indkøbt frø. Mens andre arter ikke udvikler hvide blade. Vi har et kvalificeret gæt på, at det kan være noget, som stammer fra jorden, der er brugt. Redaktionen vil derfor gerne høre, om andre med samme oplevelse – send en mail til redaktionen@havenyt.dk og om muligt gerne med foto.