Havenyt uge 24, 2005

I år har også juni måned været usædvanlig kold og med mange nætter med lave temperaturer. Det har betydet, at der absolut ikke været skub i sommerblomsterne, majsene står helt i stampe efter udplantningen, tomater på friland har det ikke godt, vintersquash og græskar vokser heller ikke noget videre, og selv asparges har manglet varme, så antallet af skud har været begrænset. I drivhuset går det også langsomt med især agurkerne, og vi længes jo efter masser af sprøde og velsmagende hjemmedyrkede agurker. Lige nu mangler vi akut sol og varme til jordbærrene, som netop er begyndt at modne, og til bønnerne, som vi gerne snart skal have sået hovedafgrøden af.

Heldigvis lover meterologerne at sommeren er på vej, temperaturerne, både dag og nat, stiger i ugens løb. Så med al den gode regn i jorden fra mandagens regnvejr, vil der komme virkelig gang i alle havens vækster, når varmen kommer. Ikke kun dem, vi gerne vil have skal gro – ukrudtet vil garanteret nærmest eksplodere i vækst.

De første søde røde jordbær

De tidlige jordbærsorter har allerede leveret de allerførste søde jordbær, som smager himmelsk. De deles ligeligt med næsten overdreven retfærdighed i mange familier, og alle er enige om, at så gode jordbær kan ikke købes. Og det er jo rigtigt, for de jordbær, som vi kan købe har været lang tid undervejs til butikkerne.

I haverne kan vi desuden dyrke sorter, som smager himmelsk, men som kun egner sig til at plukke og spise med det samme. Som f.eks. den gamle sort ‘Dybdahl’, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lyserødt, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har mange af de nye sorter ikke, de kan til gengæld holde til at blive plukket og transporteret.

Jordbær, vand og fugle

Alfa og omega for at få mange og gode jordbær er, at planterne har vand nok, mens de vokser til. Normalt anbefaler man at vande have om aftenen, så vandet ikke så let fordamper. Når jordbærplanterne begynder at have modne bær, skal de imidlertid vandes, så planter og bær kan nå at blive tørre så hurtigt som muligt efter vandingen, så jordbærrene ikke angribes af råd og skimmel.

En anden forudsætning for at få jordbærrene er, at man sørger for, at solsortene ikke kan komme til at hakke i bærrene. Har man rigeligt med jordbær er det selvfølgelig nemmere bare at lade dem tage de bær, som de gider. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at interessekonflikten er størst. Hvis man sørger for at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, men det løser ikke problemet.

De grønne bærnet har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, bl.a. de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene ned gennem nettet. Det sidste kan man dog forhinddre ved at sætte vækstbuer under bærnettet. I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i al slags vejr, og her kan fuglene ikke hakke igennem, og bærrene filtres ikke ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan Bionet bruges over f.eks. orientalske bladgrønsager, som først sås efter midten af juli eller over sent udplantede broccoli til efterårshøst.

Så bønnerne når varmen kommer

Når bønner sås i en varm jord, kommer de op på en uge og det er flotte hurtigvoksende planter. De fleste har sikkert forsøgt at så bønner, og nogle er kommet op, men det er bestemt ikke med denne vækstkraft. Der har i år været mest succes under fiberdug. Uden dække er de ikke kommet særligt godt, og rækkerne står med store spring mellem bønneplanterne. Der har indtil nu simpelthen ikke været stabilt nok sommervejr til at så bønner.

Sidst i denne uge skulle det blive varmt nok til at så bønner, og så er det en god ide både at få eftersået og få sået hovedafgrøden af bønner. Men lad lige jorden varme op et par dage først, jordtemperaturen skal være mindst 14° C, og det er den lige nu de fleste steder, men bønner spirer altså bedre ved 18° C. Jordtemperatuern kan man eventuelt hjælpe lidt på vej ved at dække plast over såbedet i 1–2 dage med solskin. Plastoverdækning giver ved sommertide en meget varm jord, så det skal ikke dækkes over igen efter såning. Selv bønnefrø kan få det så varmt, at de ikke spirer.

