Havenyt uge 21, 2007

Grøn erden dominerende farve i øjeblikket i haverne, medmindre man har masser af blomstrende rhododendron og syrener. Borte er de farverige forårsløgblomster og de overdådige blomstrende frugttræer. Sommerblomsterne er endnu knap i fuld udvikling og blomstring, og de juniblomstrende stauder er først ved at springe ud. Akelejer i alle mulige farver er der dog masser af, hvis man har turdet lade dem selvså i havens hjørner og kroge.

I køkkenhaven begynder der at blive sirlige grønne rækker med løgtoppe, kartoffelrækker, næsten selvlysende grønne salatrækker, og der tegner sig spæde kun lige synlige rækker af gulerødder, der er ved at få første hold rigtige gulerodsblade. Udplantede kål- og porrerækker er synlige med det samme, og snart kan man supplere med rækker af majs, selleri og græskar.

Et flittigt hakkejern er dog lige nu ret nødvendigt, hvis de fine rækker ikke skal forsvinde og biive til en grøn ukrudtsmark i løbet af få uger. Det er nu, det gælder om at være på forkant med udkrudtet.

Se op og nyd de blomstrende haver

Det er en travl tid i haven, der skal sås, plantes og ikke mindst luges og hakkes, når først der både er væde og varme. Det er derfor tit, at man ikke når at nyde sin have – og andres haver – nok i denne hektiske tid. Og det er lidt synd, for netop nu blomstrer der så mange dejlige, træer, buske og ikke mindst stauder, at man bør rette ryggen og give sig tid til i det mindste at nyde sin egen have, men også at gå på besøg i andres haver, besøge de botaniske haver og andre åbne haver.

Det er her man henter inspiration, så man ikke kun køber lidt på må og få i supermarkedernes tilbudsstativer eller blandt det, som planteskolerne har valgt at forhandle. Man kan faktisk bestille planter, de ikke har, eller gå på jagt efter de ønskede arter og sorter. Man skal ikke altid lade sig nøje med hyldevarer.

Carl von Linnés 300-årsdag fejres i Sverige

Carl von Linné blev født den 23. maj 1707 – for 300 år siden. Han fejres især i Sverige, men også internationalt. Svenskerne har Linnéuge fra 19.-27 maj, hvor højdepunktet er en mindegudstjeneste i Uppsala Domkirke med ikke kun det svenske kongepar og kronprinsesse, men også det japanske kejserpar. Når en svensk botaniker huskes efter 300 år, er det selvfølgelig fordi, han har gjort sig fortjent til det.

Carl von Linnés skabte et systematisk plantenavngivningssystem, som vi stadig bruger, og som er forudsætningen for, at vi har nogenlunde styr på denne verdens mange planter både i natur og i kultur. Det er et dobbeltnavnssystem, hvor første navn er slægtsnavnet, f.eks. Salvia, mens andet navn angiver artstilføjelsen, f.els. nemorosa i steppesalvie, hvis botaniske navn er Salvia nemorosa.

Man kan læse mere om festlighederne og Carl von Linné på hjemmesiden Linné 2007, hvor der også er omtale af mere haverelaterede arrangementer. Hvis man kommer til Sverige har man mulighed for at besøge museet Råshult, hvor han voksede op og se havebrug og landskab, som det så ud for 300 år siden.

I det ny majnummer af Praktisk Økologi er der en artikel om Carl von Linné og landskabet omkring Råshult.

Nattemperatur og jordtemperatur stiger

Det ser endelig ud til, at nattemperaturen bliver nogenlunde stabil omkring de 10° C. En højere nattemperatur er forudsætningen for at få jordtemperaturen til at stige. I den sydlige del af landet er den allerede nu på 14–15° C, og bortset fra Vestjulland skulle den i følge prognoserne også nå over de 14° C stort set alle steder tll den 26. maj.!4 grader er netop grænsen for, hvornår det er en god ide at begynde at så bønner på friland.

