Havenyt uge 15, 2006

De røde påskeklokker står og nikker derude og venter på at få følgeskab af påskeliljer, når nu det er påske. Om de når at springe ud, må vi vente at se. Foreløbig er det kun minipåskeliljerne, der er ved at åbne de små gule trompeter. Men ellers er der masser af blomster i haverne. Vintergækkerne står lidt endnu, krokus er på sit højeste i mange nuancer fra sart hvide til mørklilla og så de gule, de blå anemoner er sprunget ud, lungeurten blomstrer med sine typiske røde og lilla blomster samtidig, der er små blå russisk skilla og de elegante gule og lilla våriris.

I haven i påsken

Påsken ligger ellers for en gangs skyld helt rigtigt på kalenderen – det kunne være blevet alletiders påskeferie til havearbejde. Men det er ikke tilsåning af køkkenhave, lægning af kartofler og løg, som står på dagsordenen, hvad man ellers kunne have håbet på.

Vi er små 3 uger bagefter i år på grund af en lang vinter og en lidt langsom start på foråret. Desuden er jorden for våd, og der er ikke udsigt til, at den bliver tør, da alle egne af landet vil kunne få regnbyger de fleste dage. Og desuden er jorden stadig for kold – her ved ugens start fra 3,7° i Vestjylland til 5,9° C i Sydsjælland og på Lolland. Og selv om der nu er plusgrader om natten, så kan det tage mange dage og ikke mindst solstimer at få jordtemperaturen banket op. Så der er brug for fiberdug og plast til at hente et par ekstra graders varme, hvis man ikke kan holde fingrene fra frøposerne og vil vove et lille bed med tidlige afgrøder. Du kan følge den aktuelle jordtemperatur i dit område på Planteinfo.dk

Men der er mange gøremål, som vi kan gå i gang med, faktisk så mange, at der er grund til at prioritere dem lidt. Det er bla. det at Havenyt handler om i denne uge, både det man kan gøre nu, og det, der skal vente. Derfor er den også længere end normalt – der er jo mange havedage til rådighed.

Men det er vigtigt, at det hele ikke er arbejde, men at vi også giver os tid sammen at nyde, at det er forår derude. Måske med nogle af de gode gamle lege med at finde de æg, som påskeharen har lagt. I år må vi dog nok snyde lidt og bruge dem af chokolade – til glæde for børnene.

Ingen påskeæg og høns ude i haverne

De rigtige påskeæg i haven må vi nemlig kigge langt efter – vore fritgående høns lever en kummerlig tilværelse lige nu. Myndighederne har valgt at se stort på dyrevelfærden i 100.000 private hønsehold for at redde nogle industrifarme, hvor netop dyrevelfærden er helt i bund. Så nu er det lykkedes at få alle høns i Danmark til at leve et kummerligt liv, og ingen kan længere spise de ultimative gode æg fra høns, som går frit og piller deres føde efter eget valg. Påskeæggene har ganske enkelt ikke længere mørkegule blommer, de er falmet med dyrevelfærden.

Måske er det i virkeligheden industriens strategi, at vi skal glemme, hvordan æg fra fritgående høns smager. Hysteriet har i hvert fald ramt mediedanmark, og det ser ud som om det kun er hensynet til industrifarmene, der tæller hos myndighederne. Fugleinfluenzaen breder sig ifølge mange eksperter ikke via små hønsehold med udegående høns med et godt immunforsvar. Hvis man vil læse en anden version i den her sag end den vi bombarderes med fra det Forbrugerministeren og Fjerkrærådet, så læs mere på den internationale organisations Grains’s netsted.

Hvis du har brug for at diskutere situationen med andre hobbyavlere, så er der på Landsforeningen Praktisk Økologis netsted et meget aktivt debatforum Hobbyghøns skal nu holdes inde, hvor den nyeste udvikling for hobbyhøns diskuteres.

Men høns med et frit udeliv er ikke lige om hjørnet. Så vidt man kan få at vide fra embedsmændene, så skal vi ikke regne med at fjerkræet får lov til at komme ud igen, selv når forårets fugletræk er ovre.

