Havenyt uge 42, 2006

Hvis man er så heldig at have ferie i denne uge, er det især i første halvdel af ugen, man skal satse på udendørs aktiviteter såsom havearbejde og gå- eller cykleture i efterårsskoven. Skoven er dog endnu ikke kommet i efterårsfarver – til gengæld er der en fin svampeflora at glæde sig over, og måske kan man hjembringe nogle spiselige eksemplarer.

Først på ugen er det en god ide at begynde at holde øje med nattemperaturen, hvis man bor i de særligt udsatte områder inde i landet. Der har enkelte steder allerede været ganske let nattefrost. Hvis man bor et sted med høj risiko gælder det om at få høstet græskar, tomater og bønner, og de frostfølsomme krukkeplanter skal enten ind eller tildækkes om natten. Store salatplanter skades også let af nattefrost og bør dækkes med f.eks. fiberdug.

Fra midt på ugen bliver nattemperaturerne igen højere, så de fleste steder i landet behøver man ingen forholdsregler at tage endnu. Men det er en god ide at overveje, hvad man gør, når det desværre snart bliver aktuelt.

Sidst på ugen bliver det mere ustadigt med regn og blæst. Hvis man stadig har æbler og pærer, som ikke er nedplukket, er det en god ide at checke, om de er plukkemodne, inden vinden rusker i grenene for alvor. De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i f.eks. en carport eller under et halvtag, og de tager ikke skade af let nattefrost.

Jorden er lige nu god at bearbejde

Jorden er lige nu rigtig god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Lige nu ser det dog ud til at løvfaldet kommer sent i år. Bladene er knap nok begyndt at få efterårskulør.

Jorden har også en tilpas fugtighed til at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres i de travle forårsmåneder.

Dækbark beskytter jordstrukturen

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man i stedet for overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Fjern dog først evt. ukrudt og tilfør et lag halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Barkflis er meget pænere end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt.

Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der spirer næsten intet ukrudt frem næste forår. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De finder bare vej op igennem. Fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord. Læs mere om fordele og ulemper ved flisdække i et svar om flisdække under roser.

Ukrudt med frø skal fjernes effektivt

Det lune efterår har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet, og meget af det, som spirede i den regnfulde periode i august er nu ved at begynde at blomstre og kan måske nå at sætte modent frø. Det kan derfor være en god ide at hakke det om nu, mens jorden er til det.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som melder, hyrdetaske, stolt henrik, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Små mængder kan kommes med i den kommunale affaldssæk, større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en seperat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante f.eks. græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

De frostfølsomme krydderurter skal tages ind

Det et er en god ide at overveje, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder f.eks. rosmarin, laurbær og citronverbena. Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at planterne overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. langs en mur. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost eller i november, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Alternativt kan man forsøge at isolere potten mod kuldepåvirkninger. F.eks ved at stille dem i plastsække og fylde op uden om potten med isolerende materiale som vissent løv, halm, tørt ålegræs m.m. I meget hårde vintre er det dog ikke lige så godt som at nedgrave potteklumpen. Potterne skal desuden være frostsikre for at man kan vælge den løsning. Hvis man vælger denne løsning, skal man også passe potterne med vand mere omhyggeligt, end hvis de er nedgravet i jorden.

Vinteropbevaring på plantehotel

Hvis man har planter, der ikke tåler frost, så er der to muligheder. Enten skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, eller også må man indstille sig på, at der skal købes ny plante næste år.

Har man store planter, som man gerne vil bevare, og ikke selv mulighed for frostfri opbevaring, er der flere steder i landet mulighed for at købe plads hos professionelle gartnere, der har indrettet plantehoteller til vinteropbevaing af alle de mange store planter, som er blevet købt i de seneste år. Prisen herfor ligger typisk på omkring 500 kr pr. m² (incl.moms). Nogle steder er der mulighed for at få aftale om at få hentet og bragt planter til opbevaring. Nogle steder tilbydes beskæring, gødskning og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.

I øjeblikket forsøger vi her på redaktionen af finde flere udbydere af vinteropbevaring for private rundt om i landet, så hold øje med kategorien Vinteropbevaring her på Havenyt.dk.

