Mit spørgsmål er kort og godt: Kan guldjordbær spises?
Med venlig hilsen
Martina, juni 2021
Kære Martina,
Bærrene på guldjordbær er ikke giftige, og de kan i princippet derfor godt spises.
Men der er vist ikke mange, som dyrker guldjordbær for bærrenes skyld, og det er ikke altid, der kommer bær i det hele taget. Når de kommer, er de mere smagsløse og uinteressante end de normale spisejordbær, vi dyrker i haverne.
Til gengæld er guldjordbær en fin bunddækkeplante, der hurtigt og effektivt dækker bar jord. De bedste resultat med guldjordbær opnås, når planterne står i halvskygge og i god muld. Planten breder sig med udløbere og har rodslående jordstængler. Bladene er tandede, de er skinnende og er delvis stedsegrønne. Guldjordbær har gule blomster, der er 1,5 cm i diameter. De blomstrer lige nu, men ikke i lang tid. Men det er kønt, mens det står på.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Er guldjordbær spiselige?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…