Havenyt uge 14, 2007

Det er påsketid og dermed tid til for alvor at komme ud i haven, nyde foråret og være aktiv. Og man kan næsten ikke forstille sig et mere perfekt tidspunkt. Påskeliljerne står i fuldt flor, som var de bestilt. Hækkene grønnes, kastanjens store svulstige knopper er ved at åbne sig, humle- og honningbier og sommerfugle besøger flittigt havens mange blomster. Og ikke mindst er jorden er ved at være så tør, at man kan grave, kultivere og rive den uden problemer.

Havearbejder i påsken

Selv om jorden ikke bliver varm nok til at sætte kartofler og så alle de mange grønsager og blomster her i påsken, så kan man forberede bedene hertil nu, mens man har god tid. Og hvis det kribler i fingrene efter at så i køkkenhaven, så er der en lang række hårdføre grønsager, som man godt kan så en lille række af til tidlig høst.

Det er også en god ide at få plantet træer, buske og roser nu, så de kan komme i gang, inden vi måske allerede først i maj får både varme og vandmangel. Man kan også nå at plante et frugttræ eller en række bærbuske. Forudsætningen er dog, at der er pottede planter, så rødderne er klar til at klare vandoptagelsen, for bladene er jo i fuld gang med at springe ud på de fleste løvfældende planter lige nu. Alt hvad man planter nu, skal man være parat til at passe hele sommeren med ekstra vand, da rodsystemet endnu ikke har så stort et volumen jord at hente vand fra.

Og så er der alt det mere kedelige: oprydning og lugning af ukrudt. Men det pynter så meget på en kedelig vinterhave, at det er alt arbejdet værd. Husk at passe på havens pindsvin, som trods det dejlige vejr stadigt ligger i dvale under bladbunker, i kompostbunker og grendynger.

Nyd påskehaven i fulde drag – og husk at der allerede nu kan hentes lidt til påskefrokosten og salatskålen derude.

De første grønsager kan høstes

De tidlige afgrøder kommer fortrinsvis fra stauderne i vores køkkenhave og fra nogle få arter, som man skal huske at så året før. I år har det dog været så mildt, at de første radiser og nameniablade kan høstes allerede nu, hvis man vovede at så nogle rækker i januar.

Purløgen kan man nu forsigtig nippe en lille håndfuld af til en ægge- eller spegepølsemad, og det er virkelig en gourmetmad her i april.

Vinterbroccoli har på lune steder kunnet overvintre i denne vinter, og lige nu står den med de sødeste små mørklilla broccolibuketter, og der er mange flere på vej. De er små, men lækre – og en udsøgt delikatesse i april. Næsten lige så gode er de blomsterskud, som snart vokser frem på grønkålene, hvis man har ladet dem stå.

I år er de tidligste rabarbersorter selv uden drivning ved at være så langt fremme, at man her til påske sikkert kan høste lækre små rabarberstilke til årets første kompot eller tærte.

Spinatbeden sætter lige nu flittigt nye lysegrønne blade, som kan snittes med i salatskålen eller bruges som spinat, hvis man har mange at høste fra. Har spinaten overlevet vinteren, kan man også hente de første blade herfra. Men spinatbeden er en mere sikker afgrøde. Havesyren er også ved at sende sine spidse grønne blade op. Spinatplanter, som har overlevet vinteren, er også så småt begyndt at sætte små ny blade.

Jordtemperaturen er steget en halv grad

Når man ser hvordan alting blomstrer og vokser frem, så tror man jo at nu er foråret her fuldt og helt. Men selv om vi har dejlige varme dage, så har vi også haft nogle meget kolde nætter og flere med regulær nattefrost, og det har betydet, at jordtemperaturen i forhold til sidste uge kun er steget en halv grad, så den nu er fra 6.0° C ved Ringkøbing til 7,7° C ved den dansk-tyske grænse. Der er store regionale udsving. Ringkøbing har kun 6,0°, mens Holstebro har 7,3°.

