Havenyt uge 30, 2004

Så kom sommeren endelig – hvor dejligt. Varme og sol giver også havens frugter en meget bedre smag. Ikke mindst tomater og hindbær får så meget bedre en smag, når de er solvarme, end på en kold og regnvåd dag. Og netop nu er det bærtid med hindbær, solbær, ribs og stikkelsbær. Bærplukning og syltning er en hyggelig feriesyssel, som hele familien kan deltage i. Men man selvfølgelig også vælge at lægge de bær, som man ikke kan nå at bruge friske, i fryseren.

Solen sætter også ekstra knald på farverne, hvis man har et blandet blomsterbed, og i år er det særligt frodigt med al det vand, vi har fået i planterne vækstperiode. Gule prikbladet fredløs, dobbelte lyserøde valmuer, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed, hvide madonnaliljer, georginer i mange spraglede farver – for bare at nævne nogle af de mest iøjefaldende blomster i haven. Og så er der selvfølgelig alle de mange pragtfulde roser.

Lathyrus

Lathyrus påkalder sig opmærksomhed med sin fine duft, og her skal man ikke undlade at plukke masser af buketter, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Eller rettere sagt: det er meget vigtigt, at lathyrus ikke får lov til at sætte bælge, da de så holder op med at danne nye blomster. Der er i øvrigt rigtig mange blomster, som blomstrer længere og mere, hvis man fjerner de visne blomster. Det gælder også roser.

Hvis man gerne vil have et vildnis af klatrende ærteblomster, men altid glemmer at få sået dem, så kan man i stedet for etablere nogle af de flerårige ærteblomster. De dufter ikke, men er til gengæld meget livskraftige og kommer sikkert år efter år med et væld af rødlilla blomster.

Natlys

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før sommertidens indførsel, så i dag bør den faktisk hedde klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen. Natlys er toårig og er en af de planter, som sår sig selv villigt, når man først har den i haven. Den er dog let at hakke om, hvor man ikke ønsker at have den. Frøene er godt vinterfoder til fuglene, og de kan i øvrigt bruges på bagværk i stedet for birkes.

Masser af nyttedyr i naturligt dyrkede haver

Haverne er utrolig frodige i år, og det betyder, at man ikke lægger helt så meget mærke til, at larver og biller æder lidt af bladene – planterne gror så meget, at det ikke syner af så meget som i de tørre somre med svag plantevækst.

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Også bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere i de kommende måneder, hvor de ellers vil æde kålbladene.

Hvis man bruger plantebeskyttelsesmidler, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen først har udryddet nyttedyr og gavnlige bakterier, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens afgrøder, som man jo høster af nu. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem flere til at æde skadedyrene.

Hold øje med kålhovederne

Man skal dog ikke synke helt ned i liggestolen og tro, at nyttedyrene ordner alt. Hold øje med hovedkålene lige nu, hvor de er ved at danne hoveder, for det er nu, at larver af lille kålsommerfugl og agerugle hurtigt kan ødelægge de kålhoveder, som vinterkålen netop nu er ved at danne. Larverne er nede mellem de kålblade, som er ved at danne hovedet. Vær forsigtig under larvejagten – dine fingre kan også ødelægge de spæde, fine blade.

Kartoffelskimmelvejr

Den kolde sommer har betydet, at kartoffelskimmel de fleste steder endnu ikke har vist sig. Men med det varme fugtige vejr og de høje nattemperaturer de sidste nætter, er der god grund til at holde øje med kartoffelbladene – det er det man kalder kartoffelskimmelvejr.

Såtid for 2. afgrøde

Når man har fået ryddet bede efter løghøst og ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man en hel del kvadratmeter, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud og sås nye afgrøder. Eller man kan vælge at give jorden en jordforbedringskur ved at løsne jorden grundigt og så en grønafgrøde.

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug igen de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august. Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikere, at den går i blomst. Først hen i august sås til efterårshøst.

Man kan også så en lille række majroer, men kun en lille række, da de hurtigt bliver for store. Det er først omkring 1. august, at man skal så majroer i stor stil til efterårs- og vinterbrug.

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september.

Orientalske bladgrønsager kan man stadig nå at så, og også her er det næsten en nødvendighed, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum. Har man stadig porrerplanter, kan de også plantes ud og vil give nogle fine små porrer.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Hvis man er væk fra haven i sommerferien er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Det er derfor en god ide at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere. Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring 1. august. Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og derpå den egentlige hovedafgræde i august og september. Der findes også en række efterårssorter af hindbær.

Gamle og nye jordbærplanter

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte. Jordbærplanter skal rengøres efter bærhøst og de ranker, som ikke skal bruges til nye planter, skal fjernes. Jordbærene gødes efter bærhøsten med et tyndt lag kompost, så de får ny bladvækst og kommer til kræfter ovenpå bærsætning. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år, og i år er jorden oven i købet dejlig fugtig til at plante i.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter, og ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Jordbær plantes med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne, så mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Såtid for stedmoderblomster

Det er tid til at så stedmoderblomster til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår. Der findes mange sorter i snart alle regnbuens farver, så det er en god ide lige at gennemtænke, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver lidt mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.