Havenyt uge 7, 2003

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Når solen skinner på de små erantis om eftermiddagen, og rimen er næsten væk, synes man næsten, det er forår. Når frosten igen bider ved solnedgang og i de tidlige morgentimer, er man ikke i tvivl om, at vi endnu først er på vej mod midten af februar. Det kan blive snekaos i en måned endnu, eller vi kan få en tidlig, lun periode i sidste halvdel af februar, hvor vi kan gå amok med forårsoprydning i haven. Det er umuligt at forudsige, men når man ser på den fine frostsprængte jord, og solen skinner fra en blå himmel, får man en næsten ubærlig lyst til at så.

Løgblomsterne er først oppe

Når man går en tur i haven og kigger godt efter, kan man nu se næsten alle slags forårsløgblomster titte op af jorden. Erantis er de første til at åbne blomsterne, og vintergækkernes hvide knopper hænger nu og nikker i vinden. Krokus er dog lidt mere forsigtig. Den er ikke at se endnu. Våriris, Iris reticulata har 10 cm høje blade, hvor de står i sol og læ. Mon de kan drives allerede nu – de springer jo ud allerede midt i marts. Selv tulipaner, som ellers først skal blomstre i april har sendt brunrøde bladspidser op på de luneste voksesteder, og hyacinternes tykke friskgrønne skud er flere cm høje. Narcisserne er lidt mere forsigtige. De er kun få cm over jorden. Jo, det er en fryd at gå en tur i haven. Og hvis man har lyst, så kan man tage en lille potte med erantis eller vintergækker med ind i varmen og nyde blomsterne de få dage, de holder herinde.

Hvidløg og kinesisk purløg

Hvidløgene er også på vej op. I løbet af efteråret og den tidlige vinter er rødderne blevet dannet, og hvidløgene har været i vinterhvile. I løbet af vinteren dannes feddene, og hvidløget forbereder sig på forårets vækst. Så snart temperaturen kommer over 5° C tager væksten for alvor fat. Det var sikkert et par lune dage for et stykke tid siden, som brød deres vinterhvile. Hvidløgene har travlt, de skal vokse sig store og danne løg inden juli.

Hvis man ikke har fået sat sine hvidløg i efteråret, kan man nå at sætte dem i løbet af de næste tre uger. Jo før man sætter dem, jo større når de at blive. Sættes de meget senere end en uge ind i marts, bliver løgene væsentlig mindre.

Ramsløg

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. I haven kan den bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være klar over, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun tilsættes i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg kan også spises.

Lige nu er ramsløgenes grågrønne skudspidser på vej op gennem jorden, så de er let at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og man kan høstes lidt frø i juni.

Blomstrende grene

Når man først har haft nogle buketter med forsythiagrene inde, så får man lyst til at prøve at drive andre grene. Men det er langt fra alle grene, som lader sig friste til at springe ud, bare fordi de kommer ind i varmen. En af de tidligst blomstrende buske er fjeldribs, Ribes alpinum, og den kan drives nu. Den er i familie med blodribs, Ribes sanguineum, som man også kan drive, men de yndige røde blomsterklaser lugter desværre næsten som kattetis.

En sikker succes er grene af japansk kirsebær, som kan drives på kun ca. 2 uger. De får dog næsten hvide blomster ved drivning. Grene af japansk kvæde kan også drives, men også her bliver blomsterne mere blege. Det skulle også være muligt at drive pæregrene, og de skulle ovenikøbet stå længe, siger et rygte. Så hvis der alligevel skal skæres nogle grene med blomsterknopper af pæretræerne, så prøv at sætte dem i vand. Hvis man har troldnød og vinterjasmin behøver man ikke at drive for at få blomster i vasen, de står allerede i fuld flor derude.

Når man tager grene ind til drivning, er det nødvendigt at bruge en god skarp saks eller kniv til at skære et meget skråt snit forneden, da de med et vandret snit ikke kan suge vand nok. Grene med små knopper bør desuden overbruses med få dages mellemrum, da de ellers har let ved at tørre ind. Det er også en god ide at sætte dem køligt om natten, hvis de står i en meget varm stue. Skift også vandet i vasen jævnligt.

Lysten til at så

Hvis man ikke etablerer ekstra lys til de små planter i februar, så er det for tidligt at så. Men svært at lade være. Og hvorfor skulle man ikke unde sig selv den fornøjelse, det er at at så et par potter og se de små spirer komme op? Man kan jo bare så flere planter først i marts, når der er lys nok til at så i vindueskarm.

Hvis man er tilfreds med at se karse spire, så giver det også grønt drys til maden. Ellers kan det anbefales at så peber og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal få en god høst. Hvis man for alvor satser på at så frø nu, bør man overveje at købe et par lysstofrør, så man kan supplere med lys, både i intensitet og antal timer. Planterne kan ikke bruge vores almindelige lys – det skal være såkaldt plantelys, så det er specielle lysstofrør, man skal købe.

Såjord kan man købe, og den har helt klart den fordel, at den er ukrudtsfri. Man kan også blande sin egne såjord – hvis det er store frø man sår, kan man jo bare luge.

Her er du: Forsiden > 2003 > Havenyt uge 7, 2003

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider