Havenyt uge 17, 2007

Bøgen er ved at springe ud, men får i år helt usædvanligt konkurrence fra egen. Det er det tidligste i de 200 år, hvor man har registreret, hvornår egen springer ud. Man kan se egetræer, som springer hurtigere ud end bøgetræer lige ved siden af. Egens udspring før ask kan bekymre, når man tænker på det gamle ordsprog med: Springer eg før ask, går sommeren i vask. Heldigvis er der intet hold i ordsproget. Lige nu ser det hele da også mere tørt end vådt ud, og vi kunne godt bruge lidt regn.

Her sidst i april er det let at binde de flotteste forårsbuketter med blomster fra haven. Der er stadig lidt af de sene narcisser, Der er masser af de almindelige tulipaner, de smukke gule skovtulipaner er ved at springe ud, hundetanden blomstrer og klokkescillaen er ved at de sine hvide, lyslilla eller blå klokker. Af forårsstauderne er ikke mindst kobjælden meget yndig netop nu. Bispehuens nye blade er også så flotte og specielle, at de fortjener at komme med i en buket.

Til gengæld er det meget småt med mad fra haven, bortset fra de allersidste rester af overvintrede rodfrugter og lidt nyt bladgrønt og måske radiser. Derfor er det ekstra vigtigt at overveje, hvordan man hurtigt får gang i nogle grønsager derude. Det er virkelig et savn de her forårsmåneder, hvor man ikke kan hente de helt friske grønsager fra egen have, som man ved, hvordan er dyrket.

Anbefaling af Roundup for åben skærm

Midt i det dejlige danske forår fik mange haveejere sikkeret aftenkaffen galt i halsen, da Søren Ryge begyndte at sprøjte med Roundup for åben skærm på DR1 i sidste uge. I Landsforeningen Praktisk Økologi har vi i årtier advaret mod brug af alle slags sprøjtegifte, og troede, at det efterhånden var officiel politik, at fraråde brug af sprøjtemidler i haverne, også Roundup.

Miljøstyrelsen har sammen med Det Danske Haveselskab, Den Økologiske Have og Havenyt.dk i flere år kørt en oplysningskampagne for at få sprøjtemidlerne væk fra de danske haver – der er brugt flere milioner på kampagnen. Hvordan harmonerer det med, at en så kendt og populær TV vært som Søren Ryge på en public service-kanal derefter er med til at give haveejere den opfattelse, at det er i orden at sprøjte med Round Up – bare man ikke rammer træerne, så de går ud? Han omtalte også, at han havde brugt plænerens.

Ud over at bruge provokationen som virkemiddel er det svært at se begrundelsen for at vise offentlig, at man sprøjter i sin have. Sprøjtemidler forsvinder ikke ud i den blå luft, indholdstofferne eller nedbrydningsprodukterne ender i vores grundvand. Der kun en part, nemlig de, som sælger sprøjtegifte, der kan have fordel af, at der i bedste sendetid vises, at det er ok at sprøjte i private haver.

Vi kan håbe, at det her kun var en provokation fra Søren Ryges side for at få haveejere til at sige nej tak, den slags bruger vi ikke i vores have. Lad os håbe, at Søren Ryge næste gang toner frem på skærmen og viser, hvordan man kan tackle ukrudtsproblemer på en miljøvenlig måde. Der er nok haveejere i forvejen, som vælger den lette sprøjteløsning, når problemerne vokser dem over hovedet – de mangler netop et forbillede som Søren Ryge, der viser de mange miljøvenlig muligheder, der er – herunder et hakkejern.

Blomster i krukker sidst i april

Når forårssolen varmer og sommerblomsterne begynder at dukke op i til salg-stativerne rundt om, så er det svært at modstå fristelsen. På stativerne står der sjovt nok ikke: Det er for egen regning og risiko – der kan stadig komme nattefrost i Danmark. Og det er jo netop sådan, det er. Man kan tage chancen og plante alle krukkerne til nu – det er jo dejligt at se på. Men der er en risiko for at vi får nattefrost i maj og nogle steder måske også i juni. Så det er for egen regning og risiko – hvis man ikke har mulighed for at flytte hele baduljen ind, hvis der kommer nattefrost.

