Det er en noget kold start på sommeren, vi har i år. Hvis vi skal se på det positive, så er det et godt vejr for kartofler, løg, kål, porrer og gulerødder, som trives i et køligt klima og med masser af regn.
Det er også godt udplantningsvejr, men kun for de arter, som kan lide kølige temperaturer, masser af vand, og kan tåle en hel del blæst. Det er helt anderledes problematisk at udplante store tomatplanter, squash, agurker og majs fra det varme drivhus og ud i kulde og blæst. Her er brug for enten at dække planterne med fiberdug eller evt. vente på lidt bedre vejr inden afhærdning og udplantning.
Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bla. iris, blodrød storkenæb, knopurt og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.
Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de godt plantes her i starten af juni. Ikke mindst i år, hvor det fint plantevejr for stauder i den kommende uge. Alt, hvad der plantes nu, skal man være forberedt på at passe godt med vandkanden resten af sommeren, hvis det bliver en varm og tør sommer.
En del af de flotte stauder kan man selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv. Men fornøjelsen ved selv at lave planten skal man selvfølgelig ikke se bort fra. Den kommende månedstid kan man f.eks. så den yndige karpaterklokke, Campanula carpatica og andre arter af klokker. Gå på udkig i forretningernes frøstativer efter flere arter, inden frøstativerne forsvinder.
Lige nu er det også såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke, skarleje og aftenstjerne (natviol).
De kan sås direkte på et såbed, udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, hvis de er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre.
Køkkenhaven er dejlig frodig og grøn i det fugtige vejr, selv om der er bede, som endnu ikke er sået eller plantet til, bl.a. med bønner, tomater, basilikum og majs. Kartoflerne står højt, der er fine kartofler under de tidligt satte, og de andre er ved at være i knop. Kålene er også kommet i god vækst efter udplantning, og porrerne er ved at få de første gråblå brede blade, og løgene elsker det kølige og fugtige vejr. Jordbærrene vokser sig store og grønne og mangler lige nu ikke vand til denne proces. Der er snart grønne stikkelsbær, og der er masser af ribs og solbær ansat.
Det er en dejlig tid at være køkkenhavedyrker. Også selv om ikke alt går efter planen, da det kolde forår har betydet at en del rodfrugter har måttet sås om, ikke mindst rødbeder, men også pastinak og skorzonerrod. Det er vigtigt at få tyndet gulerødder og andre rodfrugter, så snart de har fået første hold rigtige blade.
Lige nu spirer ukrudtet næsten hæmningsløst i køkkenhavens bede, og det gælder om at gå alle bedene igennem mindst en gang om ugen med hakken, skuffejernet eller kultivatoren, så alt de nyspirede kimplanter ødelægges hurtigst muligt efter fremspiring. Ved at komme det hele igennem på den måde hver uge de kommende uger, kan man fjerne 95% af alt ukrudt, og man behøver så kun at håndluge det, som overlever og vokser videre, med 1–2 uger mellemrum. Kimplanter kan godt ødelægges, selv om jorden er ret fugtig, da mange af dem begraves helt, når man løsner jorden. Større ukrudt skal fjernes fra bedet i fugtige regnvejrsperioder, da det ellers gror igen.
De sidste planter er nu plantet i drivhuset og planterne er på vej op ad snore eller opbindingsstativer, trods det lidt kølige og ikke særligt solrige vejr. Agurkplanterne vokser, men trives ikke optimalt, og de første agurker er ved at vise sig. Det er nu at man skal til at huske at få knebet tomatplanterne og beskåret agurkerne, hvis ikke drivhuset i løbet af de næste uger skal ende i en ufremkommelig grøn jungle, hvor der mangler lys, og hvor luftskiftet er så ringe, at der senere på sommeren let kommer plantesygdomme.
Hvis man skal se noget positivt i forhold til det kolde vejr og drivhuset, så er det at skadedyrene heller ikke trives særligt godt.
Den erfarne haveejer ved godt, at alt ikke er lyserødt sommeren igennem – der er altid »noget« som angriber ens kære planter. Den ny haveejer får derimod næsten et chok i sit møde med naturens mere grumme sider. Der er hvert år slanger i paradiset. Om ikke andet, så er lus på roser næsten altid sikkert, ligesom katte, duer og solsorte, der skraber i de nysåede rækker, og rådyr og fasaner, der æder af de grønne blade. De fleste angreb er dog som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt.
Men ind i mellem kommer der mere uorden i havens bede og træer. Større angreb af sygdomme og skadedyr viser sig. Noget af det kan og bør man gøre noget ved, andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang og håbe at træerne overlever mere voldsomme angreb af bladlus og spindemøl, hvis de er så store, at bekæmpelse er umulig. Andre gange er der slet ingen grund til bekymring.
