Havenyt uge 30, 2006

Selv om det er aldrig så tørt, så fylder blomsterbedene: her sidst i juli hele farvepaletten ud: Gule prikbladet fredløs, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed, hvide madonnaliljer, lathyrus og stokroser i mange farver, sommersolhat med kæmpestore gule blomster, georginer i mange spraglede farver og nattens flotteste: den meterhøje natlys med store lysgule blomster – for bare at nævne nogle af de mest iøjefaldende blomster i haven lige nu. Og så er der selvfølgelig alle de mange pragtfulde roser og sommerblomster som morgenfruer, cosmos og tagetes.

En farverig køkkenhave

Også i køkkenhaven er der masser af farver, især hvis man har udvalgt sorter efter dette kriterie. På bærfronten er der farveorgie med sorte solbær og solstikbær, røde og gule stikkelsbær og skinnende røde og hvide ribs. Nogle æblesorter er ved at begynde at få lidt rød kind. Og hvis man har plantet tomater med forskellige farver, så er der nu både røde, gule, brunlige og grønlige modne tomater. I krydderurtebedet er det især den røde basilikum, som gør opmærksom på sig selv – på friland får den en dybere rød farve end i drivhuset. Fra jorden kan man trække de flotteste orange gulerødder. Og rødløg er yderst dekorative, når de er hængt til tørre i bundter under tagudhænget.

Tørkeramte haver efter ferien

Hvis man har været afsted i flere uger på ferie, ser haven i år lidt trøstesløs ud, når man vender hjem. Ukrudt er der som altid en hel del af – også selv om man efterlod en fin veltrimmet have, og det har været ret tørt. Det har været meget varmt, og der er de fleste steder faldet alt for lidt nedbør til at kompensere for alt det vand, som planterne skal bruge på så varme dage. Derfor er haverne ikke så frodige og flotte, som man kunne ønske sig lige nu, hvis de ikke er blevet passet med vand. Og selv med optimal vandforsyning, vil de fleste planter ikke trives optimalt i så vamt et vejr. De mere varmekrævende som majs og tomater trives dog optimalt lige nu, hvis de har vand nok.

Der er kun et at gøre, nemlig at gå i gang med hakkejernet og undervejs danne sig et overblik over, hvor der skal vandes for at redde køkkenhavens afgrøder. I en have med træer og buske er det næsten uundgåeligt at vande et par gange i løbet af en normal sommer, hvis køkkenhavens afgrøder skal udvikles optimalt. Og i hedebølge er det helt nødvendigt. Der er også en række prydplanter, som skades af tørke i længere tid. Der er godt nok udsigt til lidt regn sidst på ugen, men de fleste steder i landet er vandbalancen så meget i minus, at selv en god tordenbyge ikke batter ret meget set over nogle få dage. Fordampningen på en uge med sol og varme, som vi har det nu, er på ca. 30 mm.

Hvis der er afgrøder, som er gået helt til, eller ikke kan reddes, så kan man heldigvis lige nå at så en ny afgrøde. Det gælder også på de arealer, hvor der bliver taget løg op, hvor der er gravet kartofler op, eller ryddet jordbærbede. Se Havenyt uge 29.

Det pæne ukrudt giver flotte buketter

Når vi går i gang med at luge, finder man ofte ud af, at det gode hjerte løbet af med os, og vi har ladet små selvsåede planter stå, f.eks. blomsterkarse, morgenfruer, valmuer, hjulkrone, dild, katost, amaranth osv. – det såkaldt »pæne ukrudt«. Det hævner sig sidst på sommeren, hvor en hjulkrone fylder flere kvadratmeter, og blomsterkarse er ved at overvokse bl.a. kål, porrer og salat. Og de bruger det vand, som afgrøderne har så hårdt brug for. Også grønsager som græskar og asier kommer let på afveje og indtager områder, hvor de ikke skal være. Men smukt er det i køkkenhaven på steder, hvor det ikke generer afgrøderne.

En oprydning i grønsagshaven giver masser af grønne plantedele til komposten, måske så meget, at det er muligt at sætte en helt ny varmkompost. Derudover giver en sådan oprydning nogle fantastiske flotte buketter af det pæne ukrudt, ikke mindst hvis man også har frøstande af valmuer, dild og persille samt blomstrende løg, porre og salat.

Kirsebærtræer er til de store haver

Hvis man har masser af plads og lyst til at plante træer for at få skygge, så kan man jo overveje at plante kirsebærtræer. Sidst i juli og først i august er det højsæson for både spise- og syltekirsebær. Det er således nu, at man skal ud og smage på sorter, hvis man vil plante sødkirsebærtræer til efteråret. I butikkerne er der som regel ikke sortsnavn på – en rigtig uskik som også gælder jordbær. Hvis man køber sødkirsebær i boder ved vejen, kan man måske få sortsnavnet at vide. Man kan også holde udkig efter nabolagets kirsebær og kan måske få lov til at smage – og være så heldig, at haveejeren kender sorten.

Når man skal plante sødkirsebær, skal man være opmærksom på, at ikke alle kirsebærsorter er selvbestøvende. Hvis man kun har plads til et kirsebærtræ, skal man vælge en selvbestøvende kirsebærsort og har da disse tre gode sorter at vælge imellem: Stella, Sunburst og Sweetheart. Sorter som Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver derfor mindst to træer. I Praktisk Økologi 6/2002 findes der i en artikel af Maren Korsgaard, tidligere økologisk frugtkonsulent, en oversigt over disse seks gode kirsebærsorter med angivelse af sæson, farve, smag, vækst, sundhed, oprindelse og bestøvning. I samme artikel findes en tilsvarende oversigt over blommesorter.

