Primula

Det er en fornøjelse at dyrke primula i haven. Ikke kun på grund af deres dejlige farver, men også fordi de er velegnede til små haver, gamle haver med skygge, til alle former for bede, fra sump- og surbundsbedet til alpin-bedet, til krukker og altankasser. De er også velegnede til at plante sammen med andre plantearter, og man kan have primulaer i blomst uafbrudt fra marts til september.

Primulaslægten hører til den store familie Primulaceae, som også omfatter Androsace, Cortusa, Cyclamen og Lycimacha. Slægten omfatter ca. 550 rene arter, hvortil kommer et utal af hybrider. Slægten er opdelt i 40 sektioner med hvert sit særpræg. Kendskabet til denne opdeling har ikke væsentlig betydning for den almindelige havedyrker.

De fleste primula er flerårige, i alt fald på hjemstedet. De er karakteristiske ved, at bladene er samlet i en roset ved jorden, og at blomsten er 5-tallig, d.v.s. med 5 bægerblade, 5 kronblade og 5 støvdragere. Blomsterstanden er forskellig fra art til art.

Mange primula har været kendt i århundreder. De europæiske fra 1400-tallet og de asiatiske fra 1800-tallet. Lige siden er der stadig fundet nye arter. Omkring 1900-tallet troede man, at nu var alle fundet og beskrevet, men senere er der fundet ca. 200 nye arter. Og selv i de seneste år er der kommet nye arter til.

Det er naturligt at dele de mange arter i to hovedgrupper, de europæiske og de asiatiske. De europæiske gror hovedsageligt i Danmark, Norge, De Britiske Øer, Frankrig, Alperne og Lilleasien. De asiatiske gror især i Sydvestkina, Himalaya og Japan. Hertil nogle få i Nordamerika. Voksestederne spænder fra kolde fjelde til skyggefulde, lune og fugtige områder. De fleste europæiske blomstrer om foråret, og de asiatiske hovedsageligt fra maj til september.

De europæiske primula

Primula pubescens hybrid Foto: Knud Arne Møller

I Danmark har vi fire vildtvoksende arter. Primula vulgaris (storblomstret kodriver), Primula elatior (fladkravet kodriver), Primula veris (hulkravet kodriver), og endelig Primula farinosa (melet kodriver). Den sidste er sjælden og i øvrigt fredet. Alle gror fint i vore haver og blomstrer i april.

De forårsblomstrende haveprimula eller arter af Primula polyanthus- og Primula acaulis er gartnerhybrider, hvor især de 4 danske primula indgår. Gennem mange års forædling er skabt et utal af typer, former og farver, hvoraf en del kan købes i planteskoler og supermarkeder allerede fra januar måned.

En anden stor gruppe af europæiske primula er haveauriklerne. Disse er oprindeligt opstået ved krydsning af Primula auricula, der gror på kalkgrund, og Primula hirsuta, der gror på surbund, og forædlet gennem århundreder. Disse hybrider deles i 2 grupper, auriklerne og Primula pubescens-hybriderne.

Auriklerne omfatter vore haveaurikler, som har været dyrket i vore haver i generationer, bl.a. som kantplante i vores bedstemors køkkenhave, og de engelske »Show Aurikler«.

Primula pubescens-hybriderne er for manges vedkommende naturlige hybrider, opstået i naturen. Dog er de fleste gartnerhybrider. Alle er velegnede til at dyrke i alpinbedet, ligesom den i Alperne voksende Primula marginata (hvidrandede kodriver) og alle dens hybrider.

De asiatiske primula

Primula florindae Foto: Knud Arne Møller

Fra Japan kommer først og fremmest de dejlige Primula sieboldii, med hvilke der i mange år er udført forædlingsarbejde. De forædlede former hedder på japansk »Sakurasoh«. De er ikke særligt kendt herhjemme, men det er dejlige primula i mange farver og lette at dyrke i vore haver.

Fra Kina og Himalaya kommer de mange kraftige og frodige etageprimula, Primula bulleyana, Primula chungensis og Primula pulverulenta m.fl., og klokkeprimula, Primula alpicola, Primula sikkimensis, og den største af alle, Primula florindae. Det er alle høje primula, som elsker at gro i fugtig bund.

Primula i haven

Ud over de her nævnte primula findes et stort udvalg af arter, som også er værd at dyrke, ligesom der findes en række spændende og smukke primula, som er svære at få frø af, få til at spire og få til at gro i Danmark.

Generelt holder primula, i alt fald i vækstsæsonen, af fugtig jordbund og halvskygge. Om vinteren skal de til gengæld stå så tørt som muligt for at undgå at rådne.

Den bedste jord for primula er for de flestes vedkommende en sur jord, som f.eks. en blanding af tørvestrøelse, kompost, bladjord eller grannåle. En topdressing een gang om året med en god kompost vil give de nødvendige næringsstoffer.

De fleste primula har godt af at blive delt, ja man skal helst dele dem ca. hvert 3. år for at bevare dem sunde og kraftige. Formering sker bedst ved deling eller såning.

Dansk Primula Klub

Desværre er udvalget af primula i planteskolerne ret begrænset, så for at få et godt og smukt udvalg af de bedste i haven, vil det være nødvendigt at anskaffe frø eller købe planter, som bedst kan fås gennem Dansk Primula Klub. Denne klub arrangerer også plantemarkeder, møder, foredrag og åbne haver for sine medlemmer.