Gør plænen forårsklar

Græsplænen ligner mange steder noget, der er løgn. Har man trampet rundt på sneen i vinterens løb, så den er blevet trådt helt sammen, så er der stor risiko for, at græsset pletvis er helt ødelagt af sneskimmel. Det er her nødvendigt at reparere ved at så græsfrø, men det kan ikke lade sig gøre, førend hen omkring 1. maj, når det bliver lidt varmere. Er græsset helt væk på et større stykke, så kan man også overveje at bestille rullegræs til at erstatte det manglende græs med. Men igen først vejret bliver lidt varmere. og græsset kommer i groning. På grund af den langtrukne vinter, er der risiko for at der kan blive kø for at få leveret rullegræs, så bestil nu.

Græsset er så småt ved at begynde at vokse, så derfor er det nu, at man skal rive grene, kviste og evt. sten af græsset, så den er klar til at blive slået, når den har nået en længde på min 8 cm. Det er vigtigt ikke at slå den for tidligt, da den skal have lov til at vokse og sætte nye rødder, inden den brutalt får kappet toppen af ved første slåning. Det ser uordentligt ud med en lang græsplæne, men det vidner om, at man ved, hvad der er godt for plænen på sigt.

Man skal heller ikke gå i gang med mosriver og maskiner, som fjerner mosset, førend græsset er i god vækst, da man ellers gør mere skade end gavn. Og topdressing skal man også lige vente med, til græsset er i vækst.

Blomsterbede ordnes med forsigtighed

Alt det visne skal skæres vi væk nu, dog ikke hortensiablomster, som skal blive siddende 1–2 uger endnu. Hvis det er stauder, som skyder frem sent, så klip så højt, at du kan se, hvor de står, eller marker med et par pinde, sten eller måske et langtidsholdbart planteskilt. Roserne kan vi godt vove at beskære nu, det vil altid være en satsning i forhold til en sen gang vinter, men den er yderst sjælden efter midten af april. Lavendler skal vente lidt, især hvis de skal klippes ned, da man så tydeligt skal kunne se, hvor der er kraftig og god nyvækst.

Alle nedfaldne grene og kviste skal selvfølgelig fjernes, mens visne blade gerne må blive liggende som jorddække i blomsterbedene. Er det blade fra frugttræer, så kan det dog være en god ide at fjerne dem, så f.eks. skurvsmitte ikke smitter de kommende nye blade på æble- og pæretræerne.

Hvis man i sine blomsterbede kun vil have de stauder, som man har plantet, så sæt bare kultivatoreren i jorden, så snart den er tilpas tør. Det kræver dog, at man har styr på, hvor de stauder står, som spirer frem sent. Ellers risikerer man at beskadige dem ret alvorligt. Herved fjerner man effektivt alt det som er ved at spire frem.

Hvis man er til en mere vild have med masser af overraskelser, så skal man gå mere forsigtigt til værks. Allerede nu er der masser af kimplanter spiret frem fra frø. Man ser tydeligt små erantisblade, som har et eller to år på bagen, men også de nyspirede kimplanter står der. Den smukke lærkesporers helt fine lysegrønne kimplanter er på vej op. Og mange, mange flere er i gang med spiringen eller kommer inden for den næste måned, f.eks. cosmos, morgenfruer, amarant, kantbæger. Hvis man ikke vil have alt det frøukrudt, så hak bare. Men hvis man synes at haven ser charmerende ud med disse selvsåede blomster, så giv haven en nænsom omgang.

Nogle af arterne spirer så massivt, at en gang med lugekloen igennem kun virker som en tiltrængt udtynding. Andre skal man se i tide og værne om, f.eks. selvsåede juleroser af diverse arter. Hvis man vil forsøge sig med charmen med det selvsåede, så er det på knæ og se, hvor man luger og bruger lugekloen eller måske en cirkelhakke. Det bedste er nogle steder med senere spirende arter kun at fjerne det store ukrudt som mælkebøtter, skvalderkål, kvikgræs, fuglegræs og diverse græstotter.

Hvis man ikke har en genbank af alle disse smukke selvsående sommerblomster i sin havejord, skal man ikke fortvivle. De kan sås direkte på voksestedet i første halvdel af maj. Men naturmetoden er billigere, lettere og mere sikker.

Krukker med forårsblomster

Der skal selvfølgelig krukker i gården, ved indgangen og på terrassen her til påske. Men der er ikke det store udvalg, som kan tåle det lidt barske aprilsvejr og de frostnætter, som vi sikkert har til gode.