Der er således mange steder i landet ikke så langt op til, at jorden er 8° varm, og dermed varm nok til at sætte kartofler og løg. Efter natten til onsdag, hvor der bliver frost, lokalt ned til – 5°, bliver nætterne lunere med omkring 5°. Selv om dagene bliver lidt koldere og med knap så megen sol, vil jordtemperatuen måske sidst i påsken nærme sig 8° en del steder. Hold øje med udviklingen på Planteinfo.dk, hvis du ikke selv har investeret i et jordtermometer til at måle den helt aktuelle temperatur i din jord.

Et bed med tidlige grønsager

Det er en god ide at så nogle rækker med tidlige afgrøder af alt det, som kan spire ved 4–6° C.

Hvis man har en drivbænk, som kan flyttes, kan man så heri og så senere flytte den, når planterne er kommet godt i gang og april blevet lunere. Hvis man ikke har drivbænk, kan man etablere en overdækning med fiberdug holdt oppe over planterne med buer. Det kan være fristende at lægge plast over for at hæve temperaturen yderligere, men det bliver hurtigt for varmt derinde. Ikke kun for planterne, når de kommer op, men også for frøene, der skal spire. Salat spirer dårligt eller slet ikke ved jordtemperaturer over ca. 20° C.

Nogle af de grønsager, man kan så nu er persille, salat, spinat, dild, koriander, radiser, gulerødder, hestebønner, løg og majroer. Disse arter kan også sås på friland uden dække overhovedet.

Er det for tidligt at lægge kartofler?

Det er en rigtig dårlig ide at sætte den store pulje af kartofler, inden jorden er minimum 8° varm og gerne lidt varmere. Det sker antagelig om en uges tid, hvis vejret holder. Men lige nu er det med at få et hold tidlige, godt forspirede kartofler lagt i en god lun jord.

Et stykke plastik kan på få dage varme jorden op, så den bliver lun og lækker til at lægge de tidlige kartofler i. Plasten dækkes over igen efter lægningen og bliver over, indtil kartoflerne kommer op. På det tidspunkt skal plasten af, da planterne ellers varmeskades. I stedet for plastik skal der fiberdug over – det er vigtigt at have købt det hjem, så man er klar til at skifte.

Er det for tidligt at sætte stikløg og skalotteløg?

Så snart jorden er bekvem at bearbejde, er det en god ide at sætte stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode de har inden sankthans. Det påstås flere steder, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de i stok. Det holder ikke i praksis, så længe det drejer sig om lidt nattefrost – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere. Men det er som så meget andet en chance, man tager. Hvis man ikke tør satse hele puljen, sætter man kun en række nu til tidlig brug, og venter 1–2 uger med at sætte resten.

Det er meget mindre arbejdskrævende at sætte stikløg i stedet for at så, men der er ikke så mange sorter at vælge mellem. Man kan købe stikløg af både de gule zittauerløg, rødløg og de hvide salatløg. Både zittauerløg og rødløg kan man som regel finde både flad- og højrunde sorter af.

Løg sættes så spidsen af løget er lige i jordniveau. Hvis jorden er tør, og der ikke er udsigt til regn, er det en fordel at vande rækkerne efter sætning, eller evt. lægge løgene i vand et par timer før sætning. Det giver hurtigere fremspiring.

Mens stikløg er såede løg fra sidste år, som vokser videre i år, så er skalotteløg fuldtudvoksede løg fra sidste år. Hvis skalotteløgene fra sidste år var sygdomsfri, kan man bruge egne løg som sætteløg. ellers må man købe. Størrelsen af de skalotteløg, man dyrker, kan man påvirke ved valg af størrelsen af sætteløgene. Små skalotteløg giver få og store løg, mens store skalotteløg giver mange, men mindre løg.

