Havenyt uge 16, 2003

Påsken falder dejligt sent i år, så de mange fridage kan tilbringes ude i haven. Og så lover meterologerne os oven i købet næsten sommervejr med op til 20° C og tørt vejr. Når jorden så tilmed er lige til at gå i, så kan vi næsten ikke ønske os mere. Det er bare med at komme derud, for der er masser, vi kan gå i gang med: plante, så og rydde op.

Nyd forårshavens løgblomster og stauder

Påskeliljerne er på vej til at farve haverne gule – det kan ikke være bedre timet. Og de blå hyacinter sender bølger af parfumeret duft med vinden. De tidligste botaniske tulipaner er sprunget ud, og hvis man har kugleprimula i lilla nuancer og hvide, så er de lige nu meget flotte.

Tulipa tarda står utrolig smuk lige nu med de brune striber udvendig på de gule blomsterbladene, se på forsiden af Havenyt.dk. Hvis den får lov til at visne helt ned, breder den sig flittigt.

Forårshaven er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, så husk at rette ryggen engang imellem og nyd alle blomsterne og de første mariehøns og bierne, som for alvor kommer frem, nu hvor det bliver varmt.

Beskæring af roser

Faren for alvorlig nattefrost, som kan beskadige roserne, er nu så lille, at der ikke er grund til at vente længere med at beskære de kære roser. Ikke alle roser skal beskæres. Vildroser, parkroser og andre buskroser skal kun have døde grene fjernet og udtyndes efter behov. De almindelige haveroser beskærer man ved først at fjerne alle døde, svage og krydsende grene. Derefter beskærer man resten af grenene mere eller mindre hårdt. Jo hårdere beskæring, jo færre og større blomster og senere blomstring. Klip altid over en udadvendt knop, det giver en mere åben busk.

Køkkenhaven skal gødes

De dele af haven, hvor man henter grønsager og frugt, skal gødes for at kunne give et godt udbytte.

De arealer, hvor der skal sættes kartofler og løg og senere plantes grønsager ud, skal gødes nu. Er de ikke blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, tilføres de nu omsat kompost og husdyrgødning.

Arealer, hvor der skal sås direkte i jorden, gødes først, efter at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide planterne. Gulerødder spirer f.eks. dårligt i en gødet jord. Komposten tilføres i maj mellem rækkerne og kultiveres ned, hvis det er en helt omsat kompost. Er den kun delvis omsat tilføres den som jorddække oven på jorden.

Mængden af kompost afhænger af hvilke grønsager, der skal dyrkes på jordstykket. Kål, porrer, selleri og kartofler skal gødes med 225–285 g kvælstof pr. 10 m² – kålene skal have mest. I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder kvælstof fra luften. Salat, spinat, gulerødder og andre rodfrugter, løg og majs har brug for en begrænset mængde kvælstof – 120–180 g pr. 10 m².

Hvordan man beregner af den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de enkelte grønsagsarter kan se i artiklen Gødningsmængder i køkkenhaven. Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen.

Kartoflerne skal sættes i påsken

Jorden er god at arbejde i nu, men her først på ugen er jordtemperaturen ikke helt oppe på 8° C, som kartofler foretrækker, men med de lovede dag- og nattetemperaturer, så kan der sættes kartofler i påskedagene. Man kan følge jordtemperaturen i regionerne på Planteinfo, hvis man ikke selv har et jordtermometer. Man kan evt. lægge et stykke plast over til de tidlige kartofler, det fremmer opvarmningen lidt.

Det er vigtigt at få kartoflerne i jorden nu, så de kan nå at blive store, inden kartoffelskimmelen sikkert også denne sommer får toppen til at visne i juli måned. Hvis man bor på steder, hvor der plejer at være meget sen nattefrost, kan man overveje at vente 1–2 uger med at sætte kartoflerne, eller man kan dække kartoflerne ved frostrisiko i juni.

Sæt stikløg og skalotteløg nu

Når man sår sine løg, har man bedre mulighed for at kunne vælge mange forskellige, spændende sorter. Hvis man i stedet for vælger at sætte stikløg, som er meget mindre arbejdskrævende, er der ikke så mange valgmuligheder. Man kan købe stikløg af både de gule zittauerløg, rødløg og de hvide salatløg. Både zittauerløg og rødløg kan man som regel finde både flad- og højrunde sorter af.

Løg sættes så spidsen af løget er lige i jordniveau. Hvis jorden er tør, er det en fordel at vande rækkerne efter sætning, eller evt. lægge løgene i vand et par timer før sætning. Det giver hurtigere fremspiring.

Mens stikløg er såede løg fra sidste år, som vokser videre i år, så er skalotteløg fuldtudvoksede løg fra sidste år. Hvis skalotteløgene fra sidste år var sygdomsfri, kan man bruge egne løg som sætteløg. ellers må man købe. Størrelsen af de skalotteløg, man dyrker, kan man påvirke ved valg af størrelsen af sætteløgene. Små skalotteløg giver få og store løg, mens store skalotteløg giver mange, men mindre løg

Direkte såning midt i april

Nu kan man direkte i køkkenhaven så persille, salat, spinat, dild, koriander, radiser, gulerødder, hestebønner, løg og majroer. I artiklen Spiretemperaturer og spiretid kan du se ved hvilke temperaturer de forskellige grønsager kan spire og den optimale spiringstemperatur.

Forkultivering af drivagurker

Midt i april starter man forkultivering af drivagurker indenfor. De spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort.

Lav et kvashegn

I foråret har man i ældre haver ofte en stor bunke grene fra fældning og udtynding, som man enten kører på den kommunale genbrugsplads eller brænder af. Afbrændingen udgør en fare for, at havens pindsvin går til i flammerne, da de ofte først vågner af vinterdvalen først i maj. Hvis man vil brænde af, så flyt forsigtigt bunken et andet sted hen og tag ikke bundlaget med og pas på med brug af greb.

En meget mere miljøvenlig og også let løsning er at bygge et kvashegn, hvor man fremover kan lægge grene og kvas efterhånden, som man beskærer. Hegnet synker over år sammen og giver plads til nye gren oveni hegnet.

Et kvashegn består af sammenpressede grene, der holdes sammen af lodrette pæle (eg eller lærk), som er gravet ned med 1 til 2 meters afstand. Kvashegnene er brede hegn som både er skulpturelle og lægivende. Om sommeren kan man lade dem overvokse af klatreplanter, bl.a. nasturtium – hvis man nænner det, for de er meget smukke, når de er omhyggeligt lavet og ikke kun er en kvasbunke. Det brede tætte kvashegn giver desuden gode muligheder for pindsvin, fugle- og insektliv.

Så lathyrus og pragtsnerler

Man kan stadig nå at så lathyrus. De kan fint sås på friland, men kan også forkultiveres i potter i drivhuset. Lathyrus har nogle meget hårde frø – man letter spiringen, hvis man lægger dem i blød i 1–2 døgn ved stuetemperatur før såning. I øvrigt findes de i mange flotte farver, og man kan købe poser med rene farver eller en blanding med mange farver. Der fås også gamle sorter, hvor duften er mere intens.

Pragtsnerler er en anden enårig klatreplante, og den kan nå op i 3 m højde. Den fås i mange flotte farver som rød, mørk lilla, hvid og blå. Frøene spirer bedst ved 20–22° C. Man skal dog lige være klar over, at blomsterne lukker sig sidst på dagen, så det er ikke en blomst til krukkerne på den vestvendte eftermiddagsterrasse.