Hvis man har minipåskeliljer i sin egen have, kan de let graves op og flyttes i potter. Ellers kan de købes på hvert et gadehjørne næsten billigere end løgene i efteråret, og de kan fint plantes ud i haven bagefter. Køb dem lave og kun i knop – de tåler bedst udplantningen udenfor. Stedmoderblomster i alle farver er en anden mulighed. Man kan også få en række stenbedsplanter, som kan bruges, men de kommer først i blomst i maj. Er de i blomst ved køb, så er de drevet frem og tåler dårligere udplantning.

Hvis man kan få det, så køb forglemmigej. De springer ud om en til to uger og blomstrer overdådigt med sine lyseblå blomster lige til vi er klar med sommerblomsterne i anden halvdel af maj. Når man fjerner forglemmigejplanterne, så læg de et sted, hvor de må kaste frø. Med lidt held, så spirer der en masse planter frem, som overvintrer og kan bruges til næste års forårskrukker.

Når nu det er påske, kan man jo midt i det grønne pynte krukkerne med kyllinger og høns – af keramik eller strå selvfølgelig. Og måske et par pilgrene med gæslinger.

Jordtemperatur og tjenlig jord

Jorden skal have en vis temperatur, førend frø spirer, og hvis man sætter kartofler i kold jord, vokser de ikke tilfredstillende. Spiretemperaturen for frø er forskellig fra art til art, og ofte er det bedst at vente til temperaturen nærmer sig den ideelle temperatur, da det giver hurtigere og dermed mere sikker spiring. Det er derfor en god ide at investere i et jordtermometer.

Det gælder altså om at have tålmodighed lidt endnu, og desuden skal man kun bearbejde jorden, hvis »den er tjenlig«, som garvede havejere siger. Det betyder, at jorden skal være fin og smuldrende og skal kunne kultiveres og rives, uden at der dannes klumper. Tidspunktet er meget forskelligt efter den jord, man har, og det enkelte år. I år er der haver med sandmuld, hvor jorden godt kan bearbejdes, selv om den endnu er for koldt at så i. Sandjord kan være tjenlig flere uger førend stiv lerjord.

Det første forår, man har have, har man ikke den fornemmelse for jorden, og det kan være en god ide at holde øje med, hvornår de fleste andre går i gang. Det er vigtigt i løbet af foråret at få en fornemmelse for, hvornår jorden er god at bearbejde. Hvis man går for tidligt igang, får man let en lidt knoldet jord, hvor planterne har dårligere vækstbetingelser. Især ved leret jord skal man være meget påpasselig med ikke at bearbejde jorden, førend den er fint smuldrende. Hold øje med landmændene – jorden bliver hurtigere tør ude på åben mark end i haven. Jorden er helt sikkert ikke tjenlig, førend de går i gang med at harve.

Hvad kan spire ved lave temperaturer?

Lige nu er jordtemperaturen 4–6° C, så der er ikke ret mange ting, der kan sås i køkkenhaven lige nu, heller ikke selv om ma har en let jord, som man falder godt for redskaberne. Hvis man simpelthen ikke kan holde fingrene fra frøposerne, kan det tilrådes kun at så følgende grønsager, og kun en lille række af hver og så dække med fiberdug for at få lidt højrere jordtemperatur:

• Ved 4° C spirer dild, løg, majroe, pastinak og salat.
• Ved 5° C spirer hestebønner, kålroe, persille, porrer, radis, skorzonerrod og ærter. For ærters vedkommende er det dog kun de tidlige skalærter, der kan klare den kolde jord. De almindelige søde marværter skal man ikke så førend midt i april, når jorden begynder at føles lun.

Tilbage er spørgsmålet, om det kan betale sig at så nu, eller det er bedre at vente 14 dage til det bliver rigtig forår. Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer frø – i hvert fald indtil en vis øvre grænse. Så hvis man sår persille nu, vil de nok tage 3–4 uger om at spire, men får vi pludselig en varm periode, vil persillen spire hurtigere, og vil komme næsten lige så hurtigt, som hvis den var sået meget tidligt. Og en hurtigere spiring er ofte også en mere sikker spiring. Så tidlig såning er kun en god ide for de kulturer, som kan spire ved helt lave temperaturer.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er dog tre afgrøder, som det er en god ide at komme i gang med så snart det er muligt at komme i jorden, da der gælder særlige forhold for disse.