Fugle elsker kirsebær, så derfor er det en god ide at overdække dem med net, hvis træet har en sådan størrelse, at det er overkommeligt. Surkirsebær spiser fuglene normalt ikke, førend de er meget modne og mørkerøde, næsten sorte. Det gælder derfor om at plukke dem, lige før de når denne modenhedsgrad. Surkirsebærtræer bliver i øvrigt ikke så store og kan holdes i en passende størrelse ved beskæring.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Hvis man er væk fra haven i sommerferien er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Og i år har varmen givet en meget kort og intens sæson med masser af flotte bær, så man kan let være gået glip af de fleste hindbær, hvis man kun har en sort. Det er derfor en god ide at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere. Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring 1. august. Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og derpå den egentlige hovedafgræde i august og september. Der findes også en række efterårssorter af hindbær, de fås sorter med gule og røde hindbær. De er først ved at danne blomster nu. Den ekstra fordel ved efterårshindbær er, at de er ormefri – skadedyrene er der simpelthen ikke, når de blomstrer i de kommende uger.

Gamle og nye jordbærplanter

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte.

Jordbærplanter skal rengøres efter bærhøst, og de ranker, som ikke skal bruges til nye planter, skal fjernes. Jordbærene gødes efter bærhøsten med et tyndt lag kompost, så de får ny bladvækst og kommer til kræfter ovenpå bærsætning. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år. Men lige nu er det alt for tørt og varmt til at plante jordbær, så det må vente. Hvis man har gode sygdomsfri jordbærplanter, kan man bruge egne udløbere til nye planter. For at de skal få et godt rodsystem hurtigt, er det en god ide at sørge for, at jorden er fugtig i bedet, hvor de skal tages fra. Udløbere skal tages fra 1. års bedet, evt. 2. års.

Grønne valnødder til snaps

Man får en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i min. 3 måneder. Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder hertil. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de store nok allerede.

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt. Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker. Der er mange opskrifter at finde på nettet – f.eks. hos Forenede Dram Bryggere.

Der er da også mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i egen have eller den stedlige natur – se årstidsartikler om snaps og bjesk.

Natlys

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Den enkelte blomst åbner sig så hurtigt, at man kan se det ske i små »ryk«. Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før sommertidens indførsel, så i dag bør den faktisk hedde klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen.

Natlys er toårig og er en af de planter, som sår sig selv villigt, når man først har den i haven. Den er dog let at hakke om, hvor man ikke ønsker at have den. Frøene er godt vinterfoder til fuglene, og de kan i øvrigt bruges på bagværk i stedet for birkes. Den besøges flittigt af natsværmerne.

Gitterrust på pæretræernes blade

Igen i år er der angreb af gitterrust på pæretræernes blade, selv om vejret er ret tørt. Gitterrust er en svamp, der lever skiftevis på pære og enebær. De orange pletter er ikke til at tage fejl af. Du kan læse mere i artiklen Gitterrust/pæregitterrust

Skadedyr i drivhuset

I varme perioder opformerer et evt. skadedyrsangreb sig meget hurtigt i drivhuset. F.eks. varer udviklingen af væksthusspindemider fra æg til voksen ca. 10 dage ved 26° C, og den samlede levetid er 5 uger. Det er derfor en god ide jævnligt at checke sine planter for begyndende angreb af spindemider, væksthusmellus og bladlus. En god lup er uundværlig til dette arbejde.

Hvis man konstaterer begyndende angreb, kan man skynde sig og bestille nyttedyr til udsætning. Men inden man bestiller, vil man nok overveje, om det kan betale sig. Her er der flere ting at tage hensyn til. Mange laver regnestykket med, hvor mange agurker man kan købe for de ca. 150 kr, som nyttedyr mod spindemider koster. Men så enkelt kan man jo ikke gøre det op, da man jo ikke kan købe så friske, saftspændte og velsmagende agurker i supermarkedet. Hvis man de foregående år har haft angreb af agurkskimmel, som der ikke er noget middel imod, og som ødelægger agurkplanter på få uger, så er det nok en risikabel investering at bruge penge på at redde agurkerne for spindemider, da agurkskimmel ofte kommer igen året efter.

Det meget varme og tørre vejr forebygger dog lige nu angreb af agurkskimmel, da der skal være fugtige forhold for at angreb kan udvikles. Endnu en grund til at holde vinduer og døre åbne i drivhuset, så der ikke kommer kondens på planterne om natten.

I vores database om skadedyr og sygdomme kan du læse mere om de enkelte skadedyr og sygdomme, som drivhusplanterne oftest angribes af: bladlus i drivhuset, væksthusmellus, væksthusspindemider og agurkskimmel

Lathyrus skal have fjernet de visne blomster

Lathyrus påkalder sig opmærksomhed med sin fine duft, og her skal man ikke undlade at plukke masser af buketter, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Eller rettere sagt: det er meget vigtigt, at lathyrus ikke får lov til at sætte bælge, da de så holder op med at danne nye blomster. Der er i øvrigt rigtig mange blomster, som blomstrer længere og mere, hvis man fjerner de visne blomster. Det gælder også roser.

Hvis man gerne vil have et vildnis af klatrende ærteblomster, men altid glemmer at få sået dem, så kan man i stedet for etablere nogle af de flerårige ærteblomster. De dufter ikke, men er til gengæld meget livskraftige og kommer sikkert år efter år med et væld af blomster. Normalt er det de rødlilla, man ser i haverne, men de findes også i hvid.