Almindelig timian i blomst midt i juni. Foto: Karna Maj
Der findes mange timianarter og -sorter. De er forskellige i højde, blad- og blomsterfarve samt duft og smag. Timian er ikke kun en meget brugt og værdsat krydderurt, som kan høstes frisk stort set hele året, det er også en flot prydplante til stenhaven, som krukkeplante, bunddække eller som en timianplæne med lavtvoksende arter.
Foruden den almindelige havetimian, også kaldet lægetimian, findes der flere gode sorter.
Bakketimian, Thymus pulegioides, bliver 8 cm høj, 20 cm bred og får rosa grålilla blomster. Plantens store mørkegrønne blade har en kraftig timianduft.
Citrontimian, Thymus × citriodorus, har en markant citronduft. Planten bliver 30 cm høj, 20 cm bred, får rosa blomster. De forholdsvis storeg rønne blade har en vedvarende citronduft.
Kamfertimian, Thymus camphoratus, bliver ca. 30 cm høj, 20 cm bred med rosa gråviolette blomster og store kamferduftende grønne blade. Planten bliver til en tæt lille halvbusk.
Kommenstimian, Thymus herba-barona, er en god teplante. Den bliver 2 cm høj, 20 cm bred og får rosafarvede blomster. De små mørkegrønne blade dufter af kommen.
Krybtimian, Thymus praecox spp. articus, bliver 2 cm høj, 20 cm bred og får blegviolette blomster. Planten dufter svagt af timian, men de mørkegrønne blade egner sig alligevel godt i mad.
Lodden timian er en krybende timian, som bliver 2 cm høj, 20 cm bred og får blegrosa lilla blomster. Dens hårede blade danner et tæt tæppe hen over jorden. Planten mistrives, hvis vinteren er våd.
Thymus caesptitus, hed tidligere Thymus azoricus. En ca. 10. cm høj og 20 cm bred timian med blegrosa blomster. Bladene er smalle, kraftigt grønne og sidder tæt sammen på stilken. En god bunddækkeplante.
Oreganotimian er meget tidligt blomstrende (midt i maj) med store blomster, som mange forskellige insekter besøger flittigt. Foto: Karna Maj
Der findes flere arter og sorter, bl.a. lavendeltimian, Thymus thracicus, der dufter som lavendel og oreganotimian, der dufter som oregano.
Gulbroget citrontimian. Foto: Karna Maj
Citrontimian ‘Silver Queen’. Foto: Karna Maj
Citrontimian, gulbroget. Citrontiman kan danne et helt tæppe, hvis den trives på voksestedet. Foto: Anemette Olesen
Timianplæne af Thymus serpyllum, bl.a ‘Rainbow Falls’. Foto: Anemette Olesen
Thymus caesptitus. Foto: Anemette Olesen
Søg i forhandlerguiden:
Mange slags frø til lækre krydderurter
Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Mange spændende krydderurter
Flerårige spiselige planter til haven
Over 200 forskellige sorter krydderurter
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > To- og flerårige > Timianarter og sorter
Kommentarer
Der er 16 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…