Den ene er persille, der som omtalt ovenfor tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som såkaldt Vitalfrø. Det er vistnok kun Dæhnfeldt, som sælger det. Vitalfrø er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den nu – så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode, de har inden sankthans. Det påstås flere steder, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de i stok. Det holder ikke i praksis – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere.

Men igen – kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Lægning af tidlige kartofler

De tidlige kartofler sættes så snart jorden er 8°, og der ikke er udsigt til nattefrost en uge frem. Lige nu er jorden på friland ikke varmet nok op endnu. Har man derimod plastfolie over et stykke jord, vil jordtemperaturen begynde at nærme sig de 8° C nu, hvor vi har plusgrader både dag og nat. Jordtemperatur måler man med et jordtermometer, normalt i 10 cm dybde. Du kan også finde den aktuelle jordtemperatur i dit område på Planteinfo.dk

Med fortsat sol lidt sol ind imellem og ikke alt for kolde nætter, kan man i de luneste egne af landet måske sætte de tidlige kartofler i en forvarmet jord her i påsken. Man kan evt. nøjes med at lægge en halv snes knolde i første omgang, og så vente yderligere nogle dage, inden resten lægges. Lægges kartofler i for kold jord, kan det give en meget lille top og dermed et dårligt udbytte.

Tidlige kartofler skal ikke bruge så megen plads, så der sættes 3 rækker på et 120 cm bredt bed med 35 cm afstand i rækken. Plastfolien dækkes over igen efter sætning.

Forkultivering i drivhus

Hvis man ikke har nået det endnu, står drivhusrengøring på den øverste del af den prioriterede liste. I drivhuset er det nemlig på høje tid at begynde at tænke på at forkultivere en del af de grønsager, som skal plantes ud i maj, bl.a. porre, salat og kål.

Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

I drivhuset kan man også så en lang række blomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum og andre blomster, som ikke kræver høje temperaturer for at spire.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af store og dybe såkasser, f.eks. de hvide af styropor, og derover en mere næringsfattig såjord. Dæk kasserne med klart plast og lad jorden varme op et par dage inden såning.

Efter såning dækker man med klar plast igen – det har også den virkning, at jorden forbliver fugtig under spiringen. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre, at jorden afkøles så hurtigt om natten.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Nogle planter er det en fordel at så i potter, hvis man kun skal bruge forholdsvis få eksemplarer af hver, eller planterne ikke tåler at få beskadiget rødderne ved udplantning. Ærteblomster er det f.eks. bedst at forkultivere i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren, og foreløbig er jorden slet ikke varm nok til at så og plante i.

Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet. Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Hvis man har mulighed for at få fat i tang til at dække jorden med i aspargesbedet, så er det en god ide, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel.

10 år med PlanteInfo

De professionelle gartnere kan ikke nøjes med den almindelige vejrudsigt. De har behov for en langt mere specifik prognose. Det henter de ved at have et ret dyrt abonnement på Planteinfo, som her i april kan fejre sit 10 års jubilæum. Det er de færreste haveejere, som har brug herfor, men til glæde for os, er der en offentlig del af Planteinfo, hvor man som havedyrker kan hente mange nyttige oplysninger. Lige nu er som nævnt ovenfor ikke mindst den daglige opdatering af jordtemperaturer i regionerne meget nyttig – den ligger under kategorien Vejret. Så lad os ønske dem tillykke med de 10 år og håbe at vi også fremover får lov til at kigge lidt med.

Fuglebjerggaard – rundvisninger og ny bog

Om det er i anledning af påsken, eller at Camilla Plum har udgivet en ny havebog, skal være usagt. Men i hvert fald har Camilla Plum og Per Kølster på Fuglebjerggaard ved Helsinge sat alle sejl til for at få os ud og se på have og påskelam påskelørdag. I løbet af lørdagen er der mange gratis rundvisninger, endda et minihavekursus. Du kan se mere under Arrangementer i april. Her er også omtale af arrangementer i Den Økologiske Have i påsken.

Hvis du vil læse et kapitel af Camilla Plums nye bog »Blomster«, udgivet på Politikens Forlag, så har du muligheden her på Havenyt.dk i artiklen Primula og aurikler, som vi har fået lov til at bringe teksten fra. Bogen er på hele 352 sider og bobler af blomsterglæde, der understøttes af nogle meget stemningsfulde havefotos af Anne-Li Engström.