Anlæg et nyt jordbærbed

Når man vil anlægge et nyt jordbærbed, skal man tage en række forhold i betragtning: et godt sædskifte, sunde udplantningsplanter og et godt udplantningsbed, da jordbær kun har et meget begrænset rodnet. Hvis jordbær passes med tilførsel af ny kompost, kan man godt have dem tre år med et rimeligt udbytte, men bærrene bliver mindre med årene – og det er fint til hele syltede jordbær. Men de flotteste og største jordbær får man på første års jordbær.

Jordbær i sædskiftet

Jordbær udvikler efter bærsætning lange overjordiske udløbere, som slår rod og danner nye planter lidt væk fra moderplanten. Aflæggerne får dermed frisk jord at vokse i og sørger således selv for sædskiftet, men det passer som regel ikke helt ind i vore planer for køkkenhaven. Derfor flytter vi småplanterne til et nyt sted i haven – hvor der ikke i flere år har været dyrket jordbær. En anbefaling, der står i alle bøger, og som man aldrig går fejl af at følge.

Til gengæld er det ikke hele sandheden. Min svigermor dyrkede i 15 år uafbrudt jordbær på det samme sted. »Jordbærgrunden« var 15 cm muldjord ovenpå en gammel udhusgrund (af cement og hævet over terræn). Den blev passet med vand og fik hvert år tilført godt med kompost, som oftest ren plantekompost. Belønningen var masser af store, flotte og tidlige jordbær.

Udplantningsplanter

Det tilrådes altid at købe nye sundhedskontrollerede planter, men det er en bekostelig affære, og man kan godt bruge sine egne aflæggere. Det forudsætter bare, at man med hård spadeføring øjeblikkelig fjerner alle planter, som ser bare det mindste mistænkelige ud eller sætter små blade. Så lang tid planterne ser sunde og vitale ud og sætter masser af bær, kan man bruge egne planter. Men aldrig planter fra naboer, hvor man ikke kender sundhedstilstanden. Der er også en risiko for at sprede dræbersneglen til nye områder ved at hente planter fra andre haver.

Nye jordbærplanter skal plantes, så snart planterne har sat så mange rødder, at de kan flyttes. Hvis ikke de plantes inden udgangen af juli, nedsættes udbyttet kraftigt 1. år. Man kan få udløbere til at slå rødder i små potter, der holdes vandet. Det kræver mere pasning, men giver et mere sikkert resultat.

Udplantning

Inden man planter jordbærplaner ud, er det en god ide at løsne jorden godt og tilføre jorden en gang kompost – den skal ikke være helt omsat, og det skal ikke være en alt for kraftig kompost med store mængder husdyrgødning, da de små planter ikke har brug for ret megen næring.

Ved plantning skal man omhyggeligt sørge for, at hjerteskuddet ikke dækkes med jord, da det standser væksten. Pas også på ikke at lægge alt for megen jorddække ind omkring småplanter.

Udnyt pladsen i første års bede

Jordbær skal plantes med god afstand, da tæt plantning giver større risiko for, at bærene i fugtige somre angribes af gråskimmel eller simpelthen rådner. På et 110 cm bredt bed, bør der kun plantes 2 rækker med 25–30 cm afstand i rækken. Man kan også plante 3 rækker og fjerne den midterste efter 1.års bæring.

Hvis man vil udnytte den megen plads det første år, hvor jordbærrene fylder meget lidt, kan man i oktober sætte hvidløg som mellemkultur. En anden mulighed er at så jordkløver mellem jordbærrækkerne ved plantningen. Jordkløver overvintrer grøn og visner ned efter blomstring midt på sommeren. Den holder på den gode jordstruktur om vinteren og giver bedet et godt tilskud af organisk materiale. Når man klipper den ned eller hakker den om, kan man bruge toppen til jorddække.

Kål er en dårlig naboplante

Sæt derimod aldrig kål mellem jordbær, de trives ikke sammen.