Havenyt uge 14, 2005

Det har været nogle helt forrygende dejlige forårsdage i weekenden og det fortsætter her først på ugen. Jorden er god at arbejde i. Der bliver hakket ukrudt, plantet og sået under glas og endda lidt udenfor og sat løg. Alt imens bierne summer, fuglene synger og børnene leger på livet løs.

Men de dejlige lune forårsdage fortsætter desværre ikke, og i løbet af ugen overgår vi igen til mere kølige dage med regn og blæst. Med andre ord aprilsvejr, som vi ved kan være ret så uberegneligt. Desværre kommer der igen ret lave nattemperaturer sidst på ugen. Så det vil være en god ide med lidt dække over bedet med de tidlige kartofler, som mange måske har vovet at sætte lidt af her i de varme første aprilsdage. Det er om natten, at jordtemperaturen falder. Så man skal overveje nøje, hvad man sår og sætter i forhold til jordtemperaturen.

I drivhuset er det også en god ide at dække det såede – og det, der allerede er kommet op – med to lag fiberdug om natten. Det holder på varmen i jorden.

Inde i vindueskarmen bliver det meget varmt om dagen, og man skal være omhyggelig med vandingen, da den skarpe sol hurtigt kan give vandmangel i små potter eller planterum med halvstore planter. Måske skal man til at overveje at prikle ud eller plante om – det er bedst i en periode med overskyet vejr, hvor planterne har nedsat vandbehov.

Jordtemperatur og tjenlig jord

Jorden skal have en vis temperatur, førend frø spirer, og hvis man sætter kartofler i kold jord, vokser de ikke tilfredstillende. Spiretemperaturen for frø er forskellig fra art til art, og ofte er det bedst at vente til temperaturen nærmer sig den ideelle temperatur, da det giver hurtigere og dermed mere sikker spiring. Det er derfor en god ide at investere i et jordtermometer.

Det gælder altså om at have tålmodighed lidt endnu, og desuden skal man kun bearbejde jorden, hvis »den er tjenlig«, som garvede havejere siger. Det betyder, at jorden skal være fin og smuldrende og skal kunne kultiveres og rives, uden at der dannes klumper. Tidspunktet er meget forskelligt efter den jord, man har, og det enkelte år. I år er der helt sikkert mange haver, hvor jorden allerede er god at bearbejde, selv om den endnu er for kold at så i. Sandjord kan være tjenlig flere uger førend stiv lerjord.

Det første forår, man har have, har man ikke den fornemmelse for jorden, og det kan være en god ide at holde øje med, hvornår de fleste andre går i gang. Det er vigtigt i løbet af foråret at få en fornemmelse for, hvornår jorden er god at bearbejde. Hvis man går for tidligt igang, får man let en lidt knoldet jord, hvor planterne har dårligere vækstbetingelser. Især ved leret jord skal man være meget påpasselig med ikke at bearbejde jorden, førend den er fint smuldrende.

Hvad kan spire ved lave temperaturer?

Lige nu er jordtemperaturen 5–6° C, og vi kan ikke forvente, at den stiger den kommende uge med de lovede temperaturer. Så der er ikke ret mange ting, der kan sås i køkkenhaven lige nu, selv om jorden er bekvem. Hvis man ikke kan holde fingrene fra frøposerne, kan det tilrådes kun at så følgende grønsager:

• Ved 4° C spirer dild, løg, majroe, pastinak og salat.
• Ved 5° C spirer hestebønner, kålroe, persille, porrer, radis, skorzonerrod og ærter. For ærters vedkommende er det dog kun de tidlige skalærter, der kan klare den kolde jord. De almindelige søde marværter skal man ikke så førend midt i april, når jorden begynder at føles lun.

Tilbage er spørgsmålet, om det kan betale sig at så nu, eller det er bedre at vente 14 dage til det bliver rigtig forår. Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer frø – i hvert fald indtil en vis øvre grænse. Så hvis man sår persille nu, vil de nok tage 3–4 uger om at spire, men får vi pludselig en varm periode, vil persillen spire hurtigere, og vil komme næsten lige så hurtigt, som hvis den var sået meget tidligt. Og en hurtigere spiring er ofte også en mere sikker spiring. Så tidlig såning er kun en god ide for de kulturer, som kan spire ved helt lave temperaturer.

Hvis man vælger at så tidligt, kan man hæve jordtemperaturen et par grader ved at dække med fiberdug.

Så persille og spinat nu

Der er dog to afgrøder, som det er en god ide at så nu, da der gælder særlige forhold for disse.

Den ene er persille, der som omtalt ovenfor tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som såkaldt Vitalfrø. Det er vistnok kun Dæhnfeldt, som sælger det. Vitalfrø er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den nu – så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Stikløg og skalotteløg

Så snart jorden er bekvem at bearbejde, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode de har inden sankthans. Det påstås flere steder, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de i stok. Det holder ikke i praksis – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere.

