Havenyt uge 1, 2005

Den første uge i januar bliver i år mild med regn, sol og skyer i en god dansk blanding, men desværre krydret med en hel del blæsevejr. Så det bliver måske ikke ligefrem ude- og havevejr det meste af tiden. Men så kan man kravle ind i varmen og sturdere i de første frøkataloger – eller se dem på firmaernes netsteder.

Januarhave med farveglimt

Men når solen titter frem i ugens løb, så prøv at gå en tur i haven og se vinterhaven med en lidt anderledes vinkel. Haven ser umiddelbar lidt grå og trøstesløs ud, men ser man på detaljerne, er der selv på en grå januardag farverige detaljer: Jordbærblade med rødorangefarvning, friskgrøn persille, røde juleroseknopper helt nede i jordhøjde, røde halvspiste æbler på jorden under æbletræerne eller måske endda på træerne endnu, flotte hvide pastinakker, som titter op og med lidt ny grøn top, grønne rosenkål klar til høst med enkelte lysende gule blade, røde bladbeder, blågrå palmekål, røde rabarberknopper på vej op gennem den våde og kolde jord, og måske endda efterladte chili i drivhuset, som stadig udvikler en mere rødlig farve.

Juleroser kan drives på 14 dage

Ude i haven står der store knopper af den lyserøde tidlige julerose, Helleborus orientalis – de kunne ses allerede i december. Hvis man er så heldig at have denne tidlige lyserøde julerose, som i milde år blomstrer ude i haven sidst i januar, kan man grave en blok op og drive julerosen i blomst indenfor i løbet af blot 14 dage. Hvis man altså har så mange planter, at man nænner at grave en enkelt op.

Planten placeres i en stor potte og tages først ind i et køligt rum. Når man vil tage planter ind til drivning, gælder det altid om at vænne dem langsomt til varmen. Julerosen stilles efter et par dage i et køligt rum i et lyst vindue ved 15–17° C. Efter 14 dage er de nye stængler med blade og blomster 12–15 cm høje, og de første blomster springer ud.

Når man graver planten op, er de store grønne blade måske friskgrønne endnu. De kan bindes sammen under drivningen og skæres af, inden planten med de nye stængler med blomster tages ind i stuen. De store grønne blade kan sættes i en vase – de er utroligt dekorative i sig selv.

Drivning af rabarber

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, evt. kun halm. Drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først. Det skulle de i år have fået her midt i januar.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter (og spande/potter). Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet.

De første frøkataloger er kommet

De første frøkataloger er dumpet ned i postkassen, og man kan så småt begynde at planlægge, hvad man skal have i haven i år. Har du ikke modtaget nogle frøkataloger, kan du på de fleste frøfirmaernes hjemmesider se frøkataloget online eller bestille et frøkatalog – se Forhandlerguiden.

Redaktionen modtog allerede før nytår det ny frøkatalog fra Solsikken, som udelukkende handler med økologiske frø og løg til haven, både krydderurter, grønsager og blomster, og desuden gødninger, jord, potter osv. Man kan desuden bestille økologiske udplantningsplanter til senere levering.

Også Impecta Handels har her ved årsskiftet udsendt deres katalog, hvor man kan finde utrolig mange spændende arter og sorter.

Selv om det spændende ved frøkataloger er de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med en sort, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe den. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med nye mange spændende sorter.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december. Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Det har de derimod i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man også her ved sommerbeskæring.