Sådan dyrker du jordbær

Den allerletteste og smukkeste jordbær-dyrkning er skovjordbær under frugttræer. Til gengæld måles udbyttet i håndfulde. Dyrker man derimod havejordbær, kan man i juni og juli fylde skåle og spande til såvel frisk forbrug som syltning og frysning. Remonterende jordbær giver desuden friske jordbær i august og september.

Jordbær i haven

Havejordbær, Fragaria × ananassa, har været dyrket i Europa siden slutningen af det 19. århundrede, og de er krydsninger mellem amerikanske jordbærarter. Jordbær er egentlig slet ikke et bær, men en opsvulmet blomsterbund, hvor frugterne er de små frø uden på bærret.

Jordbær trives som plante bedst i halvskygge under skovlignende forhold, men den sætter mange flere bær i fuld sol. Groft sagt, er hemmeligheden ved at dyrke jordbær, at plante dem i solen og give dem de forhold, som planterne behøver for at trives, nemlig fugtighed helt op i jordoverfladen og masser af humus i jorden.

Pasning af et jordbærbed

‘Honeoye’ – en god og sund sort. Foto: Karna Maj

Hvis man tilfører jordbær store mængder kvælstof, giver det mange blade og få bær. Men jordbærrene skal selvfølgelig have adgang til de nødvendige mineralske salte, så med jordbærs lille rodnet er det nødvendigt, at der er et jorddække, hvor der hele tiden sker en nedbrydning af organisk materiale. Dette giver også en humusrig jord, som kan indeholde meget vand.

Inden man planter jordbærplaner ud, er det en god ide at løsne jorden godt og tilføre jorden en gang kompost – den skal ikke være helt omsat, og det skal ikke være en alt for kraftig kompost med store mængder husdyrgødning, da de små planter ikke har brug for ret megen næring.

Efter bærhøst

Efter bærhøst skal jordbærrækkerne gøres godt rene for udløbere og ukrudt, men uden en dybtgående jordbehandling, da det skader jordbærrenes rødder, som der ikke er for meget af i forvejen. Jorden skal holdes løs på naturlig måde, dvs. ved hjælp af regnormenes aktivitet og et godt jorddække, som forhindrer, at regnen ødelægger jordstrukturen. Desuden skal man lade være med at træde inde i jordbærbedet – også når man plukker jordbærrene!

Der tilføres efter endt bærhøst et ny lag kompost som jorddække. Jorddækket må i efteråret gerne bestå nederst af et lag godt omsat kompost, som hurtigt kan give planterne ny næring, samt øverst et lag halvkompost, der kan holde det nederste fugtigt. Jordbærrene udvikler i eftersommeren et sæt nye rødder oven over de gamle, og de vokser hermed langsomt op ad jorden. Når jorden fryser, er der risiko for at hele planten skubbes op. Det ny jorddække forhindrer, at de vokser op af jorden.

Remonterende jordbær er det sværere at finde et optimalt tidspunkt for tildeling af kompost, da der er frugtsætning en stor del af sommeren. Der kan tilføres et nyt lag kompost sent på efteråret eller meget tidligt i foråret, eller af flere omgang i henholdsvis sent efterår, foråret og midt på sommmeren, når 2. blomstring er godt i gang.

I foråret

I foråret kan man supplere jorddækket med plantemateriale eller måske bare et lag visne blade, men aldrig med kompost med stort kvælstofindhold.

Når bærsætningen er i gang, bør man tilføre lidt omsat kompost, hvis bladtilvæksten er minimal – det er ofte sådanne planter, der har ansat mange bær. Øverst kan man lægge et lag halm, som både holder godt på fugtigheden og giver så rene bær, at de kan spises lige fra planterne.

Vand til bærsætning

Måske skulle jordbærforædlere hellere arbejde på et større rodnet end på større bær. Når bærrene vokser, skal planterne bruge virkelig meget vand, så i den periode er det ofte nødvendigt at vande. Mest vandbesparende er en siveslange under et halmdække. Siveslangen skal være af den type, hvor vandet perler ud, så jordstrukturen ikke ødelægges.

Sygdomme i jordbær

Gråskimmel forebygges gennem sortsvalg, en god jordstruktur, løst jorddække, kompost med lavt kvælstofindhold, lys og luft. Meldug udvikles især ved vandmangel og forebygges gennem sortsvalg, jorddække, god afstand og kompost med lavt kvælstofindhold. Jordbærdværgmider kan man bekæmpe ved vanding med kraftigt løgudtræk (løgskal og hvidløg) nogle gange i foråret eller med afkog af regnfang.

To- eller treårige jordbær

Hvis jordbær passes med tilførsel af ny kompost, kan man godt have dem tre år med et rimeligt udbytte, men bærrene bliver mindre med årene – og det er fint til hele syltede jordbær. 3. års jordbær kræver også ekstra afstand mellem ræk-kerne, som bliver bredere med årene.

Remonterende jordbær kan ofte bære i flere år, inden bærstørrelsen aftager.

Når man skal nyplante jordbær er det vigtigt, at man kun bruger sunde planter, så man ikke opformerer sygdomme.

///Læs også artiklen Valg af jordbærsorter.