Havenyt uge 14, 2006

Endelig kom foråret – med flere ugers forsinkelse – og det betyder, at planterne har meget travlt med at komme op af jorden med de nye skud. Man kan simpelthen se, hvordan påskeliljer og tulipaner vokser dag for dag, og de smukke våriris er sprunget ud, hvor de har en lidt lun vokseplads.

Erantis og vintergækker står i fuld blomst, og i de gamle haver kan man under træer og buske se smukke blomstertæpper i gult og hvidt. Det kan man næsten ikke undgå at blive lidt misundelig på, hvis man selv har en nyanlagt parcelhushave, hvor de nylagte løg for mange hundrede kroner ikke syner af meget.

Et sådant blomstertæppe er et godt eksempel på, at Hokus Krokus er et mediestunt – i den virkelige verden tager ting tid, hvis man vil skabe holdbare og smukke resultater. Heldigvis er det arbejdet med planter og at skabe sin helt egen have, som er det fascinerende. En have er under evig forvandling, ikke noget, der laves på en dag – af andre.

Planlæg forårets projekt

De fleste haveejere har mange ønsker og drømme om at forbedre og forskønne haven. Måske har man allerede besluttet, hvad der er forårets projekt. Ellers kan man lige nu, mens vi venter på at komme i jorden, overveje, hvordan man i år skaber endnu en lille fin detalje i haven. Det kan være et nyt bed, en lille intim siddeplads, et lille vandhul eller noget helt andet.

Der er masser af havebøger, hvor man kan søge inspiration. Eller man kan investere i at få professionel hjælp fra en have- eller landskabsarkitekt til at få omlagt eller anlagt haven eller en del af den.

Hvis nyanlægget kræver plantning af træer og buske, så haster det med at få taget beslutningen og få plantet, da der ikke er ret mange uger til løvet springer ud.

Forårsplantning af træer og buske

Den lange vinter med frossen jord har berøvet os muligheden for at plante indtil her sidst i marts. Og netop i marts ville man have kunnet plante de billige barrodede planter, da de kunne have fået 1–2 måneder til at etablere nye rødder inden løvspring. Efter løvspring skal planten dagligt bruge vand til en større eller mindre fordampning fra bladene, afhængig af vejret, og det kræver, at der er rødder til at hente no vand i jorden. Lige nu er vi i værste fald kun 1 måned fra en varm og tør periode i starten af maj. Man skal derfor være klar over, at det er problematisk at plante barrodede hækplanter, træer og buske i starten af april. Hvis april bliver regnfuld og maj kølig kan det gå an, men modsat det kan også give en meget dårlig start.

Planter i potter er mindre problematiske at plante, da de har et større rodnet, som kan sørge for vandoptagelsen. Alligevel bør man plante snarest, så også de kan komme i gang med at etablere nye rødder hurtigst muligt.

Forårsplantede træer og buske vil kræve opmærksomhed med hensyn til behov for vanding hele sommeren – man kan ikke tage på ferie i ugevis i en tør og varm periode, uden at have nogen til at holde øje med situationen. Hvis der opstår vandmangel, skal man grundvande arealet rundt om planten. Sjatvanding med kande lige rundt om planten vil holde den i live, men nye rødder vil blive etableret i vandingszonen i stedet for, at de søger udad og nedad og dermed giver planten et større jordvolumen at hente vand fra fremover.

Så lathyrus og sommerblomster i drivhuset

En lang række sommerblomster kan både forkultiveres i drivhuset og sås på friland omkring 1. maj. Det gælder f.eks. lathyrus, tagetes, cosmos, trompetkatost, blomsterkarse, sommerasters. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter med disse sommerblomster i drivhuset så snart der er varmt nok her. Man kan evt. starte med at så dem indenfor og prikle ud i kasser i drivhuset senere.

Lathyrus har nogle meget hårde frø – man letter spiringen, hvis man lægger dem i blød i 1–2 døgn ved stuetemperatur før såning. I øvrigt findes de i mange flotte farver, og man kan købe poser med rene farver eller en blanding med mange farver. Der fås også gamle sorter, hvor duften er mere intens.

Græsplæne og sneskimmel

Det langvarige snedække kan ikke undgå at få konsekvenser for græsplænerne. Særligt udsatte er de haver, hvor der lå et bladdække på græsset, da sneen lagde sig. Her ligger der nu et helt fladtrykt lag blade og dækker plænen. De skal fjernes hurtigst muligt, da det giver perfekte forhold for udvikling af sneskimmel. Måske er det allerede for sent.

Sneskimmel viser sig som et ryndt gråhvidt lag på græsset, som er helt tyndt, og planterne kan hives af og er stort set døde. I lette tilfælde er det tallerkenstore områder hist og pist på plænen, men der kan også være så mange angreb, at de »smelter sammen« til store områder. Se mere om forebyggelse og bekæmpelse i artiklen Sneskimmel.

Hvis der er nogen, som registrerer et »flot« angreb, så ville vi her på Havenyt.dk være glade for gode billede af det, da det mangler i artiklen. Reperation af plænen med nysåning må vente til det bliver lidt varmere sidst i april.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløgene er på vej op og med det milde aprilsvejr vil det ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe til lidtgrønt drys til en ægge- eller pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Til gengæld er det på det allersidste at få brugt de sidste porrer, som er i gang med at danne blomsteranlæg. Der er i år næppe mange tilbage i en brugbar kvalitet, selv vintersorten ‘Siegfried Frost’ har vinteren taget pynten af. Er der stadig nogle tilbage, er det en god ide at høste dem nu og fryse dem ned, som man ikke kan bruge i løbet af en uges tid. De kan nedfryses uden blanchering. Skær dem i mindre stykker, så de kan kommes direkte i suppegryden eller en sammenkogt ret.

De allerinderste blade i toppen er måske så fine og friske, at de kan klippes som erstatning for purløg.

Forebyg problemer med sygdomme og skadedyr

Man kan forebygge en del sygdomme og skadedyr ved en minimal indsats her i det tidlige forår.

Når man er godt i gang med at fjerne visne planterester og nedfaldne kviste, er det også en god ide at fjerne alle æbler og blade fra frugttræer, som ikke er formuldet i vinterens løb. De indeholder smitstof, og de nye blade kan smittes med bl.a. skurv, hvis bladene ikke fjernes. Indtørrede små æbler på træerne skal pilles af, da de vil smitte årets frugter med gul monilia, så de rådner på træet.

Man kan nedsætte risikoen fra gråskimmel på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres nu, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af. Måske er der i år en del jordbærplanter, som ikke har overlevet, hvis man bor i et område, hvor der har været meget barfrost i vinter. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som de, der blev plantet sidste år i juli–august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet.

Det er i øvrigt en god ide at efterse solbærbuskene i den kommende tid for knopper angrebet af solbærknopgalmider. De angrebne knopper er helt runde og springer ikke ud, mens de normale knopper er spidse. Hver knop kan indeholde flere hundrede solbærknopgalmider. De forlader knoppen ved begyndende blomstring og inficerer andre knopper. Resultatet er faldende udbytte. De runde knopper pilles af og fjernes fra haven, og hvis man gør dette omhyggeligt, er det muligt at holde angrebet på et lavt niveau. Er angrebet voldsomt, må man overveje at rydde og brænde buskene og plante nye.