Første hold bønner kan sås nu

Hvis man er glad for bønner, så kan man næsten ikke vente, til de første grønne bønner kan plukkes og spises. Men desvære er der ingen bønnesorter, som kan sås i kold jord med succes. Mindstekravet er 14° C, hvis de bare skal spire nogenlunde godt. Så nu er det lige ved og næsten, at der kan sås bønner overalt i Danmark. Det er en god ide at så bønner i flere hold med f.eks. to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en meget længere brugssæson. Og når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne. Ved den første såning er det en fordel med fiberdug over, da det giver et lidt beskyttet klima og hæver jordtemperaturen et par grader.

Der er mange typer af bønner: perlebønner (haricot vert], brydbønner, snitbønner, voksbønner, frøbønner og pralbønner. De fleste typer fås både som buskbønner og stangbønner, og der er rigtig mange sorter med forskellig bælgfarve. Der finde grønne, gule, lille og rødmarmorede bønner. De kan være små, slanke, lange, brede, ovale, tykke, flade osv. I det ny nummer af Praktisk Økologi (3/2007) er der en firesiders artikel om bønner, bl.a. med en oversigt over sorter opdelt i bønnetyper. Her kan man se sorternes vækstform, farve, bælgfacon, frøfarve, tidlighed, og hvor de kan købes.

Udplantning inden Grundlovsdag

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt. Er de ikke allerede plantet ud, så er der nu kun godt 14 dage til at få det gjort. Jorden er de fleste steder efter regn godt fugtig, så det er med at finde nogle dage med lidt skyet vejr til udplantningen. Prognoserne kunne tyde på, at en sådan periode kommer sidst på ugen. Jo længere vi kommer hen mod sankthans, jo større sandsynlighed er der for, at vi pludselig løber ind i en periode med sol og ingen regn.

Sen udplantning og porremøl

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger. Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne. Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Udplantning af majs, selleri og squash

Faren for frost er de fleste steder ved at være minimal, og med udsigt til lunere vejr sidst på ugen, kan man begynde at tænke på at plante frostfølsomme planter som majs, selleri og squash ud. Disse planter står som regel i potter og kan derfor plantes ud, selv om solen skinner, men det er en god ide at stille planterne udenfor drivhuset et par dage med lunt vejr og i læ, så de kan blive vænnet lidt til det udendørs klima, inden de plantes ud. Check langtidsvejrudsigten for evt. udsigt til nattefrost, inden de plantes ud. Det er altid en god ide at vente med disse planter, til både jord og luft er varm nok.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35° C. Man kan evt. forspire indenfor i et fugtigt klæde og så lige så snart man kan se spiren.

Man kan også nå at så majs, men man skal så vælge en meget tidlig sort, for at man kan være sikker på, at kolberne når at blive spiseklare. Med den aktuelle jordtemperatur skulle det være muligt at få majs til at spire ved direkte såning.

Såning af asier og drueagurker

Jorden er lige netop varm nok til, at agurker kan spire på friland. Men der skal en lidt højere temperatur til, for at få en sikker fremspiring. Man kan enten vente, eller forkultivere et antal potter. De spirer sikkert og hurtigt i drivhuset eller indenfor ved god varme. De kan plantes ud, så snart de har fået første hold rigtige blade.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er det kun nogle af dem, der er nedvisnede nok til, at de bør fjernes. Alle påskeliljer og tulipaner skal have lov til at stå mindst til engang i næste uge. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan evt. tvinge løgblomsternes blade ned og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Flittighed med hakke- og skuffejern belønnes

Ukrudtet vrimler frem overalt, hvor der er bar jord. Så det gælder om at være flittig med hakkejernet lige nu. Et skuffejern er hurtigere at bruge mellem rækkerne og til gange og store flader. Kultivatoren løsner jorden mere i dybden, men lige nu gælder det om at komme tit med hakke- eller skuffejernet og skære de fremspirende småplanters stængler over lige under jordoverfladen. Brug af kultivator mod ukrudt kræver tørt vejr, da planterne væltes omkuld, men ikke altid mister rodforbindelsen.

Har man lange lige rækker i køkkenhaven, kan man overveje at anskaffe sig en hjulhakke (kaldes også en rullerenser], som virkelig kan lægge meget ukrudt ned i en fart. Men den er kun egnet til lange rækker med ens rækkeafstand, f.eks. 50 cm.

