Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Pæreskurv gør frugterne plettede og revnede og ofte små og misdannede. Bladene får mørke pletter og de unge grene får sår på barken.
Stængelnematoder er orme, som lever inde i planterne, hvor de fremkalder sår, opsvulmede stængler og nedsat udbytte. De klarer sig i jord i flere år.
De tydeligste tegn på billens tilstedeværelse er gnav fra bladranden, de såkaldte »billetklip«. Larverne lever i jorden og gnaver på rødder og rodbark.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Gulerodsfluen lægger sine æg ved de skærmblomstrende planter, og dens larverne gnaver gange i rødderne. De omtales ofte som »orm« i gulerødderne.
Iberisk skovsnegl kaldes populært for dræbersnegl, og er i løbet få år blevet et alvorligt skadedyr i mange haver, da den æder af de fleste planter.
Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.
Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme