Skadedyr og plantesygdomme

Agurkskimmel

Pseudoperonospora cubensis

Agurkskimmel er en plantesygdom, der forårsages af en mikroskopisk svamp, Pseudoperonospora cubensis. Svampen vokser inde i bladene og kan udvikle og sprede sig hurtigt under fugtige forhold. Sygdommen angriber planter indenfor græskarfamilien (også kaldet agurkfamilien), dvs. arter af agurk, melon, squash og græskar, men går især ud over agurk, som i løbet af en uge eller to kan visne fuldstændig. På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede, pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige.

Et agurkeblad, hvor angrebet lige er startet – her ses de klart afgrænsede og kantede, pletter. Foto: Karna Maj

I løbet af få dage flyder de gule kantede pletter sammen og bliver efterhånden brunlige. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Pseudoperonospora cubensis, som hører til bladskimmelsvampene, angriber stort set udelukkende blade, hvor den lever inde i plantevævet. Her danner den et forgrenet trådnet, et såkaldt mycelium, som snylter på plantens næringsstoffer. Når den er klar til at danne sporer foregår dette på undersiden af bladene, hvor hyfer (svampetråde) med sporangier (sporebeholdere) vokser ud af bladet og stikker ud i luften.

Svampen kan udvikle sig både under køligt og varmt vejr, forudsat der er høj fugtighed og vand/dug på bladene, men en temperatur på 15–20 grader øger sporedannelsen og svampens indtrængning i planten. Varme sammen med tørre forhold i drivhuset har en hæmmende virkning på svampens udvikling. Skift mellem kølige nætter og varmere dage favoriserer både dannelsen af sporer og nye angreb af svampen og er altså en uheldig kombination for drivhusejeren.

Sygdommen er udbredt i stort set hele verden og i egne, hvor der dyrkes agurker kontinuerligt gennem året, vil sygdommen ligeledes kunne florere året rundt. Tidsmæssigt forekommer sygdommen i Danmark typisk hen på sommeren, fra juli/august, hvor der begynder at være megen dugdannelse om morgenen, hvilket giver god mulighed for opstart af svampens livscyklus.

Livscyklus

Pseudoperonospora cubensis er en parasitisk svamp, som lever af den plante, den angriber og i sidste ende dræber. Som alle svampe spreder den sig ved hjælp af sporer via vind, sprøjt af vanddråber eller menneskers og insekters aktivitet i drivhuset. Sporerne kommer til Danmark med luftstrømme fra sydligere beliggende lande, og der finder muligvis også en form for overvintring sted i Danmark. Det faktum, at sporerne kommer hertil langvejs fra, gør det svært at forebygge et angreb.

Angrebet starter med at en spore lander på et blad, og under tilstrækkeligt fugtige forhold spirer og udsender den såkaldte zoosporer. Disse zoosporer svømmer af sted på en tynd vandfilm på bladets overflade og finder åbne stomata (spalteåbninger på planter), som de sender spirer ned igennem. Disse spirer er starten på svampens væv, som kaldes et mycelium. Det vokser inde mellem og i plantecellerne og optager plantens næringsstoffer. Når bladet således er ved at være tømt for næring, og svampen har optaget næring nok, starter dannelsen af nye sporer. Dette foregår ved, at små forgrenede hyfer vokser ud gennem spalteåbningerne og danner sporangier, som er runde sporebeholdere med nye sporer i. Sporerne spredes videre til andre blade eller planter, hvorefter cyklus begynder forfra.

Der går mellem fire og otte dage fra planten angribes, til nye sporer er dannet, alt efter temperatur- og fugtighedsforhold.

Når svampen fuldfører sin livscyklus, kommer der en grålilla belægning af sporebeholdere på undersiden af de angrebne bladområder. Foto: Karna Maj

Skadebillede

Angrebet starter som regel på de ældre blade og sidst angribes de nye blade, i starten kan man stadig se, at nye grønne blade skyder frem. Sygdommen viser sig som blege, efterhånden gule og dernæst brune, felter på oversiden af bladene. Felterne er på agurk afgrænsede af bladårerne og er derfor kantede i formen, og der kan dannes et fint mosaikmønster i gult og brunt. På andre planter i græskarfamilien kan de gule pletter have en mindre skarpt afgrænset og mere udflydende form.

De angrebne felter på agurk afgrænses af bladårerne og danner derfor et fint mosaikmønster i gult og brunt. Her set fra bladets underside. Foto: Karna Maj

På undersiden af bladet, ses der brunlige felter modsvarende de gule felter på oversiden. Efterhånden som svampen fuldfører sin livscyklus, vil der dukke en grålilla belægning af sporebeholdere op på undersiden af de angrebne bladområder. Bladene dør til sidst og falder af. Hvis angrebet sker efter frugtsætning, kan agurkerne bliver overeksponeret for sol pga. bladtab og blive skoldede.

Under gunstige forhold, dvs. først og fremmest fugtige forhold på bladene, kan sygdommen udvikle sig meget hurtigt og ødelægge en agurkplante i løbet af en-to uger.

I løbet af en uges tid har agurkskimmelen helt ødelagt bladet. Foto: Karna Maj

Forekomst

Pseudoperonospora cubensis kan angribe alle arter indenfor græskarfamilien (agurk, melon, squash, græskar), men svampen findes i fem forskellige typer, hvor agurk og netmelon er modtagelig for dem alle, mens vandmelon og græskar kun er modtagelig for henholdsvis to og en type. Derfor kan man komme ud for den situation, at agurkplanter kan være hårdt angrebet af sygdommen, mens f.eks. græskar, som står i nærheden, ikke viser tegn på sygdommen. Sygdommens danske navn afspejler, at især agurkplanter er plagede af den.

Forebyggende metoder

• Spørg hos forhandlerne efter de agurksorter som er mest modstandsdygtige overfor agurkskimmel. Egentlig resistente sorter findes ikke på hobbyniveau. Man kan også anvende sorter, der er velegnede som tidlige agurker, så kan man måske nå at få et godt udbytte, inden planten evt. angribes i juli/august.
• Hvis muligt, så placer agurkplanterne med stor afstand imellem for at hindre spredning mellem planterne
• Vand kun agurkplanten ved jorden, ikke på selve planten og sørg udluftning og ventilation for at holde så lav eller kortvarig fugtighed i drivhuset som muligt fra medio juli måned. Derved nedsættes svampens mulighed for at trænge ind i planten og for at danne nye sporer.
• For at undgå en evt. overvintring af svampens mycelium skal alle planterester fjernes fra drivhuset.

Metoder når planten er angrebet

• Der findes pt. ikke nogle tilgængelige virksomme biologiske bekæmpelsesmetoder for denne sygdom og selv på det kemiske område, er der ikke et stort udbud af effektive midler. Idet sygdommen almindeligvis først optræder et stykke hen på agurksæsonen, kan man forhåbentlig nå at høste en del agurker, inden planten evt. bukker under for agurkskimmel.
• Konstateres sygdommen på nogle af bladene, så fjernes disse straks, dette kan hæmme sygdommens spredning til resten af planten og andre planter.

Af Bettina Gylden, agronom

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…