Havenyt uge 25, 2003

De første roser er sprunget ud, og de er smukke, hvadenten det drejer sig om den enkle, vilde lyserøde rose eller den totalt fyldte legendariske historiske rose ‘Rose de Resht’. Hvis man ikke skal have al for mange ærgelser som rosendyrker, skal man indstille sig på, at med roser følger ofte både lus og diverse andre skadedyr, der æder bladene, og sygdomme som stråleplet m.fl. Mange af de rosensorter, som vi forføres til at købe ved besøg på planteskoler og i smukke, inspirerede bøger om roser, er slet ikke tilpasset vores klima. Læs mere i artiklen Dyrkning af roser på friland.

Kartoflerne blomstrer

Kartoflerne er snart meterhøje, hvis de har fået rigeligt med gødning, og hvis det går, som det plejer, så lægger de sig snart ned og ud over naboplanterne. Det kan man nogenlunde forhindre ved i tide at sætte nogle ris op som støtte.

Kartoflerne er i blomst, og hvis man ser lidt nærmere på blomsterne kan man let se slægtsskabet til tomater, auberginer, peber, tomatillo m.fl. De lilla kartoffelblomster på sorten Folva (se forsiden) ligner næsten aubergineblomster.

Men det hele er ikke top, der er små fine kartofler under de blomstrende kartofler. Med det lune vejr og godt med regn indtil nu, kan selv kartoffelskimmel tidlig i juli ikke ødelægge kartoffeludbyttet, og kommer den ikke, kan vi forvente en virkelig god kartoffelhøst. Kun tørke kan ødelægge det nu.

Hækklipning og fuglereder

Tidspunktet nærmer sig for den årlige hækklipning, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. Men den kan sagtens vente til omkring 1. juli. I år har den megen væde dog sørget for så lange skud på hækkene, at de fleste nok gerne snart vil have klippet havens hække.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger. Hækken kan i øvrigt godt vente med at blive klippet til omkring 1. juli.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får sollys. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

Hækaffald til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Lige nu, hvor jorden er godt fugtig, er det en god ide at få dækket jorden og holde på vandet resten af sommeren. Det er jo ikke sikkert, at regnen kan holde trit med fordampningen hele sommeren.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald. Stedsegrønt hækafklip er ikke velegnet til jorddække eller kompost, men fint til at sende heksene til Bloksbjerg med.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu er der masser af salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Salatfrø spirer ikke ved temperaturer over ca. 21° C, så derfor er det en god ide at så i en kølig periode eller holde det fugtigt og skygget med f.eks. et par lag fiberdug de få dage, der går, indtil salaten er spiret. Dækket skal selvfølgelig væk, så snart de første spirer anes. Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegle, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller bedre i kasser og potter som stilles et sted, hvor de ikke kan invadere dem.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man er til frisk dild og koriander.

Nyt hold grønkål og knudekål

Det er også en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter blomstrer nu, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planerne, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Drivhusene er for lave til tomat og agurk

Både tomater og agurker tordner derop ad, og man begynder allerede at overveje, hvad man dog skal stille op, når de når drivhusglasset. De almindelige hobbydrivhuse er alt for lave til både agurk- og tomatdyrkning, hvis man ikke har forhøjet dem med en høj sokkel. Og problemet forværres, når man anvender selvvandingskasser.

Skal man ud og købe drivhus, kan det anbefales, at man ser sig om efter et drivhus med ekstra høj trempel på omkring de 2 meter. Det er dyrere, men bestemt mere anvendeligt, så planterne kan vokse deropad uhindret, og der er plads til en vinranke eller to, alt efter grundareal. Men drivhuse sælges til danske haveejere på den lavest mulige pris for et antal m² – der gøres ikke ret meget ud af at oplyse forbrugerne om fordele ved et højt og større drivhus.

Check drivhuset for skadedyr

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider. Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte rovmider ud, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er forholdsvis få spindemider. Hvis man ikke allerede har det, bør man anskaffe en lup, så man kan holde øje med, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene.

Mellus kan ikke lide lugten af tropæolum, også kaldet tallerkensmækker, nasturtium, landløber og blomsterkarse. Det er derfor en god forebyggede foranstaltning at så nogle i bunden af drivhuset. I mange haver spirer de som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset. Desuden får man som sidegevinst et flot grønt bunddække, hvor nyttedyr som edderkopper og rovbiller kan gemme sig og æde diverse andre skadedyr.