Forbered bede til kartofler, løg og såning

Hvis man kun har en lille køkkenhave, kan man godt overkomme at ordne bedene, efterhånden som man skal begynde at så dem til eller lægge løg og kartofler. Jorden har bedst af, at man forstyrrer livet i jorden mindst muligt, og jorden bevarer sin vandkapacitet bedst, når man ikke løsner og kultiverer førend det er nødvendigt. Det er dog altid en god ide at rive jordoverfladen, hvis jorden er så lerholdig, at den sprækker. Dybe sprækker kan udtørre jorden unødigt i dybden. Sprækning af jorden kan forebygges ved at jorden holdes let tildækket, men for meget dække forhindrer, at jorden varmes op af solen. Så det er virkelig en balancegang og et valg.

Har man en større køkkenhave, kan det arbejdsmæssigt være en god ide at gøre jorden klar på forhånd. Hvis jorden er nået at blive bekvem at arbejde i påskedagene, kan det være en god ide at bruge de mange fridage til at kultivere og rive jorden over. Hvis jorden er af den tunge lerholdige slags, eller den har en dårlig struktur, kan det være nødvendigt at løsne den for at gøre den luftig. Jorden bør ikke vendes – man stikker blot en gravegreb ned og vipper jorden løs, hvorefter man kultiverer og river.

Køkkenhaven skal gødes

De dele af haven, hvor man henter grønsager og frugt, skal gødes for at kunne give et godt udbytte.

De arealer, hvor der skal sættes kartofler og løg og senere plantes grønsager ud, skal gødes nu. Er de ikke blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, tilføres de nu omsat kompost og husdyrgødning.

Arealer, hvor der skal sås direkte i jorden, gødes først, efter at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide planterne. Gulerødder spirer f.eks. dårligt i en gødet jord. Komposten tilføres i maj mellem rækkerne og kultiveres ned, hvis det er en helt omsat kompost. Er den kun delvis omsat tilføres den som jorddække oven på jorden.

Mængden af kompost afhænger af hvilke grønsager, der skal dyrkes på jordstykket. Kål, porrer, selleri og kartofler skal gødes med 225–285 g kvælstof pr. 10 m² – kålene skal have mest. I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder kvælstof fra luften. Salat, spinat, gulerødder og andre rodfrugter, løg og majs har brug for en begrænset mængde kvælstof – 120–180 g pr. 10 m².

Hvordan man beregner af den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de enkelte grønsagsarter kan se i artiklen Gødningsmængder i køkkenhaven. Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen.

Gratis kompost fra den kommunale er ikke altid godt

Hvis man ikke har nok kompost selv, kan man hente kompost udefra, enten ved at købe kompost eller ved at hente på den lokale genbrugsplads. Der er stor forskel på kvaliteten af kompost fra kommunale genbrugspladser. Den helt sorte kompost, man kan hente nogle steder, gøder ikke i første omgang, men forbruger kvælstof, da den slet ikke er så omsat, som den ser ud til. Tilfører man den til køkkenhaven i stort stil, kan det give misvækst. Anden kompost kan være meget kraftig gødende.

Så hvis man ikke har erfaring med den kommunale kompost, så spørg andre i lokalområdet om deres erfaringer med komposten.

Potning og ompotning

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne er i vindueskarmene lige nu. Nogle har sået chili først i februar, og her er det lige før de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu. Men under alle omstændigheder er det meget vigtigt for planternes trivsel, at de ikke bliver pottebundne, dvs. står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden totalt og man ser et helt filterværk af brune rødder, når man tager planten ud af potten. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til potten. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Så lathyrus og sommerblomster i drivhuset

En lang række sommerblomster kan både forkultiveres i drivhuset og sås på friland omkring 1. maj. Det gælder f.eks. tagetes, cosmos, trompetkatost, blomsterkarse, sommerasters. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere.

