Havenyt uge 23, 2006

Det bliver stort set tørvejr og sol og sommer i den kommende uge. Måske føles 15–20° ikke helt som sommer, men når nattemperaturen samtidig holder sig på ca. 10° C, føler planterne det som sommer. Og jordtemperaturen er langt de fleste steder nået op på de magiske 14° C, hvor der kan sås bønner, asier og drueagurker på friland, og vi kan udplante tomater, basilikum og andre varmekrævende grønsager. De fleste steder vil man i løbet af en uge med sol nå op på 14–18° i jordtemperatur.

Det er også tid til at fylde krukker og kasser med masser af de dejlige sommerblomster, som først trives rigtig godt, når sommervarmen er her. Og på friland er løgplanternes blade ved at blive bløde og blege, så de enten kan skæres af eller lægges i bunden af bedet. Det giver plads til udplantning af endnu flere sommerblomster. Forhåbentlig har man dem stående klar til udplantning, for det er efterhånden kun et lille udbud af sommerblomster tilbage at købe.

Lige nu er der masser af vand i jorden. Men man skal være opmærksom på, at især for kartofler, løg og jordbær er det katastrofalt for udbyttets størrelse, hvis de mangler vand de kommende uger.

Blomsterløgenes blade skal visne ned

Det kølige vejr har fået bl.a. påskeliljernes blade til at visne langsommere ned end normalt. Det er dog en god gammel regel, at efter grundlovsdag, kan man godt kan fjerne dem. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade. Men hvis der skal plantes sommerblomster på stedet, kan man være nødt til at klippe dem af.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år.De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå en længere årrække samme sted.

Når løgtoppene er væk, kan man benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden, som lige nu er dejlig fugtig. Det er vigtigt at løsne jorden, da løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.

Basilikum skal stå lunt for at trives

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud. Hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke ude på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ.

Så bønnerne når varmen kommer

Når bønner sås i en varm jord, kommer de op på en uge og det er flotte hurtigvoksende planter. De fleste har sikkert forsøgt at så bønner, og nogle er kommet op, men det er bestemt ikke med denne vækstkraft.

Sidst i denne uge skulle det blive varmt nok til at så bønner, og så er det en god ide både at få sået hovedafgrøden af bønner. Men lad lige jorden varme op et par dage først, jordtemperaturen skal være mindst 14° C, og det er den lige nu de fleste steder, men bønner spirer altså bedre ved 18° C. Jordtemperatuern kan man eventuelt hjælpe lidt på vej ved at dække plast over såbedet i 1–2 dage med solskin. Plastoverdækning giver ved sommertide en meget varm jord, så det skal ikke dækkes over igen efter såning. Selv bønnefrø kan få det så varmt, at de ikke spirer.

Hvis man har plads til flere rækker bønner, kan det være en god ide at så i flere omgange den næste måneds tid, så man strækker sæsonen for friske bønner fra haven. Bønner er andet end grønne buskbønner. De kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner. Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør sås nu.

Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner og borlottobønner.

Plant majs, selleri og squash

Faren for frost er nu stort set ovre alle steder, og vi kan derfor plante de frostfølsomme planter som majs, selleri og squash ud. Disse planter står som regel i potter og kan derfor plantes ud, selv om solen skinner.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Man kan også prøve at så direkte, men som for bønner kan det være en god ide at forspire inden såning. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35 ° C.

Tomater på friland

I denne uge bliver vejret endelig så lunt, at der kan udplantes tomater på friland. Det er en god ide at sætte potterne med tomatplanterne ud et sted med sol og læ på solskinsdage, så de afhærdes gradvist inden udplantning. Ellers skal man sætte vækstbuer over med fiberdug de første dage efter udplantningen, så planten får en lidt mildere overgang fra væksthus til friland. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vælge at plante tomatplanter et sted med læ og varme.

Agurker, peber, meloner og auberginer i drivhuset

I løbet af ugen skulle de mange dage med solskin gerne få jordtempetaturen i drivhuset op på 18°, så agurkerne kan udplantes. Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord, og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå.

Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Traditionelt beskærer man, så agurkerne dannes på sideskud, men er alternative metoder – se artiklen Agurker kan beskæres på flere måder.

Spansk peber, chili, meloner og auberginer kan udplantes samtidig med agurk.

På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion. Hvis man ønsker at dyrke dem hele sæsonen i potter, skal man være opmærksom på, at deres størrelse afhænger af pottens størrelse – store potter giver større planter og dermed flere frugter. Spansk peber og chili kan ikke sættes ud på terrasser eller udplantes på friland før omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor.

Hak, lug, skuf og kultiver

Det er vigtigt at tage ukrudtet i opløbet, og det gør men lettest ved at hakke, skuffe og kultivere mellem rækker og planter, mens ukrudtet er småt. Det tager næsten ingen tid at gå alle bede igennem på 90% af arealet med hakke, skuffejern og kultivator, når ukrudtet er småt. Det der tager tid er at luge ind omkring planterne. Det kan man gøre efter behov, dog mindst hver fjortende dag, da nogle enkelte ikke så store ukrudtsplanter ikke tager så meget næring, lys og vand. Det, der er vigtigst er, at man får taget de 90% af ukrudtet som helt små planter. Er ukrudtet først et helt tæppe i 10 cm højde eller mere, så skader det virkelig de planter, som vi har plantet eller sået.

I tørre perioder kan ukrudtet efterlades på stedet. Er det en fugtig periode, så fjernes alt større ukrudt, så det ikke begynder at vokse igen. Helt småt omhakket ukrudt kan også efterlades, selv om jorden er fugtig. Det meste vil ikke gro igen, og man kommer jo snart igen med hakken.

Hindbær og hindbærbiller

Hindbærblomsterne er ret små og uanseelige, men i meget høj kurs hos bierne. Som regel er det biernes summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at vi skal se efter hindbærbiller.

Orm i hindbær er afkom af hindbærbillerne, som er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopper og har særlig forkærlighed for grifler og støvdragere. De lægger deres æg på de unge frugter. Det er her i blomstringstiden, at du kan få øje på dem og begrænse deres antal ved at genere dem eller indfange dem. Bank på buskene morgen og aften – de lader sig falde, når det er lidt køligt og buskene bevæges. Hold evt. en beholder under med sæbevand, så de ikke kan flyve bort igen.

Der skal tyndes

Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet. Det kræver bare lidt planlægning.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter Sct. Hans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles. F.eks. Gourmet F1 (salatkål) fra Dæhnfeldt er meget velegnet, da den tåler en del frost i efteråret. Den er desuden god i salatskålen i efteråret.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan dog også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten.

Dansk Hostaselskab startet

Nu har også hostaentusiaster fået deres egen forening. Dansk Hostaselskab er netop blevet dannet. Som medlem får man 4–5 gange om året tilsendt Dansk Hostaselskabs medlemsblad, som indeholder interessante artikler og nyheder om hosta – både for nybegyndere og for den mere erfarne. Man bliver også indbudt til at deltage i åbne havearrangementer og får del i de forskellige tilbud, som selskabet kan fremskaffe. Desuden kan man deltage i forummet på Dansk Hostaselskabs netsted. Hvis du vil have mere information, kan du hente en folder om Dansk Hostaselskab.