Havenyt uge 36, 2004

Havenyt uge 36

Med septembers komme, er vi inde i efteråret. Den kølige fugtige sommer har betydet, at træer og buske stadig er fint grønne. Andre år med tørke kan bladene allerede først i september begynde at se godt brugte ud og få efterårsfarver. Så det har været en god sommer for de flerårige planter.

Her ved indgangen til efteråret, er det nogle andre sommerblomster, som man lægger mærke til end i højsommeren. Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige havejorde. Men efterårets dominerende etårige er bl.a tobaksblomster, verbena bonariensis, sommerasters, olieplante og rævehale. De står og bliver næsten flottere hele efteråret, lige til en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen.

Plantetid for stedsegrønne

Det er nu, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I modsætning til de løvfældende træer, skal de jo vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det r vigtigt, at de får sendt nogle rødder ud, som kan skaffe vandet til planten. Nyplantede stedsegrønne skal om nødvendigt vandes den første vinter i tøvejrperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område.

Lav dine egne buksbomplanter

Hvis man har drømme om mange meter hæk af buksbom – og kan vente et år med at plante, så kan man lave sine egne planter. Buksbom er nu så afmodnet, at man kan tage stiklinger og stikke dem i sandblandet jord. En stikling skal være 8–15 cm lang. Bladene fra den nederste 1/3 fjernes. Man kan stikke enten i kasser eller direkte i jorden. Stiklingerne skal stå et halvskygget-skygget sted, mens de danner rødder. Og for at bladene ikke tørrer ud, skal der dækkes med hvid plast. Sæt et par vækstbuer over kors – og læg hvid plast over. Denne konstruktion kan holde til snetryk, og det er vigtigt, da det skal være over til næste sommer, hvor stiklingerne har sat rod. Næste efterår kan de udplantes og har en god rod. Stik flere end du skal bruge, da der altid er nogle, som ikke danner rødder. Det er en god ide at tage alle stiklinger fra samme plante, hvis det er muligt, da man så er sikker på en helt ensartet hæk.

Plantetid for stauder

Det er nu tid for at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som bliver kedelige og bare i midten. Efter 1. september er nætterne så lange og der falder så megen dug, at de nyplantede planter kan klare selv varme septemberdage. Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Selv nu, hvor jorden er godt våd. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver 100% god jordkontakt. Hvis september skulle bliver solrig og tør, kan der være behov for vanding med mellemrum.

Endelig majs

Majs er den af køkkenhavens afgrøder, som man lettest kan aflæse klima og næringsmangel på. Mangler den kvælstof vokser den ikke, og får lysgrønne blade. I år er planterne på grund af rigeligt med vand blevet store og flotte, hvis altså der har været de nødvendige plantenæringsstoffer. Til gengæld har den kølige sommer forsinket udviklingen af majskoblerne. Modne majskolber kommer ca. 1–2 uger senere end sidste sommer. Har man forkultiveret planterne og plantet dem ud sidst i maj, vil der være majskolber nu.

Ved majs kommer hjemmedyrkningen virkelig til sin ret, da majskolber hurtigt mister sin sødme. Sukkeret bliver hurtigt efter høst omdannet til stivelse. Så høst først, når vandet er sat over til at koge dem i, hvis du vil have den optimale søde smag.

Er kolberne ikke fuldt besat med kerner, så skyldes det dårlig bestøvning. Det er vigtigt at dyrke majs plantet i firkant, da de vindbestøves.

Vigtigt at få kartoflerne op

Hvis man ikke allerede har taget kartoflerne op, er det en god ide at få det gjort, så snart jorden igen er tør nok til det. Vi kan fra nu af risikere, at jorden bare bliver mere og mere våd. I weekeden loves der solskin, så det kan være en god ide at grave kartofler op her, hvor man kan lægge dem dem ud i solen og få dem gennemtørret på en dag. Selvfølgelig forudsat at jorden er nået at tørre nok efter al den regn, som vi har fået det sidste stykke tid.

Så efterafgrøde i september

Med den fugtigvarme jord er vigtigt at få sået efterafgrøde på de ledige bede og jordstykker, da plantenæringsstofferne ellers transporteres med regnvandet ned og videre ud i havet, hvor det vil være med til at øge algevæksten og dermed give iltsvind. Der er allerede nu rapporteret om store områder med så lidt ilt i vandet, at bunddyrene dør og dermed føden til fiskene.

Inden man sår efterafgrøde i alle de ledige arealer, bla. der hvor man har taget kartofler op, så overvej først, om noget af arealet skal bruges til at sætte hvidløg i oktober og stikløg nu. Eller såning af nye forårsafgrøder. Se mere herom nedenfor.

Det er vigtigt at så efterafgrøden nu – det haster faktisk. Men det er også vigtigt, at man får sået netop de plantearter, som vokser hurtigt og dermed kan optage de mange næringssalte, som vil blive frigivet de næste måneder i den lune sensommerjord. Gode plantearter til efterafgrøde den næste uges tid er havre, honningurt og vintervikke. Efter den 10. september er det bedre at så rug og vintervikke til overvintring. Læs mere i artiklen »Efterafgrøde«

Så nye afgrøder til forårshøst

Med efterårets komme er det ikke længere muligt at så flere afgrøder til høst i år. Måske lidt radiser, men ellers ikke. Men man kan så til forårshøst på ledige jordstykker. Først og fremmest vårsalat og spinat. Salat kan man også så til forårshøst, hvis man har mulighed for at overvintre den under vækstbuer med to lag fiberdug over. Her kan man også så spinaten – det øger muligheden for, at den klarer overvintringen. Vækstbuer til overvintring med fiberdug forsynes med en langsgående stang øverst, som forbinder buerne, da sneen ellers kan tynge fiberdugen ned mellem buerne, så den hænger helt ned og maser planterne.

Læg zittauerløg først i september

I velassorterede havebutikker og postordresalg kan man i september købe stikløg. De skal sættes midt i september. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de evt. lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Gem nogle forårsløg til foråret

Hvis man har en række forårsløg, så lad nogle af dem stå. De danner et lille hvidt løg samtidig med, at toppen visner ned her i efteråret. De sætter dog hurtigt nye grønne småblade, og i det tidlige forår kan man løbende plukke de nye grønne blade til grønt drys på maden. I april danner hvert løg 3–7 nye fine forårsløg.

Frøhøst

Det har indtil nu ikke rigtig været det helt gode tørre vejr til at høste frø i, og frøene modner også lidt senere i år. Det er let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, så hold øje med modent frø fra nu af og resten af efteråret.

Man sparer ikke kun en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal bare overholde en spireprocent. De penge man sparer kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man uden at det koster alverden få rigtig mange spændende arter og sorter i egen have – og andres haver.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter, dvs. at man normalt ikke får et godt resultat ved at høste frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Andre er selvbestøvende, bl.a. tomater, så man kan uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

For at bevare en god spireprocent i frø, er det vigtigt at frøene opbevares køligt og tørt. Det gælder både de nyhøstede frø og resten af de købte frø, som man ikke fik sået i år, men som ofte vil spire fint næste år ved korrekt opbevaring.

Man kan læse mere om frøsamling af grønsagsarter i artikelsamlingen »Frøavl til husbehov«, som er udgivet af Landsforeningen Praktisk Økologi.