Havenyt uge 36, 2003

September er efterårets første måned, og allerede de sidste dage i august fik vi efter de mange tørre og varme dage en lille forsmag på efteråret med rusk og regn. Og natten til tirsdag er der endda ifølge meterologerne risiko for temperaturer ned til frysepunktet på udsatte steder. Derefter skulle der igen komme dejlige sensommerdage. Hvis man bor på de særligt frostudsatte steder, er det en god ide at dække f.eks. tomater og sommerblomster med fiberdug og lukke helt for drivhuset denne nat. Men lad os håbe, at ingen får nattefrost netop nu, hvor det hele ser så frodigt ud igen, efter at vi har fået en velsignet gang regn.

Såning af græsplæne

Regnen har givet dejlig fugtig jord og dermed mulighed for at begynde at anlægge en ny græsplæne.

Hvis den skal sås, skal det ske snarest, da frøene helst skal spire, mens jorden er varm og porøs. Kraftig efterårsregn kan klaske den nysåede jord helt sammen, og dannes der skorpe, kan de fremspirende kimplanter ikke trænge igennem. Det er derfor heller ikke nogen god ide at vande en nysået græsplæne. Hvis jorden er tør, bør den grundvandes inden klargøring af jorden og såning.

Man kan også vælge at købe græsplænen i ruller. Det er nemt, men kræver samme grundige forberedelse af jorden som ved såning, og desuden pasning med vanding indtil græsset er groet fast. Det er selvfølgelig dyrere, men til gengæld får man hurtigt en græsplæne, og man undgår den meget lange periode ved den såede græsplæne, hvor man ikke må færdes på arealet.

At samle vinterforråd

Dybt i os har vi et instinkt for at samle forråd, og det fornægter sig ikke i øjeblikket, hvor der er mulighed for at sylte, både sødt og surt, og nedfryse grønsager, frugt og bær.

Lige i øjeblikket er der masser af fuldmodne tomater, som sprækker på stribe på grund af det pludselige skift fra vandmangel til masser af tilgængeligt vand i jorden. De kan fryses eller konserveres, og det er en god oplevelse at henkoge tomater med havens egne krydderurter til brug i vinterhalvåret.

Hvis man ikke har tid til den slags sysler, så har man i sensommeren en anelse dårlig samvittighed over ikke at udnytte havens overflod. Men mange af afgrøderne kan heldigvis gemmes uden tilberedning, og det er en god fornemmelse at have kasser med kartofler og løg til de kommende måneders forbrug.

Snart er det også tid til at begynde at plukke de først kasser æbler ned. En af de første holdbare æblesorter, som er plukkemoden, er Ingrid Marie.

Så efterafgrøde

Med den lange periode uden ret megen nedbør, er der faktisk en hel del kompost, som ikke er blevet omsat til gavn for planterne i de sidste halvanden måned. Derfor er det ekstra vigtigt i år at få sået efterafgrøde på de ledige bede og jordstykker, som man ikke skal bruge til at så eller lægge løg i – se nedenfor.

Det er vigtigt at så efterafgrøden nu – det haster faktisk. Men det er selvfølgelig også vigtigt, at man får sået plantearter, som vokser hurtigt og dermed kan optage de mange næringssalte, som vil blive frigivet de næste måneder i den lune sensommerjord. Gode plantearter til efterafgrøde den næste uges tid er havre, honningurt og vintervikke. Efter den 10. september er det bedre at så rug og vintervikke til overvintring. Læs mere i artiklen »Efterafgrøde«

Så nye afgrøder til forårshøst

Med efterårets komme er det ikke længere muligt at så flere afgrøder til høst i år. Måske lidt radiser, men ellers ikke. Men man kan så til forårshøst på ledige jordstykker. Først og fremmest vårsalat og spinat. Salat kan man også så til forårshøst, hvis man har mulighed for at overvintre den under vækstbuer med to lag fiberdug over. Her kan man også så spinaten – det øger muligheden form, at den klarer overvintringen.

Læg zittauerløg først i september

I velassorterede havebutikker og postordresalg kan man i september købe stikløg. De skal sættes midt i september. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de evt. lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Gem nogle forårsløg til foråret

Hvis man har en række forårsløg, så lad nogle af dem stå. De danner et lille hvidt løg samtidig med, at toppen visner ned her i efteråret. De sætter dog hurtigt nye grønne småblade, og i det tidlige forår kan man løbende plukke de nye grønne blade til grønt drys på maden. I april danner hvert løg 3–7 nye fine forårsløg.

Hvidløg sættes i efteråret

Hvidløg bliver størst, når hvidløgsfeddene sættes i efteråret – tidligst i de frostudsatte områder. Sæt hvidløgene inden midten af oktober. Hvidløgene skal nå at danne gode rødder inden vinter, men helst ikke top. Hvis man har sat nye rækker jordbær med minimum 40 cm afstand, kan man sætte hvidløg mellem rækkerne.

Gør jorden klar til løgene

De tre slags spiseløg skal alle vokse tidligt i foråret. Læg derfor et lag kompost ovenpå jorden, hvor løgene er sat, og dæk komposten med et tyndt lag halm eller planteaffald, så nedbøren ikke ødelægger jordstrukturen i løbet af vinteren.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er her i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

Hvordan er dræbersneglens udbredelse i Danmark

Naturhistorisk Museum er i gang med en undersøgelse af, hvor den iberiske skovsnegl, dræbersneglen, findes i Danmark. De vil derfor gerne i den kommende uge kontaktes af haveejere, der har iberisk skovsnegl i haven. Læs mere om undersøgelsen her.

Snegle i al almindelighed ser ud til at være et mindre problem i de fleste danske haver i år end normalt. Se afstemningen her på Havenyt.dk, og deltag gerne i den.