Det sikre og fornuftige er fortsat at glæde sig over stedmoderblomster, forglemmigej, forårsløgblomster og diverse små stenhøjsplanter, som kan købes i blomst, og som tåler nattefrosten. Løgblomsterne og stenhøjsplanterne kan senere plantes ud andre steder. Har man brug for noget med lidt mere størrelse til krukkerne lige nu, kan man også vælge at købe enkelte af de smukke forårsstauder til krukkerne og så efter afblomstring flytte dem ud i blomsterbedet, når der skal plantes til med sommerblomster. På det tidspunkt kan man også uden problemer grave en blok forårsløg op for at give plads. Buksbom er fine lige nu med de nye lysegrønne skud. Det er taknemlige planter, som giver højde, og som kan flyttes ud i et lidt skyggefuldt hjørne i køkkenhaven i sommer og tilbage i krukkerne til vintehalvåret.

Prognose lover jordtemperaturer på 10–13°

Sidst uges prognoser om faldende jordtemperaturer holdt stik, så lad os håbe at forudsigelserne om sommertemperaturer om dagen og efter aprilstandard lune nætter med 5–10° varme holder. Det vil nemlig ifølge prognosen for jordtemperaturen hurtigt få den op på 10–13° i løbet af de næste fem dage. Det gælder dog ikke Bornholm, som ligger ude i den kolde Østersø – her forventes jordtemperaturen kun at stige til 8,8°.

Asparges på vej op

Som nævnt ovenfor, så vil jordtemperaturen stige kraftigt i den kommende, så hold øje med aspargesbedet, selv om vi kun er sidst i april. På Hellevad Vandmølle i det lune sønderjyske klima serverede de med stolthed lokalt dyrkede nye økologiske asparges for deltagerne i Landsforeningen Praktisk Økologi’s Årsmøde den 21. april. Det var både store, flotte asparges, og så smagte de rigtig dejligt af forår. Den næste uges varme vejr, vil sikkert få gang i dem i det øvrige land, så hold øje med aspargesbedet.

Det fortæller også, at man ikke skal hakke for ukrudt i aspargesbedet længere. I en stor cirkel omkring planterne bør man kun håndluge – og det er svært at se, hvor planterne er lige nu. Hvis man vil have hvide asparges, så er det på høje tide at få sat bedet op i en vold, så man kan høste de eftertragtede blegede asparges.

Hvis man ikke har asparges i haven, så er det lige nu, at man kan etablere et aspargesbed og plante et eller toårige købte planter ud. Det er meget dyrere at købe planter end at så, men til gengæld kommer man tll at høste flere år tidligere. At begynde med frø kræver stor tålmodighed.

Det er vigtigt at løsne jorden rigtig godt, forbedre den ved at tilføre kompost og kalk, så pH-værdien kommer til at ligge på ca. 7. Du kan læse mere om plantning og dyrkning i artiklen Anlæg et aspargesbed

Status over køkkenhaven

Her ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat og alle kartoflerer lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser. Og der skal være gang i forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis man skal nå at lave egne udplantningsplanter.

Jorden er nu også varm nok til at så marværter, både de høje og lave. Det er en god ide at sætte espalier til de høje ærter op, inden arealet tilsås. Ærter skal beskyttes mod duer, som elsker ærtefrø og ikke mindst nyspirede ærter.

Hvis man vælger at så kål direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra evt. skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte.

Såning af rodfrugter

Jorden er i overfladen meget tør, da der de fleste steder ikke er kommet ret megen nedbør i april. Men der er masser af fugtighed nedad, så det drejer sig kun om at få etableret en fugtig såjord i overfladen. Det gør man ved at vande i sårillen. Er jorden tør og ikke til at kultivere og rive, så vand 10 l vand ud på overfladen af 5 m² jord et døgn før såning, dæk evt. med et stykke plast. Jorden vil så være fugtig og let at bearbejde lige inden såning.