Det er meget mindre arbejdskrævende at sætte stikløg i stedet for at så, men der er ikke så mange sorter at vælge mellem. Man kan købe stikløg af både de gule zittauerløg, rødløg og de hvide salatløg. Både zittauerløg og rødløg kan man som regel finde både flad- og højrunde sorter af.

Løg sættes så spidsen af løget er lige i jordniveau. Hvis jorden er tør, og der ikke er udsigt til regn, er det en fordel at vande rækkerne efter sætning, eller evt. lægge løgene i vand et par timer før sætning. Det giver hurtigere fremspiring.

Mens stikløg er såede løg fra sidste år, som vokser videre i år, så er skalotteløg fuldtudvoksede løg fra sidste år. Hvis skalotteløgene fra sidste år var sygdomsfri, kan man bruge egne løg som sætteløg. ellers må man købe. Størrelsen af de skalotteløg, man dyrker, kan man påvirke ved valg af størrelsen af sætteløgene. Små skalotteløg giver få og store løg, mens store skalotteløg giver mange, men mindre løg.

Så lathyrus og sommerblomster i drivhuset

En lang række sommerblomster kan både forkultiveres nu i drivhuset og sås på friland omkring 1. maj. Det gælder f.eks. lathyrus, tagetes, cosmos, trompetkatost, blomsterkarse, sommerasters. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter med disse sommerblomster i drivhuset nu.

Lathyrus har nogle meget hårde frø – man letter spiringen, hvis man lægger dem i blød i 1–2 døgn ved stuetemperatur før såning. I øvrigt findes de i mange flotte farver, og man kan købe poser med rene farver eller en blanding med mange farver. Der fås også gamle sorter, hvor duften er mere intens.

Vintergækkerne kan deles og udplantes nu

Så snart vintergækkerne er afblomstrede, kan man grave gamle tætte blokke op og dele blokkene og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper. I en enkelt blok kan der let være 50–100 løg, de kan sidde i flere etager oven på hinanden. De skal sættes i 7–10 cm dybde. Husk at vande efter udplantningen – jorden er meget tør i øjeblikket.

På den måde får man i løbet af få år etableret et forårsbunddække med vintergækker. F.eks i mellem stauder, som skyder sent frem, eller under løvfældende buske og træer. Vintergækker kan også så sig selv, men det er ikke så almindeligt som ved erantis.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløgene er ved at være så lange, at man kan klippe til grønt drys til en ægge- eller pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de sender netop nu deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer.

Til gengæld er det på det allersidste med porrer, som er i gang med at danne blomsteranlæg. Der er i år næppe mange tilbage i en brugbar kvalitet, selv vintersorten ‘Siegfried Frost’ har vinteren taget pynten af. Er der stadig nogle, er det en god ide at høste dem nu og fryse dem ned. De kan nedfryses uden blanchering.

Det kan betale sig at drive rabarber

De tidlige sorter af rabarber, f.eks. ‘Rosara’, ‘Timperley Early’ og ‘Victory’ har nogle år allerede omkring 1. april de første lækre, røde stilke, som kan hentes til rabarberkompot eller -tærte. Men i år har det været så koldt, at de stadig står med helt små blade næsten uden stilk. Disse sorter og den middeltidlige sort ‘Linnaus er gode til drivning, f.eks. med overdækning med solfangertunnel med boblefolie. I år har det virkelig gjort en forskel at drive dem, da de første stilke er ved at kunne høstes. Middeltidlige sorter er ’Elmblitz‘, ’Elmsfeuer‘ og ’Rosenhagen’. Vinrabarber hører til de sene sorter, og disse kan det ikke betale sig at drive.

Forebyg problemer med sygdomme og skadedyr

Man kan forebygge en del sygdomme og skadedyr ved en minimal indsats her i det tidlige forår.

Når man er i godt i gang med riven, er det også en god ide at fjerne alle æbler og æbleblade, som ikke er formuldet i vinterens løb. De indeholder smitstof, og de nye blade kan smittes med bl.a. skurv, hvis bladene ikke fjernes. Indtørrede små æbler på træerne skal pilles af, da de vil smitte årets frugter med gul monilia, så de rådner på træet.

Man kan nedsætte risikoen fra gråskimmel på jordbærrene ved at fjerne de visne blade på jordbærplanterne. Det skal gøres nu, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af. Måske er der i år en del jordbærplanter, som ikke har overlevet, hvis man bor i et område, hvor der har været meget barfrost i vinter. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet.

Det er i øvrigt en god ide at efterse solbærbuskene i den kommende tid for knopper angrebet af solbærknopgalmider. De angrebne knopper er helt runde og springer ikke ud, mens de normale knopper er spidse. Hver knop kan indeholde flere hundrede solbærknopgalmider. De forlader knoppen ved begyndende blomstring og inficerer andre knopper. Resultatet er faldende udbytte. De runde knopper pilles af og fjernes fra haven, og hvis man gør dette omhyggeligt, er det muligt at holde angrebet på et lavt niveau. Er angrebet voldsomt, må man overveje at rydde og brænde buskene og plante nye.