Havenyt uge 8, 2004

Erantis, vintergækker og juleroser blomstrer om kap og er den synlige garanti for, at foråret er lige om hjørnet. Måske er der også en enkelt udsprungen blomst i en blok primula – i hvert fald er de begyndt at sende nye små friskgrønne blade op. Og så er der selvfølgelig musvitterne, som fløjter højt og lidt skingert ud over haverne og gør opmærksom på, at nu synes de, at det må være forår. Haslen er også begyndt at åbne de lysgule rakler – for pollenallergikerne er dette et af de mindre velkomne forårstegn.

Men ellers ser haven lidt trist ud efter en lang vinter, når forårssolen ubarmhjertigt afslører alle de projekter, som man ikke blev helt færdig med i efteråret, inden man tabte havepusten. Det er dog endnu alt for tidligt at begynde at fjerne staudetop, vinterdække osv. Vi kan nemt nå en snestorm endnu inden forår. Derimod er det en god ide med oprydning af f.eks. potter, grenbunker m.m.

Det er tværtimod netop den kommende gode måneds tid, at de sarte planter med grønne blade har mest brug for lidt grandække, som kan skygge for forårssolen, så der ikke kommer alt for store temperaturudsving mellem dagens lune sol og eventuel nattefrost.

Kartofler til forspiring

Der er efterhånden mange haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler. Nogle sætter i potter indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts. Uanset metoden, så er det nu, skal man have fat i læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning.

Måske er plantehandlerne dog ved at opdage, at havefolket faktisk har brug for læggekartofler af de tidlige sorter allerede i februar, og at vi går op i sorter. I hvert fald har jeg fra pålidelig kilde hørt, at et plantecenter i nærheden af Ebeltoft har taget udfordringen op og allerede nu har et meget stort udbud af sorter, og at man kan selv bestemme, hvor mange kartofler, man vil have af hver sort. Man kan få helt ned til én kartoffel af hver sort. Og det skulle være ganske vist…

Lav et kvashegn

I ældre haver har man ofte en stor bunke grene fra fældning og udtynding, som man enten kører på den kommunale genbrugsplads eller brænder af. Afbrændingen udgør en fare for, at havens pindsvin går til i flammerne, da de ofte først vågner af vinterdvalen først i maj. Hvis man vil brænde af, så vent til sidst i april og flyt forsigtigt bunken et andet sted hen og tag ikke bundlaget med. Pas i øvrigt på med brug af greb i både kvasbunker og kompostbunker, da havens pindsvin ofte er gået i dvale her.

En meget mere miljøvenlig og også let løsning er at bygge et kvashegn, hvor man fremover kan lægge grene og kvas efterhånden, som man beskærer. Hegnet synker over år sammen og giver plads til nye gren oveni hegnet.

Et kvashegn består af sammenpressede grene, der holdes sammen af lodrette pæle eller grene. Hvis hegnet skal være langtidsholdbart, højt og/eller til at deponere store tunge grene i, så skal man bruge solide pæl af eg eller lærk, som er gravet ned med 1 til 2 meters afstand. Hvis kvashegnet kun er midlertidigt eller kun til små tynde grene, kan hegnet laves med mindre solide pæle, der bare kan slås ned i jorden.

Sådanne kvashegn er brede hegn som både er skulpturelle og lægivende. Om sommeren kan man lade dem overvokse af klatreplanter, bl.a. nasturtium – hvis man nænner det, for de er meget smukke, når de er omhyggeligt lavet og ikke kun er en kvasbunke. Det brede tætte kvashegn giver desuden gode muligheder for pindsvin, fugle- og insektliv.

Jordskokker

Ude i havens kolde jord er der en afgrøde, som er i topkvalitet selv her i februar. Det er jordskokker. Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden.

Nyopgravede er jordskokker knasende sprøde, og brugt rå i en salat har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er en jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to rigtig gode retter, og der findes masser af opskrifter på nettet, bare man søger på jordskokker. Jordskokker, som er tilberedt, smager ikke af så meget i sig selv, så det er vigigt at kombinere dem med andre grønsager eller krydderurter til at give retten smag.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes op effektivt.

Hvis jorden er til det, så kan man faktiske godt allerede nu sætte jordskokker. Brug pæne store jordskokker med så få »buler« som muligt som læggemateriale. Så er afkommet måske også uden så mange udvoksninger og til at skrælle nogenlunde let.