Da jordtemperaturen stiger til over 10° C, er det en god ide i den kommende uge at få sået persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig bedre kvalitetsmæssigt til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Eneste bekymring i forhold til at så rodfrugter nu, er om den varme tørre periode, som der er udsigt til kan bevirke, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og få sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er især et problem med langsomt spirende frø som gulerod og persillerod. Det er derfor vigtig at sørge for, både at jorden er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen. Man kan også overveje at vente med at så, til man kan se mulighed for regnbyger inden for en uge. Det kan omvendt jo også være at tørken fortsætter, og så det er nu, man skal slå til. Der gives ingen garantier, det er et gæt og valg.

Jorden til rodfrugter skal være løs i dybden

Når man skal så rodfrugter er nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter.

Tomater og peber på dagsophold i drivhuset

Tomater og peber har brug for mere lys, end de får indenfor. Det er derfor en god ide at bære planterne ud i drivhuset om dagen, når solen skinner og temperaturen er min. 12° C om dagen. Det giver nogle meget bedre og kraftigere planter. De første par dage er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol kan give solskoldninger på bladene.

Planterne skal dog trolig bæres ind hver nat, hvis nattemperaturen ikke er over 8° C. Med få planter er inden sag at bære dem ind. Men har man mange, er det fristende at lade stå derude. Men de går i vækststandsning, hvis de udsættes for temperaturer under 8° C, så det er vigtigt at huske det.

Det kan være fristende at udplante i plantesække allerede nu, men det er virkelig for egen regning og risiko, hvis man ikke har mulighed for varme i drivhuset, da det vil være en underlig maj måned, hvis ikke vi får lave nattemperaturer i en eller flere perioder. Med planterne i store potter har man stadig mulighed for at bringe dem i sikkerhed.

Sådan hæver man nattemperaturen i drivhuset

Er det lige på vippen med de 8° C om natten i drivhuset, kan man selvfølgelig varme drivhuset op, men det er energimæssigt dyrt, og der er andre muligheder for at beskytte dem mod nattekulden.

Man kan overdække dem ved hjælp at vækstbuer med bobleplast eller anden isolerende dække over. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på. Men uanset valg af dækkemateriale, kræver det, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Der skal være et varmelager til at holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med sortmalede plastdunke med vand eller med sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her ovenpå kan man placere kasser og potter. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske, f.eks. flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin osv. Man kan også bruge friske planterester som f.eks. det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne.

Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling i det komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Fjern de første syv blomster på chili

Det er en god ide at fjerne de første blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det.

Forkultivering af squash og basilikum

Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan som tomater placeres i drivhuset om dagen. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske alligevel.

Der findes virkelig mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Majs er det tid at begynde at forkultivere omkring 1. maj. så det er en god ide at få fat i frøene i denne uge. Måske et par sorter med forskellig tidlighed, så alle ikke er høstklare på en gang.

Sats en håndfuld bønner

Bønner tåler heller ikke frost, og her er man virkelig ude i at tage en risiko. Men det fine lune vejr i den kommende gode uges tid giver mulighed for en satsning med at så aktiverede bønnefrø i en opvarmet jord. Man kan jo altid så om – der er kun en håndfuld frø på højkant. Det skal selvfølgelig vær en tidlig sort, helst haricot vert eller voksbønner.

Vand jorden, hvis den er tør i overfladen, så den er tilpas fugtig at så i – uden at vande i sårillerne. Dæk jorden med plast. Fugt samtidig et stykke stof, vrid det og drys bønnefrøene ud på det. Rul det løst sammen om frøene – de udvider sig lidt, når de svulmer op. Læg rullen i en plastpose ved stuetemperatur, og hold øje med frøene. De skal sås i den lune, fugtige jord, så snart spiren kan anes – det tager 1–2 døgn. Der må ikke vandes efter såning, men jorden presses let sammen, så frøet får jordkontakt.

Jorden bliver meget varm under plast, så man skal virkelig være på vagt, hvis man dækker plasten over igen for at holde temperaturen oppe under spiringen. Bønnerne tåler ikke tempertarer over 37° C. Hvis det er varmt og solskin, er det bedre med fiberdug over. Senest når bønnerne spirer skal plasten helt af. Bønnerne bør dyrkes under fiberdug de første uger.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.