Havenyt uge 28, 2006

I sommerferietiden er der tid til for alvor at nyde livet i haven, både det aktive og passive, og havens grønne rum danner den smukkest tænkelige ramme, når solen skinner og det er dejligt varmt.

Netop nu er haverne meget flotte med masser af roser og lavendler, som er smukke både hver for sig, men navnlig sammen. Også lathyrus hører til sommerhaven med sin fine duft og pastelfarvede blomster. Og de gode gamle stauder som f.eks. fredløs og flere forskellige arter af klokkeblomster. Og hvis man tør, så er aggressive planter som gederams og rynket rose, meget dekorative i den mere naturprægede have.

Nogle nyder bedst haven ved at være aktiv med greb, rive, hækkesaks osv. og nå alt det, man er bagud med. Andre nyder bedst havelivet med en bog i hængekøjen eller med at høste og tilberede de skønneste og mest velsagende måltider af havens mange friske grønsager og bær. Skulle der komme uventede feriegæster, kan man hurtigt stable en menu på benene med alt godt og grønt fra haven.

Hjemmedyrket er en kvalitet for sig

Friske usprøjtede grønsager fra egen have er i en klasse for sig. En kvalitet som man slet ikke kan købe. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Lige nu henter vi alle de nye lækre grønsager: Kartofler, majroer, gulerødder, ærter, salat, agurker, løg, spidskål. I drivhuset er der nu røde tomater, chili, masser af agurker, og de første peberfrugter, og på friland er de allerførste tomater også ved at være røde.

Fra egen have kan man få specialiteter, som man sjældent kan købe, f.eks. voksbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat, endivie til rucola. Og hvor kan man købe grønne, røde og gule stikkelsbær, hvide ribs, voksbønner og solvarme tomater?

Køkkenhavens planter skal have vand

Sommer og masser af sol får specielt tomater, græskar, majs og basilikum til at udfolde sig for alvor. Det er meget forskelligt, hvordan det ser ud i de enkelte haver landet over med vand til planterne, da regnen den sidste tid er faldet mest som tordenbyger, hvor man har skullet bede til at være så heldig at få sluserne åbnet over sin have.

Men ingen af køkkenhavens planter kan undvære vand, så check jævnligt om de har vand nok. Lige nu er det specielt hindbær, som skal have meget vand for at udvikle bærrene optimalt. Stikkelsbær, ribs og solbær klarer selv at få fat i vand nok, medmindre jorden er meget tør.

Spidskål og kållarver

De første spidskål er høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og revne i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe kållarverne. I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Der er også allerede set de første angreb af den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver. Den bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med fiberdug, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes og er bittesmå og lette at overse. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved, er det en god ide at overdække dem med insektnet, da det gør disse kål næsten uspiselige, hvis der dukker små larver op på middagstallerkenen. Og det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Bær- og syltetid

Lige nu er det hindbærtid, de første modne stikkelsbær og ribs kan plukkes, og snart er der også solbær, solstik og syltekirserbær. Det gælder om at nyde bærrene friske lige fra busken. Hindbær kan bruges friske både i lagkager og tærter, og et par håndfulde oven i en portion yoghurt om morgenen, evt. sammen med friske ferskenstykker, er rigtig sommermorgenmad. Ribs rystet med en god gang sukker til rysteribs er klassiker. Stikkelsbær, både de umodne grønne og modne røde kan koges til grød.

Hvis man ikke kan overkomme at spise bærrene, efterhånden som de modner, kan man fylde bær i fryseren og syltetøj på hylderne til den kommende vinter. Eller man kan lave dejlig hjemmelavet saft til børn eller børnebørn.

En anden mulighed er at strække brugssæsonen for den enkelte bærart ved at plante flere forskellige sorter med forskellig tidlighed. I det ny juli/august nummer af Praktisk Økologi er der en artikle herom med skemaer over bærsorter og tidlighed.

Høst løgene i tide

Inden for de næste uger, skal løgene høstes – både hvidløg, skalotte- og zittauerløg. Hvis man har sat stikløg først i april, er de første løg ved at være høstklare nu.

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Høstes løg på dette tidspunkt, holder de sig bedst. De skal ikke visne helt ned først. De lægges til tørre på et trådnet eller hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten. Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord.

Hold øje med kartoffelskimmel

I sidste halvdel af juli får vi næsten altid kartoffelskimmel. Endnu er der dog kun set de sædvanlige få og sporadiske angreb af kartoffelskimmel, men det er altid en god ide at holde øje med kartoffeltoppene.