Nye blomster i krukkerne

Mange sommerblomster har nu tabt pusten, og krukkerne med sommerblomster ser lidt kedelige ud. Hvis man her i efteråret vil have blomstrende krukker, kan man købe f.eks. strandasters eller vinterasters (Chrysanthemum) til at plante i de ledige krukker. Andre oplagte muligheder er lyng eller pyntekål, som holder helt til december. Behøver det ikke at være farverigt, kan man vælge at plante buksbom.

Man skal selvfølgelig kun bruge frostsikre krukker til vinterdyrkning. De ikke frostsikre skal ryddes for planter og i hus, inden vi får frost for alvor.

Pyntelige kål i efterårshaven

Prydkål med topblade i lysende pink eller mere afdæmpede hvide nuancer er blevet populære »blomster« i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i den grå tid. I efteråret kan man ofte købe dem til udplantning. Prydkål, som også kaldes pyntekål er så afgjort mest til pynt, men de kan godt spises, hvis man nænner det. I England fås også sorter med fjersnitdelte blade.

Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntlige udgaver. Purpurkål er grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål. Der findes en hel del sorter, f.eks. ‘Redbor F1’ og ‘Red Russian’.

‘Nero di Toscana’ er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle blade, som er buklede. Bladene er mørkegrønne og her er det ikke farven, men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål er dens danske navn, og den kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som f.eks vårsalat eller blomster under. Den er så dekorativ, at den kan bruges solitært i blomsterbede og i plantekrukker. Palmekål er ikke kun smuk. Den er en fantastisk god spisekål.

Vores almindelige grønne krusede grønkål er ivrigt også meget smukt og pynter i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn, i lave, halvhøje og høje sorter.

Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke – mislykkes det, kan man jo altid spise bladene. Grønkål smager dog først rigtig godt, når de har fået frost.

Majroer og ræddiker

Det har været et godt efterår for de afgrøder som blev sået sidst på sommeren til brug her i efteråret. Ikke mindst majroer og ræddiker er blevet store og flotte. Så nu er det bare om at spise løs her, mens de er allerbedst. De kan dog sagtens vinterdækkes og høstes friske langt hen på vinteren

Porrer

Det er højsæson for at spise efterårsporrer, som har længere skaft og er finere i strukturen end vinterporrerne. Sommer- og efterårsporrer tåler let nattefrost, og normalt klarer de klimaet til engang i december, når der kommer hård nattefrost eller dagsfrost.

Når de første visne blade rives sammen er det en god ide at lægge dem mellem vinterporrerne, så man kan grave porrer op i frostperioder.

Salatskimmel

Det lune efterårsvejr med dug om natten har givet nærmest optimale forhold for salatskimmel. Den har kunnet angribe salatplanterne med nærmest epidemisk udvikling. De flotte rækker med grønne salatplanter kan i løbet af få dage få gule blade – det er de ældste, som angribes først.

Ser man nærmere på dem, kan man se gule afgrænsede partier, hvor der på bagsiden efterhånden udevikles hvide skimmelbelægniger.

Der findes godt en halv snes racer af salatskimmel i Danmark, og da ikke alle racer angriber alle salatsorter, er det en god ide at så flere salatsorter til efterårsdyrkning, hvor problemet ofte er størst. Det er også vigtigt at tynde dem til en god planteafstand, så der bliver mindre fugtighed på planterne.

Mellus på kål i oktober

Normalt er mellus, eller hvide fluer som de kaldes populært, en sommerplage og især på tomater i drivhuset og på roser på friland. Men det milde efterår har åbenbart også på det område betydet en omvæltning. I hvert fald kan man lige nu opleve mindre sværme af mellus flyve op fra kålplanter, især broccoli. Deres skadevirkning på det her tidspunkt er dog yderst minimal.

Tak for de mange gavebidrag

Landsforeningen Praktisk Økologi – og hermed også Havenyt.dk – har med glæde modtaget de mange gavebidrag fra brugerne her på Havenyt.dk. Mange af dem var oven i købet meget større end det gavebidrag på 50 kr, som vi efterspurgte. De er med til at sikre foreningens fortsatte modtagelse af ca. 100.000 kr i driftsstøtte fra Tips- og Lottomidler i 2007. Men vi tager der også som udtryk for, at vores brugere er glade for Havenyt.dk og gerne vil støtte os i vores bestræbelser for at gøre Havenyt.dk til et godt sted for alle at søge viden om at dyrke sin have. Der er fortsat mulighed for at indbetale gavebidrag som støtte til Havenyt.dk.