Havenyt uge 47, 2004

De fleste træer har nu ladet bladene falde. Ved første øjekast ser det hele nøgent og forblæst ud, og man har mest lyst til at gå ind igen. Udsigten til sne og frost sidst på ugen gør det ikke bedre, men selv her midt i november i alt det brune, kan man finde mange små fine farveoplevelser: Sankthansurten, enkelte buske, hvor der stadig er løv med efterårsfarver og de røde bær, som fuglene snart vil spise.

Midt i den lidt kedelige novemberhave er der også frodige og smukke planter: Alle kålene, både de spiselige og dem til pryd, røde bladbeder, hvis stilke bliver mere og mere intense i farven efterhånden, som det bliver koldere, den friskgrønne olieræddike som grøngødning, og den almindelig rucola, som har nye blade klar til salatskålen.

Hvis man ikke allerede har nogle af disse smukke planter i efterårshaven, er det en overvejelse værd, om ikke de skal have en plads fremover. Både bladbede, prydkål og palmekål kan også bruges som prydplanter i blomsterbedene.

Vinterhaver med sjæl

Når man går eller kører i et villaområde i vinterhalvåret, kan man se gennem de fleste haver. Men pludselig kommer man til en have, som ser »beboet« ud, selv midt om vinteren. Der er spændende træer og buske, stedsegrønne indslag og masser af fugle. Det er sådanne haver, man skal kigge nærmere på og lade sig inspirere af, hvis man gerne vil have en mere spændende have i vinterhalvåret. Da det altid er mennesker med et stort havehjerte, der bor sådan et sted, så er der sikkert også en god chance for at få lov at komme ind og se haven, hvis man spørger.

Taber man sit hjerte til et bestemt træ eller busk i en have, er det en god ide at ringe på og spørge om navnet. Det er ikke nok at tage i planteskolen og hente en af samme art, da det måske er en helt anden sort, man får med hjem, hvor blomster, bær og bladfarver ikke er lige så flotte. Det er iøvrigt en god ide at plante sorter, som man kan se klarer sig godt i sit lokalområde. Det er lige nu, at man kan plante nye løvfældende træer og buske, hvorimod de stedsegrønne bør vente til sidste halvdel af foråret.

En anden god mulighed for at hente inspiration er at gå tur i offentlige anlæg og parker. Hvis man bruger de botaniske, er der masser af skilte. Ellers må man se sig om efter gartnere i gang med arbejdet et sted i parken. De vil som regel gerne hjælpe og kender næsten altid navnet på planterne.

Pyntelige kål i novemberhaven

Prydkål med topblade i lysende pink eller mere afdæmpede hvide nuancer er blevet populære »blomster« i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i den grå tid. I efteråret kan man ofte købe dem til udplantning. Prydkål er så afgjort mest til pynt, men de kan godt spises, hvis man nænner det. I England fås også sorter med fjersnitdelte blade.

Også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntelige udgaver. Purpurkål er egentlig grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål – derfor det danske navn purpurkål. Der findes en hel del sorter, men i Danmark kan man i øjeblikket kun købe ‘Redbor F1’ og ‘Red Russian’.

Palmekålen ‘Nero di Toscana’ er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle blade, som er buklede. Bladene er mørkegrønne og her er det ikke farven, men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som f.eks vårsalat eller blomster under. Den er så dekorativ, at den kan bruges solitært i blomsterbede og i plantekrukker. Palmekål er ikke kun smuk. Den er også en fantastisk god spisekål.

Vores almindelige grønne krusede grønkål er også meget smuk og pynter i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn, som lave, halvhøje og høje sorter.

Hovedkål skal høstes og opbevares frostfri

Hvis man har haft »is i maven«, har man måske ladet et par rødkål og hvidkål stå, så de er knasende sprøde til salatskålen. De pynter også i haven. Det samme gør de flotte savoykål, som tåler en del frost og stadig vokser her midt i november. Men ved udsigt til sne og frost sidst på ugen, skal de sidste hvid- og rødkål i hus, og man må overveje, om savoykålen kan nøjes med lidt dække med fiberdug, eller om den også skal høstes nu.

Optagning eller yderligere dække af rodfrugterne.

Inden det bliver sne og frost, er det en god ide at overveje, om der er flere rodfrugter, som skal tages op, eller man kan nøjes med at lægge mere dække over dem og lade dem blive i jorden. Jorden er stadig varm, så der skal mange dage med sne og frost til, førend de er i risiko for at fryse, hvis de dækkes godt.

Vask algerne af drivhuset

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor en god ide at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man ude på landet nær store produktionsanlæg med svin, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der giver denne enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind og udvendig.

Slå krukkeplanterne ned i jorden

De planter som står i krukker, skal være ret så hårdføre, hvis de skal overleve en vinter i krukker uden beskyttelse. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, er det en god ide at tage planterne ud af potterne og slå dem ned i jorden, dvs. at grave rodklumpen ned. Hvis det er sarte planter, så er det en god ide at slå dem ned i jorden inde i drivhuset. Det gælder f.eks. rosmarin. Har man ikke et drivhus, så slå dem ind i læ ved en mur eller et hegn.

Kan planten ikke tages ud af krukken, så beskyt krukken og dermed rødderne så godt som muligt ved at komme vinddæmpende og isolerende materiale rundt om potterne. Sæt dem tæt sammen og fyld f.eks. vissent løv ned mellem dem og rundt om dem.

Det er vigtigt at få tømt de krukker, som ikke er frostsikre for planter og jord og få dem sat ind i et skur, hvor de kan opbevares tørt, så de ikke frostsprænges.

Husk plæneklipperen

Når vi klipper plænen den sidste gang, er det ikke altid, at vi er klar over, at det er sidste gang. Derfor bliver plæneklipperen ikke altid gjort ren og ordnet med henblik på at være klar til foråret. Det kan være en rigtig god ide at gøre nu, så den står klar til brug midt i april, hvor der er meget andet at se til. Og hvis den er ovre sine bedste dage, så kan man jo erkende det nu og ønske sig en ny til jul. Julen skulle være stærkt på vej efter antallet af nisser i butikkerne at dømme.

Vinterasters er næsten forsvundet fra haverne

For bare 25 år siden var vinterasters, Chrysantemum, en helt almindelig plante i danske haver, og især mange ældre satte en ære i at være selvforsynende med friske blomster helt frem til jul. Vinterasters blev sat ind til drivning i baljer og spande i udhuse eller de dengang få drivhuse, inden efteråret for alvor satte ind med blæst, regn og nattefrost. Planterne blev så sat ud i haven i foråret igen, eller rettere man tog nogle af de nye skud og plantede ud og fik derved forynget planterne hvert år.

Der var en hel række sorter, som gik igen i mange haver, og som gennem generationer var afprøvet til netop denne hjemmedyrkning. De mange Chrysantemum, som vi i dag køber som potteplanter, kan nok plantes ud i haven, men deres udviklingstid er ikke tilpasset til dyrkning på friland. Det kan derfor være en god ide i tide at redde sig nogle af de gamle sorter, som især findes i haver hos damer godt oppe i årene.

Hvis man er interesseret i at se, hvor omfattende en kultur Chrysantemum har været i sidste århundrede, så læs herom i Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon. Her kan man også se, at ovennævnt dyrkning er en husmandsmodel i forhold til den mere avancerede dyrkning og formering af Chrysantemum.