Havenyt uge 4, 2003

Det milde vejr har lokket vintergækkerne så meget op af jorden, at man kan se spidsen af knopperne. Og bladene på den lyserøde julerose, Hellleborus orientalis, er så småt begyndt at skyde i vejret, samtidig med at knopperne vokser. Også skvalderkålen er begyndt at sende spæde blade op.

Vintergækker kan tages ind i potter

Hvis man ikke har så mange vintergækker og erantis i haven, er det en god ide at plante dem, så de kan ses inde fra køkken- og stuevinduer. På den måde får man mest glæde af dem. Men har man mange vintergækker, kan man grave nogle af dem op og tage dem ind i en lille potte, så man kan frydes over dem på helt tæt hold. Sæt evt. nogle ekstra potter med vintergækker ind i drivhuset, så de kan hentes, selv om vi igen skulle få vinter.

Vintergækker danner på få år masser af nye løg og meget tætte blokke. De skal alligevel graves op og deles med års mellemrum, så man kan godt luske en luns ud af en blok og lade resten stå. Pottejorden kan evt. dækkes med mos, hvis man er så heldig at have denne smukke vinterplante i haven. Solsortene dyrker i øjeblikket disciplinen »mosfjernelse« i græsplænerne for at finde føde nedenunder. Så her kan man bare samle mosset op og bruge det.

Når man tager potten ind, skal den stå køligt de første dage. Efter få dage viser vintergækkerne de hvide knopper. Desværre holder vintergækkerne kun et par dage i den varme stue, men løgene kan plantes ud igen i en mild periode. Man kan også sætte potterne med de afdrevne løg køligt, evt. i drivhuset, og først plante dem ud i haven, når vinteren er ovre. Det er ikke altid til at vide, hvor de kan plantes, inden de andre løg og stauder er oppe. Efter et par års fred kan de igen tages ind.

Flere vintergækker i haven

I køkkenhaven kan man sætte er række vintergækker, hvorfra man hvert år henter et antal blokke ind i potter. Når de plantes ud igen i rækken, kan man sætte løgene med lidt afstand – på den måde bliver blokkene hurtigere større. Med års mellemrum bør man flytte rækken til et nyt sted eller komme frisk jord i plantehullet. Vintergækkerne når at visne ned, inden man skal bruge pladsen til grønsager. Det er dog meget vigtigt at få markeret omhyggeligt, hvor rækken er, så man ikke beskadiger løgene i løbet af dyrkningsæsonen.

Deling af vintergækker gøres bedst lige efter afblomstringen, mens de endnu har grønne blade. Man kan til den tid overveje at plante løgene ud enkeltvis på et større areal. Det bliver efter nogle få år til et meget flot bed fyldt med vintergækker. Vintergækkerne visner hurtigt ned og er derfor velegnede til at have mellem stauder, som sætter blade sent – f.eks. under hosta.

Skvalderkål kan spises eller luges

Spæde skvalderkålblade kan spises, så hvis man kan lide dem, var det måske en idé at drive dem ved at lægge en lunende fiberdug over. Vil man hellere udrydde dem, så kan man godt begynde nu, hvor de afslører, hvor de er. Det kræver dog, at jorden er god at arbejde i – på lerjorde er det kun i få perioder i vintermånederne, at man kan bearbejde jorden uden at ødelægge jordstrukturen.

Fældning af træer og buske

Hvis man har besluttet sig for at fjerne træer og buske i haven, er januar og februar en god tid til arbejdet, hvor der ikke er så meget andet at lave i haven. Men tænk på, at jorden let trampes meget fast, når man færdes på denne årstid. Så forsøg at træde mindst mulig i blomsterbedene, og græsplænen tager også skade af for megen færdsel på denne årstid, hvor jorden er meget våd.

Hvis man skal have ikke havekyndige til at foretage fældningen, er det vigtigt, at man er med og holder øje med, at de færdes forsigtigt og ikke laver unødig skade på resten af haven.

Såning nu kræver ekstra lys

Det spirende forår får os for alvor i gang med at overveje, hvad vi vil så næste år. Nogle haveejere er allerede så småt ved at gå i gang med at så f.eks. pelargonier og petuniaer for at have udplantningsplanter i blomst i maj. Pelargonier skal bruge ca. 15 uger for at nå blomsterstadiet. Men det kræver ekstra vækstlys fra lysstofrør at så planter på denne tid af året. Ellers bliver de lange og ranglede og dermed dårlige planter. Er man ikke indstillet på dette, så er det bedst at vente til sidst i februar og helst starten af marts.

Er de gamle frø spiredygtige?

Men det er nu, at man skal finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi. Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at kunne købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Men man skal være sikker på, at de gamle frø kan spire. Nogle arter er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de har ligget et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente, og intet kommer op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Se mere om spireprøvning i artiklen »Test om dit frø er spiredygtig«