Havenyt uge 17, 2006

Stikkelsbærbuskene grønnes, påskeliljer og hyacinther er sprunget ud, hvidløgene og purløgen vokser, men langsomt, stærene knævrer og bygger rede, og sangdroslen og musvitterne fløjter dagen lang. Der er ingen tvivl om at det er forår. Men bortset fra disse umiskendelige forårstegn, så er foråret stadig lidt i venteposition her den sidste uge i april. Det bliver ikke rigtig forårslunt andet end et par dage hist og pist, hvorefter vi igen får lavere temperaturer og regnvejr.

De fleste er sikkert kommet lidt i gang med køkkenhaven og har fået lagt de tidlige kartofler, sat stikløgene og måske endda sået både persille, dild, salat, spinat og og lidt sommergulerødder. Der har været godt vejr til at hakke ukrudt, plante træer og buske, beskære roser og rive græsplænen, så den er klar til at blive slået, når den er blevet godt lang. Med andre ord, vi er så småt ved at komme i gang.

Jordtemperaturen har i løbet af denne uge taget et gevaldigt hop, og er i hele landet nu ved at være min. 8°, mange seder er den 9–10° C. Hold øje med udviklingen på Planteinfo. Det, der haster mest i køkkenhaven er at få sat løg og kartofler, få sået persille, dild, spinat, radiser og sommergulerødder. Det er nu kun spørgsmålet om jorden er bekvem at bearbejde – eller om vi får for megen nedbør til at vi kan komme i jorden i weekenden.

Sæt de sene kartofler snarest

De tidlige kartofler sat under plast er ved at danne masser af rødder, og det kan ikke vare ret lang tid, førend de titter op. Det er vigtigt at få resten af kartofler i jorden, nu hvor den er 8° varm. Kartoffelskimmelen kommer antagelig også i år, og det sker i juli og tidspunktet kan være fra først i juli til sidst i juli, afhængig af varme og fugtighed, og ikke af om kartoflerne har nået en bestemt udvikling. Derfor gælder det om at give kartoflerne så lang en vækstsæson som overhovedet muligt, inden det sker.

Hvad kan der sås ved temperaturer på 8°?

Alle planter har en minimumstemperatur, hvor deres frø kan spire, og den er langt under hvad der er optimal, og hvor spiringen sker hurtig. En tommelfingerregel siger, at man ikke skal så, førend jorden er 8° varm.

En del afgrøder kan spire ved 4–5° C: Dild, valske bønner, kålroe, løg, majroe, pastinak, persille, persillerod, porrer, radis, salat, skorzonnerod, spinat. Men de spirer meget langsommere end om 1–2 uger, når jorden bliver varmere. I år er vi så langt henne i april, at det kan være godt at få nogle af dem i jorden hurtigt, da de er virkelig længe om at spire, og de risikerer ikke at spire godt, hvis vi får en varm og tør maj. Det drejer sig om persille, dild, pastinak, persillerod, løg og porre. Gulerødder kan også sås nu, men nøjes evt. med at så sommergulerødderne i første omgang.

Minuset ved at så disse afgrøder tidligt, er at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning, som man kan ved såning, når jorden er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom.

Radiser og salat spirer hurtigt selv ved lave temperaturer, så de skal bare sås nu. Persille og dild er der heller ikke så meget tvivl om, da vi har brug for hurtig ny persille og dild. Rodfrugterne kan man derimod overveje om man vil så nu eller vente en god uge til jorden er lidt varmere. På frøposer står der ofte såtid maj – men det skal senest være først i maj.

Du kan i artiklen Spiretemperatur og spiretid se hvornår jorden er varm nok til at du kan så de forskellige slags grønsagsfrø.

Klargøring af jord til såning

Det er en god ide at klargøre bedene, så snart jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af f.eks. rodfrugter – det svarer til at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår. Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god ide at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Såbede skal ikke gødes før såning, da de helt små planter ikke behøver ret megen næring, og en høj koncentration af næringssalte kan virke spirehæmmende. De såede bede gødes mellem rækkerne, når planterne er kommet godt op og har fået et par blivende blade.

Dyrk jordskokker

Er man vild med jordskokker, og har man et stykke jord, så er jordskokker den nemmeste afgrøde overhovedet. Det eneste, der er besværligt ved jordskokker er at udrydde den igen, hvis man vil nedlægge bedet. Til gengæld behøver man ikke at flytte dyrkningen ret tit. De kan vokse i det samme bed i en hel del år.

Normalt er det i marts eller starten af april, at jordskokker skal sættes. Men i år kan man faktisk lige nå det endnu, da de først nu er ved at vise spirer. Så det gælder om at finde en have, hvor man ikke har fået spist op af jordskokker. På et bed kan man plante 3 rækker og med 30 cm mellem planterne som ved kartofler.

Husk at jordskokker bliver ’2 m høje og skygger.

Asparges

Selv om jorden ikke er så varm, så hold øje med aspargesbedet – det er ved at være tiden, hvor de første asparges kan finde på at begynde at titte op af jorden. Det fortæller også, at man ikke skal hakke i aspargesbedet længere andet end imellem rækkerne. I en stor cirkel omkring planterne bør man håndluge. Hvis man vil have hvide asparges, så er det på høje tide at få sat bedet op i en vold, så man kan høste de eftertragtede blegede asparges.

Hvis man ikke har asparges i haven, så er det lige nu, at man kan etablere et aspargesbed og plante et eller toårige købte planter ud. Det er meget dyrere at købe planter end at så, men til gengæld kommer man tll at høste flere år tidligere. At begynde med frø kræver stor tålmodighed.

Det er vigtigt at løsne jorden rigtig godt, forbedre den ved at tilføre kompost og kalk, så pH-værdien kommer til at ligge på ca. 7. Du kan læse mere om plantning og dyrkning i artiklen Anlæg et aspargesbed

Sæt tomatplanterne på dagophold i drivhuset

Hvis man har sået tomat, chili og peber til »normal« tid, så bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Det er derfor en god ide at bære planterne ud i drivhuset om dagen, når solen skinner eller temperturen er min. 12° C.

De første par dage er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Men nattemperaturen er stadig så lav, at de skal ind i god tid, inden det begynder at blive koldt i drivhuset. Det er katastrofalt at glemme dem, så sæt evt. alarmen til i armbåndsuret eller på mobilen, så man ikke glemmer dem.

Allerede efter få dage i drivhuset kan man se, hvordan de lidt spinkle vinduesopdrættede begynder at få en mere mørkgrøn farve og bliver kraftigere.

Ferskentræet skal bestøves

Lige nu blomstrer ferskentræer i drivhusene, og hvis man vil være sikker på, at de bestøves, og dermed sætter ferskner, kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne skal bestøves.

Også på friland er de første ferskenblomster begyndt at åbne sig, og det kan derfor godt bekymre, at der loves ned til frysepunket i den kommende uge, da det kan beskadige blomsterne. På friland skulle der gerne være bier nok nu til at sørge for bestøvningen, men ellers må man selv hjælpe lidt til.blive både mere grønne og kraftigere planter.

Ny græsplæne og reparationssåning

Hvis man har planer om at anlægge en ny græsplæne, så skal man i gang med at realisere planen inden for de næste 14 dage. Det gælder både, hvis den skal sås fra frø, og hvis man vælger at købe græsset i ruller og lægge det ud. Begge dele kræver samme omhyggelig forarbejde med at forberede jorden til græsplænen. Fordelen ved rullegræs er, at man hurtigere kan tage plænen i brug. Til gengæld er det dyrere, og man skal være meget omhyggelig med at passe den med vanding i den fase, hvor græsset skal danne ny rødder og gro fast. Og så skal den lægges, når græsrullerne leveres!

Så snart jorden er bekvem at bearbejde, kan man lave det et godt såbed for græsfrøene, men det er en god ide at vente med at så til lige før, der ventes nedbør, så jorden er godt fugtig, så frøene spirer hurtigt og godt.

Det er også de kommende uger, at man skal så græsfrø på bare pletter efter f.eks. sneskimmelangreb.

Mos i græsplænen

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først lige ved at begynde at vokse, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere nu, så får man en masse af græsset hevet med af, da vejret stadig er så koldt og fugtigt, at mosset står grønt og frodigt.

Mos trives kun i vinterhalvåret – når det bliver bare lidt varmere og vi får en tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent til mosset lysner og let kan rives af med en rive eller fjernes med maskine. Man kan evt.vertikalskære, hvis der er meget mos. Ved små plæner kan en håndrive dog let klare problemet. Derefter kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand. Man kan købe en færdigblanding til at topdresse med.