Hak, lug, skuf og kultiver

Noget andet, som helt sikkert eksploderer med en god kombination af varme og vand er ukrudtet. Det er vigtigt at tage det i opløbet, og det gør men lettest ved at hakke, skuffe og kultivere mellem rækker og planter, mens ukrudtet er småt. Det tager næsten ingen tid at gå alle bede igennem på 90% af arealet med hakke, skuffejern og kultivator, når ukrudtet er småt. Det der tager tid er at luge ind omkring planterne. Det kan man gøre efter behov, dog mindst hver fjortende dag, da nogle enkelte ikke så store ukrudtsplanter ikke tager så meget næring, lys og vand. Det, der er vigtigst er, at man får taget de 90% af ukrudtet som helt små planter. Er ukrudtet først et helt tæppe i 10 cm højde eller mere, så skader det virkelig de planter, som vi har plantet eller sået.

I tørre perioder kan ukrudtet efterlades på stedet. Er det en fugtig periode, så fjernes alt større ukrudt, så det ikke begynder at vokse igen. Helt småt omhakket ukrudt kan også efterlades, selv om jorden er fugtig. Det meste vil ikke gro igen, og man kommer jo snart igen med hakken.

De dovne og gode metoder mod ukrudt

Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene ikke kan spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok.

Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække. Grøngødningen vil dække jorden, så man er fri for at hakke ukrudt resten af sommeren. Og så tilfører den jorden kvælstof, når planterne hakkes om til næste forår.

Snart slut med at stikke asparges

Traditionen siger, at man skal holde op med at stikke asparges til sankthans. Derefter skal aspargesene forkæles, så de sætte en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Dette gælder et veletableret aspargesbed. Er det et nyere aspargesbed, eller er der begyndt at komme færre asparges eller kun tynde skud, så skal man stoppe tidligere og give aspargesplanterne »orlov« nu, så de kan få en god uge yderligere til at samle næring i rødderne til næste års høst.

I år har vi fået ret få asparges på grund af det kølige vejr, så derfor kan det være svært at vurdere, om det er vejret eller at aspargesplanterne ikke er i »god form«, der er grunden. Men det vil denne uge med varme og vand afsløre – er der masser af vækstkraft i planterne tilbage, så kommer der mange skud i den kommende uge, som kan høstes.

Hækklipning og fuglereder

Tidspunktet nærmer sig for den årlige hækklipning, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. Men den kan sagtens vente til omkring 1. juli. De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger. Hækken kan i øvrigt godt vente med at blive klippet til omkring 1. juli.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

Hækaffald til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Lige nu, hvor jorden er godt fugtig, er det en god ide at få dækket jorden og holde på det vand, som er i jorden.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af nåletræer, f.eks. taks og thuja er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven, da det indeholder spirehæmmende stoffer. Disse hække skal i øvrigt ikke klippes før senere.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu er der masser af salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegleproblemer, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og så stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man er til frisk dild og koriander.

Så nyt hold grønkål og knudekål

Det er også en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. Og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, som er begyndt at danne løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planerne, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Hold udkig efter skadedyr i drivhuset

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider. Hvis man ikke allerede har det, bør man anskaffe en lup, så man f.eks. hver uge kan checke, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene. Når først sommervarmen holder sit indtog, så opformeres skadedyrenen ekstra hurtigt. De elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte nyttedyr ud. F.eks. rovmider, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er endnu er forholdsvis få spindemider. Er der allerede mange, skal man først reducere mængden med insektsæbe eller brun sæbevand, da der ellers er for få rovmider i en pakke, til at de kan nå at følge med til at æde alle spindemiderne.

Mellus kan ikke lide lugten af tropæolum, også kaldet tallerkensmækker, nasturtium, landløber og blomsterkarse. Det er derfor en god forebyggede foranstaltning at så nogle i bunden af drivhuset. I mange haver spirer de som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset. Desuden får man som sidegevinst et flot grønt bunddække, hvor nyttedyr som edderkopper og rovbiller kan gemme sig og æde diverse andre skadedyr.