Lathyrus har nogle meget hårde frø – man letter spiringen, hvis man lægger dem i blød i 1–2 døgn ved stuetemperatur før såning. I øvrigt findes de i mange flotte farver, og man kan købe poser med rene farver eller en blanding med mange farver. Der fås også gamle sorter, hvor duften er mere intens. De fleste år går det også godt at så lathyrus direkte udenfor i starten af april, Hvis vejret et mildt, men de spirer meget hurtigere og vokser bedre til ved forkultivering indenfor eller i drivhuset.

Blomsterbede ordnes med forsigtighed

De fleste har nok allerede været i gang i staudebedene, men her er alligevel en opsamling af, hvad man skal tænke på, når man går i gang.

Alt det visne skal skæres vi væk nu, dog ikke hortensiablomster, som det er en god ide at lade blive siddende 1–2 uger endnu. Hvis det er stauder, som skyder frem sent, så klip så højt, at du kan se, hvor de står, eller marker med et par pinde, sten eller måske et langtidsholdbart planteskilt. Roserne kan vi godt vove at beskære nu – se nedenfor. Lavendler skal vente, især hvis de skal klippes ned, da man så tydeligt skal kunne se, hvor der er kraftig og god nyvækst.

Alle nedfaldne grene og kviste skal selvfølgelig fjernes, mens visne blade gerne må blive liggende som jorddække i blomsterbedene. Er det blade fra frugttræer, så kan det dog være en god ide at fjerne dem, så f.eks. skurvsmitte ikke smitter de kommende nye blade på æble- og pæretræerne.

Hvis man i sine blomsterbede kun vil have de stauder, som man har plantet, så sæt bare kultivatoreren i jorden, så snart den er tilpas tør. Det kræver dog, at man har styr på, hvor de stauder står, som spirer frem sent. Ellers risikerer man at beskadige dem ret alvorligt. Herved fjerner man effektivt alt det som er ved at spire frem.

Have med overraskelser

Hvis man er til en mere vild have med masser af overraskelser, så skal man gå mere forsigtigt til værks. Allerede nu er der masser af kimplanter spiret frem fra frø. Man ser tydeligt små erantisblade, som har et eller to år på bagen, men også de nyspirede kimplanter står der. Den smukke lærkesporers helt fine lysegrønne kimplanter er på vej op. Og mange, mange flere er i gang med spiringen eller kommer inden for den næste måned, f.eks. cosmos, morgenfruer, amarant, kantbæger. Hvis man ikke vil have alt det frøukrudt, så hak bare. Men hvis man synes at haven ser charmerende ud med disse selvsåede blomster, så giv haven en nænsom omgang med håndlugning af kendt ukrudt.

Nogle af arterne spirer så massivt, at en gang med lugekloen igennem kun virker som en tiltrængt udtynding. Andre skal man se i tide og værne om, f.eks. selvsåede juleroser af diverse arter. Hvis man vil forsøge sig med charmen med det selvsåede, så er det på knæ og se, hvor man luger og bruger lugekloen eller måske en cirkelhakke. Det bedste er nogle steder med senere spirende arter kun at fjerne det store ukrudt som mælkebøtter, skvalderkål, kvikgræs, fuglegræs og diverse græstotter.

Hvis man ikke har en genbank af alle disse smukke selvsående sommerblomster i sin havejord, skal man ikke fortvivle. De kan sås direkte på voksestedet i første halvdel af maj. Men naturmetoden er billigere, lettere og mere sikker. Og så fordeler de sig oftest på en mere naturlig måde, end når vi planter.

Beskæring af roser

En gammel regel siger, at roser kan beskæres, når forsythiaen står gul, og det er den på vej til. Man kan selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker på, om der kommer hård frost inden for de næste par uger, og i de områder, som er særligt udsatte, kan det være en god ide at vente til først i maj. Men på et tidspunkt må man tage en beslutning, og lige nu kan vi ikke se vintervejr i anmarch frem til midten af april. Roser dør jo ikke, hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent efter midten af april. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis rosen beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene, f.eks. slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, og desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.