Havenyt uge 11, 2003

Jorden har været frossen en meget lang periode, så det er en helt ny fornemmelse at kunne grave i jorden, og at kunne arbejde med bare fingre, uden at de gør ondt af kulde i løbet af få minutter.

Forårsblomsterne

Planterne trænger i høj grad til lidt mildere vejr, så de kan få indhentet det forsømte. De eneste, som har givet pokker i frost og sne er erantis, som år for år farver stadig større arealer gult, hvis de små frøplanter ikke hakkes om, men får lov til at etablere sig og blomstre efter nogle år.

Juleroserne, både den enkle hvide og de tidlige lyserøde, står først i knop nu, mens de på samme tid sidste år blomstrede til overflod.

Dorotealiljen har endelig sendt sine hvide blomsterknopper op, men de står stadig og peger direkte til himmels, mens vintergækkerne nikker elegant med hovederne og kun skal have lidt sol og varme, før de åbner sig. De dobbelte har allerede åbnet sig, men det er sikkert af pladsnød – der er ikke plads til alle »skørterne« inde i knoppen mere.

I løbet af den sidste uge er de spidse, stribede krokusblade som nogen af de sidste forårsløg dukket op af den kolde jord. Med lidt varme er krokussene snart i blomst – først de gule, så de blå og hvide. Det plejer at passe med, at bierne lokkes frem af forårssolen og finder nektar i krokusblomsterne.

Lathyrus

Hvis man tidligt vil have blomster på sine lathyrus, skal de sås her midt i marts i potter i drivhuset eller evt. inde i vindueskarmen. Frø af lathyrus er hårde og ret store, og kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god ide at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene lidt med groft sandpapir.

Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en mere udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter.

Friske suppeurter igen

Porrerne ser lidt sørgelige ud, og en del af dem er gået til, men der kan stadig findes lidt til at gøre godt med i suppen sammen med pastinakker og gulerødder. Der kan måske også stadig høstes lidt rosenkålhoveder, hvis det er en meget vinterfast sort, man har.

Tid til at høste jordskokker og sætte nye

Jordskokker er sprøde og lækre, når de graves op. En jordskokplante giver et hav af knolde. Og selv om man tror, at alle er gravet op, så skal der såmænd nok af sig selv komme nok planter næste år samme sted. Jordskokker trives fint det samme sted flere år i træk. Hvis man vil lægge en ny række jordskokker, så skal de i jorden ved lejlighed snarest. Husk at tage højde for, at de bliver 1,5–2,5 m høje og derfor skygger meget.

Sætning af hvidløg kan nås

Hvis man ikke fik sat hvidløg i efteråret, så har man chancen for at gøre det nu, hvor det er tøvejr, hvis jorden ellers er til at bearbejde. Hvis hvidløgene sættes senere end her først i marts, bliver de væsentlig mindre. Hvis man har rækker med 1. års jordbær, kan man sætte en række hvidløg mellem jordbærrækkerne, hvis man dyrker i bed og ikke skal gå der.

Plantning af træer og buske

Der er også en hel del andre gøremål, som det er sidste udkald for. Hvis man vil forårsplante barrodede træer og buske er det absolut sidste udkald, og det er også en god ide snarest at få plantet evt. træer og buske købt i potter, så de kan få etableret et rodnet, inden det bliver varmt og tørt, måske allerede først i maj.

Formering af vin og figen

Man kan også stadig nå at tage vinterstiklinger af vin til opformering. Brug den nederste del af ranken og lav stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastic, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde.

Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Rengøring af drivhuset

Det ville være rart at få drivhuset gjort rent, inden det bliver så varmt, at det er tid til at så de første rækker radiser og spinat. Det kræver selvfølgelig, at det er tøvejr, og at det ikke blæser alt for meget. For så er det for koldt med våde hænder og ærmekanter. Drivhuset gøres bedst rent i brun sæbevand og spules efter med rent vand. Er det meget grønt af alger, vasker man først det værste af med rent vand. Det er vigtigt at komme godt ind i revner og sprækker, hvor skadedyr kan have overvintret. Dæk evt. planter i drivhuset eller flyt dem ud, så de ikke overpjaskes med sæbevand og koldt skyllevand.

Skal drivhusjorden skiftes

Hvis man dyrker i drivhusjorden, er det store spørgsmål, om drivhusjorden skal skiftes hvert, hvert andet, hvert fjerde år eller slet ikke. I martsnummeret af Praktisk Økologi er der en artikel om Danmarks største økologiske gartneri, Markhaven, som leverer alle de økologiske agurker og tomater, som sælges i FDB’s butikker, Kvickly og Irma. Heri fortæller ejeren, Klaus Søgård, at de efter høst mulder alle tomatplanterne ned og derpå kører et nyt lag kompost på. De har i 10 år aldrig skiftet jorden, og de dyrker 40 kg tomater pr. m² i deres varme væksthuse.

Grundvanding af drivhuset

Drivhusjorden har ingen vand fået i hele vinterperioden, så derfor er det en god ide, inden der sås herinde, at grundvande jorden med havevander, så den bliver godt fugtig i dybden. Hvis drivhuset er fyldt med planter, må grundvandingen evt. vente til en lun dag, hvor man kan sætte planterne udenfor overdækket med fiberdug. Eller man kan bruge en siveslange. Måske kan man blive nødt til at vente med grundvandingen, indtil drivhuset ryddes i maj inden udplantning af tomater m.m. Hvis man ikke dyrker planter i drivhusjorden, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at grundvande.