I løbet af få dage kan kartoffelskimmel ødelægge bladene på alle kartoffelplanterne, og hvis ikke toppen fjernes, vil skimmelsporene regne ned og inficere knoldene, så de ødelægges. Det gælder dog ikke de sorter, som er restistente for knoldskimmel, f.eks. ‘Sava’. Her ødelægges toppen kun. Det er selvfølgelig ærgerligt, at kartoflernes vækst standses, og kartoflerne ikke bliver større. Men på nuværende tidspunkt er kartoflerne ved at være rimeligt store, og der er et godt udbytte under, hvis man har sat godt forspirede kartofler midt i april.

Hold derfor øje med kartoffeltoppene og fjern dem, så snart du er sikker på, at det virkelig er kartoffelskimmel. Hvis du er i tvivl, så snak med mere erfarne haveejere i nabolaget. Kartoffelskimmel kommer i næsten alle haver i et nabolag på en gang. Se mere i denne artikel om kartoffelskimmel.

Lyset og vækstsæsonen er i aftagende

Midt i juli er et vendepunkt i haven. I de lyse sommeraftener tænker vi ikke så meget på, at dagene bliver hastigt kortere. Men det betyder, at de fleste grønsagsarter ikke længere kan nå at udvikles i vækstsæsonen. Lige nu er det f.eks. allersidste chance for at så et hold bønner til efterårsbrug, og man skal bruge en tidlig sort. Man kan også lige nå at så bladbeder, glaskål/knudekål, dild og salat. Samtidig får vi fra midt i juli og frem masser af ledig jord efter rydning af gamle jordbærbede, høst af tidlige kartofler, ærter og den tidlige salat, som begynder at gå i stok. Også løgbedene bliver snart klar til nye afgrøder efter optagning af løg.

Orientalske bladgrønsager sås fra midten af juli

En lang række planter reagerer på den aftagende dagslængde. Hvis de sås, mens dagene er lange, går de hurtigt i blomst. Men fra midten af juli danner de udelukkende blade. Efter midten af juli kan man så en række orientalske bladgrønsager. Mest kendt er kinakålen, som dog ikke er helt problemfri at dyrke, da både snegle og kålsommerfugle har mere end et godt øje til den. Dække med fiberdug kan holde sommerfuglene væk, men ikke sneglene.

Kinakålens slægtninge pakchoi og tatsoi er langt lettere at dyrke. Det er de knasende sprøde bladstænglerne, man spiser. De kan f.eks. bruges i wokmad og erstatte agurk i salater. De tåler begge lidt frost. Tatsoi kan senere på efteråret plantes i krukker, f.eks efter at tomathøsten er overstået.

Andre spændende arter er mizuna, som danner lange tynde hvid stængler, og mitsuba, som er en flerårig japansk krydderurt. Så dem f.eks. efter ærter, hvor der er meget kvælstof i jorden. Rød bladsennep og bladbeder kan også sås i juli.

Skær-og-kom-igen-afgrøder

Det fine ved de orientalske bladgrønsager er, at de kan spises på alle udviklingstrin. De er meget hurtigt voksende og kan også fint bruges som skær-og kom-igen-afgrøde. De spæde blade høstes da, når de er 6–10 cm høje, til wok-mad dog 10–15 cm. Hvis de skæres ca. 2 cm over jorden, vil planterne for det meste skyde igen. Man kan på den måde høste flere gange i løbet af eftersommeren.

Smukke løgblomster i have og natur

I haverne er der lige nu smukke kuglerunde løgblomster af prydløg, især i lilla nuancer. Husløg har trods navnet intet med de andre løgarter at gøre, og deres blomster er måske, som man plejer at sige, mere sjældne end kønne, men dog meget dekorative.

Knap så stor lykke gør de spiseløg, som går i stok, dvs. i blomst. Det er især rødløg, som har den kedelige tendens. Her kan man vælge at lade dem stå og blomstre til glæde for insekterne, eller hurtigst muligt høste dem og bruge den del af løget, som endnu er sprødt og saftigt.

I juli og august er der også en række vilde løgarter, der blomstrer og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skov-løg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringsrig jord, i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære areler. Den er flot i en naturnær have, og hvis man finder et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste nogle af de små yngleknopper til at så hjemme i haven. Den er smuk i en buket og kan desuden tørres. På strandarealer vokser den ofte side om side med gul snerre, og det er en fantastisk farvesammensætning, som man i have og buketter kan efterligne ved at bruge f.eks. løvefod, som også er en af de dejlig stauder her først i juli.