På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.
På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man lige nu se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.
Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.
To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er sygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser på frugttræerne, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Afleverer man det på den kommunale genbrugsplads, så kom det i særlige sække og forsøg at få lov til at smide det til forbrænding. Kommes det bare i grenbunken og flises, fordeles smitten til hele kommunen.
På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.
Lige nu er jorden ret så fugtigt, men der er alligevel al mulig grund til at gøre mest muligt for at holde på den vandreserve, der er i jorden, da det er sjældent at planterne ikke mangler vand i løbet af sommeren. De fleste steder i landet er et nemlig meget dyrt at vande. Sommeren igennem gælder det derfor om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt.
I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg nu, hvor planterne er kommet i god vækst.
Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere, så snart jorden efter en gang regn tillader det.
Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø.
I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet.
Der har indtil nu ikke været ret mange bladlus fremme. Måske kommer de på grund af det kølige vejr i år så sent, at nyttedyrene har fået tid til at opformere sig. F.eks. lægger guldøjer op til 20 æg på etårige planter i foråret, så deres larver er klar til at æde bladlus, når de kommer. Hver larve æder 200–500 bladlus.
De fleste bladluseangreb bliver bekæmpet af diverse nyttedyr i løbet af en uges tid, og på veletablerede store planter, er det ofte både umuligt og normalt også unødvendigt at gøre noget. Det er f.eks. ingen grund til at fjerne bladlus på et stort blommetræ, hvor der i juni ofte større eller mindre angreb af de melede bladlus. Derimod er der god grund til at holde øje med små blommetræer, hvor et bladluseangreb kan ødelægge de små nye skud, som skal vokse sig store og danne træets grenstruktur.
Det samme gælder for havens øvrige planter. Hold øje med de små og nye planter og gør en indsats her. De fleste gange kan bladlus spules af med vandslangen eller blot mases med fingrene. Eller man kan bruge insektsæbe. Når der er tale om større træer og buske kan man kun håbe på, at haven har masser af nyttedyr. Bladluseangreb kan godt få en busk og et træ til at se mindre pænt ud, men det truer jo ikke plantens eksistens, og efter et stykke tid har nyttedyrene opformeret sig nok til at klare problemet. Den langsigtede løsning er at gøre en indsats for at skabe en større mangfoldighed i haven, så man med tiden får endnu flere nyttedyr.
Jo mere haven er indrettet med få slags planter med sirligt revne bede og uden grønt og brunt jorddække, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af alle slags. Det eneste sådanne haver måske har mindre af er dræbersnegle, men ikke engang det, er eksperterne enige om. Det viser sig nemlig, at havens fugle og dyr er ved at lære sig kunsten at spise de helt små dræbersnegle.
De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges med mangfoldighed og at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Se mere i artiklen Lær nyttedyrene at kende. Desuden er det vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne, og at de har optimale voksesteder.
Det kølige vejr får bl.a. påskeliljernes blade til at visne langsommere ned end normalt. Det er dog en god gammel regel, at efter grundlovsdag, kan man godt kan fjerne dem. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade. Men hvis der skal plantes sommerblomster på stedet, kan man være nødt til at klippe dem af.
Tulipaner skal dog altid have lov til at visne ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år.
Når løgtoppene er væk, kan man benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden, som lige nu er dejlig fugtig. Det er vigtigt at løsne jorden, da løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.
Havrerod er en af de gamle køkkenurter. Hvis man ikke spiser dem alle, får man 2. år nogle meget smukke blomster omkring 1. juni.
Lupiner er en af blomsterne fra de gamle bondehaver. Foto: Karna Maj
Skarleje er toårig med en fantastisk vækstkraft andet år, store smukke blade og nogle flotte hvide eller lilla blomster.
I en fugtig jord kan små gulerodsplanter hurtig blive kvalt af ukrudt, ikke mindst fuglegræs vokser meget hurtigt. Foto: Karna Maj
Dild er også vild med køligt og vådt vejr. Foto: Karna Maj
I mange haver har man set forgæves efter de såede rødbeder. Man kan fint nå at så nye hold rødbeder. Foto: Karna Maj
Vintergræskar bryder sig bestemt ikke om kulde og blæst. Foto: Karna Maj
Drueagurker i venteposition i drivhuset på stille og lidt varmere vejr Foto: Karna Maj
Rødkål kan også lide køligt vejr, og at jorden er fugtig. Her med jorddække. Foto: Karna Maj
Narcistobak trives ikke i koldt, vådt og blæsende vejr.
Hvid okseøje er en meget smuk blomst, som selvsår flittigt, hvis den får lov. Foto: Karna Maj