Havenyt uge 31, 2006

Som haveejer kan man virkelig glæde sig over regn og skyer efter en lang varm og tør periode, og ikke mindst over at se planterne nyde regnen og igen begynde at vokse og udvikle sig. Nu, hvor vi har fået det almindelige danske sommervejr tilbage med sol, skyer og byger i en pæn blanding, vil græsplænerne snart blive grønne igen og danne en flot baggrund for alle de smukke blomster, som der er i havens blomsterbede lige nu.

Med regnen kommer også muligheden for at kunne så og plante. Det er en dejlig fornemmelse igen at kunne stikke fingrene ned i en gennemfugtig jord.

Kultiver den fugtige jord

Når man har fået en god gang regn og planterne igen er blevet tørre, er det en god ide at kultivere de steder i haven, hvor der stadig er bar jord. Dels får man ødelagt evt. spirende ukrudt, dels isolerer den løse jordoverflade, så vandet ikke så let fordamper som fra en mere kompakt jord.

Så grøngødning på de afhøstede arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder. Det giver mulighed for at så grøngødning i haven. Hvis man har bygget nyt hus, kan det også være en god start at så jorden midlertidig til med grøngødning, som bare kan fjernes, når man har fået lavet en plan for haven og skal til at plante.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af. Og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind. Det er derfor en særdeles god ide at så en efterafgrøde, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven ny ressourcer af kvælstof.

Udplantning af jordbærplanter

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte. Derfor skal man hvert år sørge for at få nedlagt jordbærbede og få anlagt nye.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år, og i lige nu er jorden oven i købet dejlig fugtig til at plante i, og der er udsigt til regn i de kommende dage. Når man planter tidligt, skal man dog være indstillet på at passe de udplantede planter med vand i de kommende uger, som kan blive både varme og tørre.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Det er ikke en formue – man får ca. 25 planter for 100 kr. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter, og ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Der er muligvis endnu ikke jordbærplanter til salg i havecentrene, da man også har haft dårlige etableringsforhold i de gartnerier, hvor de produceres. Hvis man ikke har dræbersnegle i haven, skal man gennemse købte planter meget kritisk for evt. små snegle og snegleæg inden udplantning.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod – og det har de i år kun kunnet gøre, hvis bedet de skal tages, fra er blevet vandet. Har de ikke slået rod i tilstrækkeligt grad til at de kan flyttes, må man vente med at plante ud. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og nok lidt færre skimlede bær, og god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge at tættere planteafstand, f.eks. 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række evt. ryddes efter 1. år og senest efter 2. år.

Mellemkultur mellem ny jordbærrækker

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

De gamle hindbærskud skal fjernes

De sidste ugers varme vejr resulterede i mange og gode hindbær – hvis man havde vandet nok til, at bærrene kunne udvikles. Men sæsonen blev også kort. De sidste hindbær er derfor desværre ved at være spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud, som har givet hindbær i sommer, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år. De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Er der for mange æbler og pærer på grenene?

Udtynding af æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort – eller været tilstrækkelig hård. Det er derfor en god ide lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de æbler og pærer, som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid. Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved at en gren knækker under vægten. Et sådant stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der skal være 1–2 håndsbredder mellem frugterne. To håndsbredder giver store flotte frugter.

Udstening af kirsebær

Hvis man vil sylte kirsebær skal man have fjernet stenene. Hertil kan man bruge forskellige typer kirsebærudstenere. Den billigste betjener man helt manuelt ved at lægge hvert kirsebær op og trykke en pal ned, som trykker stenen ud – se foto. Men der er kommet mere avancerede udstenere på markedet, hvor man ikke skal lægge bærrene op enkeltvis, men i en lille skål. Man trykker her et stempel ned, som udstener en eller to kirsebær, afhængig af modellen. Der findes også en udstener, som kan udstene både kirsebær og blommer. Måske kan en udstener til oliven bruges, hvis man har en sådan. Den helt manuelle udstener kan man sikkert få i en velassorteret isenkrambutik. De mere avancerede kan købes hos Dansk Hjemmeproduktion.

Majskolber skal vindbestøves

Majs kan godt lide varme somre, og planterne er i år allerede i gang med at blomstre på grund af den varme og tørre juli måned.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Stiklingeformering af salvie

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk, man bruger for, at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de så sætter nye skud.

Stiklingeformering af buksbom

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes i august–september i sandblandet jord med sand øverst, enten i kasser eller direkte på bede.

Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug. Stiklingerne skal stå et skygget sted. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår eller næste forår igen.

Der findes flere arter af buksbom. Det er en rigtig god ide at tage alle stiklingerne fra en busk, hvis man skal lave en hæk af dem, da man så er sikker på, at hækken bliver ensartet at se på.

Grønne valske bønner er en delikatesse

De valske bønner er ved at have de første bælge med store grønne bønner. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af den hvidlige yderste lag. Valske bønner er en stor delikatesse kogte og bare serveret med lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned.

Kogte og snittede grønne bønner eller voksbønner vendt i en olie-edikkedressing med hvidløg er ligeledes en stor delikatesse. Der kan tilsættes skivede tomater, som der nu er ved at være en hel del modne af både i drivhus og på friland. Et drys persille kan også anbefales.

Så et nyt hold salat til efterårsbrug

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man lade nogle salatplanter stå og blomstre. De kan blive næsten mandshøje. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god ide at så et hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning. Ellers kan man så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat.

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21° C, men med lidt snilde er det muligt at at så salat ved sommertemperaturer.