Carl von Linnés 1700-talshave

Af Winnie Poulsen, væver

I 1707 fødtes Carl von Linné. Adelsnavnet »von Linné« fik han først, da han på grund af sit banebrydende arbejde indenfor botanikken blev adlet i 1761. Hans far hed Nikolaus Linnaeus.

Faderen var præst i Råshult i Småland og til Carl var knap 2 år boede de i en nybygget, tømret længe med græs på taget. Foruden dette stuehus hørte der en masse andre små huse til gården, lader og stalde og hølader, sådan som det var almindeligt på enhver gård dengang. Stedet blev stillet til rådighed for familien som betaling for faderens kirketjeneste. En præstegård var dengang virkelig en gård, der skulle give føden til præstefamilien, karlene og pigerne.

Carls fader var meget interesseret i havebrug. Han anlagde en lille krydderurtehave ved gavlen af huset, og i de sirlige bede havde han både blomster og helbredende urter. Folk i området brugte at komme og spørge ham til råds, når de ville kurere på sig selv eller dyrene. Det var faderen, der blev Carls første lærer. Som den førstefødte fik han megen opmærksomhed fra faderen, og allerede i 5-årsalderen var han med til at passe haven. De var da flyttet til Stenbrohult i nærheden, hvor faderen havde overtaget præsteembedet efter sin svigerfar.

Et smukt stativ til ærter i køkkenhaven, der er anlagt med højbede og indhegnet af gärdeshegn lavet af ene og bundet med vidjer Foto: Winnie Poulsen

Hele området med indmarker, udmarker og huse er ved at blive ført tilbage til en drift, der svarer til et landbrug i 1700-tallet. Det er et levende museum, hvor vi skal kunne se 300 år tilbage i tiden, så vidt som det er muligt trods lavere vandstand og flere ammoniakdampe i luften.