Løg skal luges godt

Der skal hakkes og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste 25–30 cm jord. Snart bliver løgene så store, at det er næsten umuligt at hakke og luge, uden at man får knækket noget af den skøre løgtop. Derfor er det vigtigt nu at få luget i bund i løgrækkerne.

Udtynding giver plads til planternes udvikling

Hvis planter vokser for tæt, så udvikles de ikke optimalt. Når man sår eller planter på blivestedet, er det derfor helt nødvendigt for deres udvikling, at de udtyndes til eller plantes med en passende afstand. Det gælder både selvsåede stauder, sommerblomster og i rækker med grønsager. Anbefalet planteafstand kan ses på frøposen. Række- og planteafstande for grønsagsarter kan man se i oversigtsigten i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.

Det er også vigtigt hurtigst muligt at få fjernet ukrudtet, så det ikke tager vand, lys og næring fra kulturplanterne. Det er ligeledes vigtigt ikke at vente alt for længe med udtynding af rodfrugter og de andre direktsåede afgrøder. De konkurrerer jo også om vand og næring.

Det kan være svært at se, hvilke kimplanter, der er persille og gulerod, hvis man ikke er en erfaren havedyrker. Men så snart det første hold blade kommer frem, bliver det lettere. Planternes rødder er heller ikke godt nok etableret til, at planterne kan tåle at naboplanter hives op, førend de har fået første hold rigtige blade.

Hvis man ved udtyndingen har mulighed for at vælge, så er det en god ide at vælge at lade de planter stå, som ikke står helt tæt ind til naboplanter. Her er man nemlig sikker på ikke at beskadige rodsystemet hos den blivende plante.

Tomater, agurker og spansk peber i drivhuset

Jordtemperaturen er afgørende, når man planter ud i drivhuset, og i år har den været meget længe om at blive lun. Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden. Drivhusjorden vil med lidt lunere nætter og sol blive lun nok til at tomaterne kan plantes ud. Heldigvis har det kølige vejr også holdt dem lidt tilbage i udviklingen. De skal helst i jorden, senest når blomsterne springer ud, da de skal nå at etablere et godt rodnet, inden tomaterne skal til at vokse.

Agurker skal dog have minimum 18° C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor, så her kniber det stadig med, at jorden er varm nok, og nattemperaturerne er også fortsat lave, så agurkplanterne har hidtil haft bedst af at komme ind for natten. Spansk peber og chili er det også en god ide at lade stå en uge endnu i pottene. Spansk peber og chili kan også dyrkes i store 8–10 liter potter, så de evt. kan flyttes ud senere – f.eks. hvis de får lus.

Tomater til friland skal afhærdes

Tomater bør ikke plantes ud på friland før jorden føles lun – minimum 14° C – og der er udsigt til lune dage. Inden selve udplantningen, skal planterne dog afhærdes. Hvis man har drivhus er det ofte en god ide at lade de udendørs tomater stå her en ekstra uge i store potter. Men i mange mindre drivhuse er det en forudsætning for at få plads til at plante tomater m.m. ud, at de fleste udplantningsplanter kommer ud.

Når nattemperaturen holder sig på minimum 10° C, kan det lade sig gøre at begynde at afhærde de tomatplanter, som senere skal plantes ud på friland. Stil i første omgang potterne med tomaterne et lunt sted med læ. Har man ikke det, må man etablere læ, evt. starte under vækstbuer med fiberdug over, og så gradvis tage fiberdugen af på de gode stille dag. Den kan også dækkes over om natten efter udplantning.

Sideskud på tomaterne

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Det gælder om at finde det gode tidspunkt med fugtig jord og gerne med udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge, som kan sørge for, at jordens øverste lag ikke tørrer helt ud, inden frøene er spirede.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne står i lange lige rækker og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne. Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Nye kartofler til pinse?

Det er lidt spændede, om der er mange, som kan sætte egne friskopgravede kartofler på bordet til pinse. Hvis du allerede spiser nye kartofler fra egen have, så giv os sin opskrift på at dyrke tidlige kartofler – gerne med fotos af din høst. Din beretning bliver så lagt ind i artiklen Nye kartofler 2007