Storkenæb er nemme stauder

Blandt hele det store udbud af stauder til haven er der især én slægt, der gør sig bemærket ved at kunne passes ind i de allerfleste haver og beplantninger, nemlig storkenæb. Udbuddet er stort og uoverskueligt, men det er alligevel indenfor de 8 arter, jeg vil omtale her, at de allerfleste gode sorter findes.

Hvad får jeg så, når jeg planter storkenæb i min have? Først og fremmest en nem hårdfør staude, der dækker bunden godt med smukke blade og smukke blomster. Sunde planter, der med deres måde at gro på, er en fin kontrast til roser, buske, græsser og andre stauder.

Storkenæb er livskraftige planter og gode bunddækkere. Foto: Birgit Reimer

Engang vandrede jeg i Pyrenæerne. Fra et højdedrag var der en storslået udsigt ned over en grøn dal. Set langt fra var den bare grøn, men da jeg befandt mig nede i den, stod jeg i stauder til livet. Set tæt på var der en mangfoldighed af forskelligt løv og blomster i alskens farver. Sådan er det med storkenæb. På afstand et roligt grønt dække, tæt på og i detaljen en overflod af bladformer og blomsterfarver. Storkenæb tager aldrig hele opmærksomheden, men fuldender scenen.

Skovstorkenæb

Geranium sylvaticum er den første til at blomstre. Allerede midt i maj lyser dens blå blomster med hvidt øje op i haven. Den fylder godt, ca. 60–70 cm i højden, og er fin sammen med græsser, forårsvortemælk, sommeranemone, de sidste løgplanter og gule ranunkler. Sår sig meget villigt og er derfor en mester i forvildning. Skovstorkenæb fås også i hvid og rosa og i mange blå navnesorter.

Bølgekronet storkenæb

Geranium phaeum har fået sit danske navn, fordi de små blomsters kant bølger som et pigeskørt. Arten har sortrøde blomster, men der findes også typer med kridhvide, grålige, lilla og rosa blomster. Denne storkenæb gror og blomstrer i maj–juni godt i halvskygge, og når den først har etableret sig, tåler den tørke godt. Jeg har set den gro i fuld skygge på en skrænt under et løvtræ, så havens skovbundsbed er et sted, der passer den. Den spreder sig en del med frø, men hvis du kan lide mangfoldighed og overraskelser, finder den nemt et sted at så sig, du slet ikke havde tænkt på.

Engstorkenæb

Geranium pratense gror vildt i Danmark, blomster i juni–juli, og da planten er ca. 70–80 cm høj, og blomsterne er relativt store, er det en, man lægger mærke til. Tit gror den på grøftekanter, der bliver slået i juli, men det passer godt, for bladene er grimme efter afblomstringen, og den skyder blot nye og friske. Der findes en type med stribede kronblade ‘Mrs Kendall Clark’ og en hvid og adskillige blå. Frøspredningen er god (hvis det er det, du har brug for), og afkommet altid yndigt. Jeg bruger den sammen med roser, især de enkeltblomstrende, for at bevare det vilde og naturlige indtryk.

Blodrød storkenæb

Geranium sanguineum er også hjemmehørende i Danmark. Jeg har selv haft fornøjelsen øverst på en gruset skrænt ud mod Kattegat. Den er lavere og mere krybende end de andre, ca. 20–30 cm høj. Den lillarøde udgave er den eneste vilde her hos os, mens englænderne har en vild, meget yndig lysrosa type G. sang. striatum. Til havebrug findes en virkelig kridhvid type, og så ellers alt i mellem hvid, rosa og rød. Blodrød storkenæb gror godt i fuld sol, på mager jord, på stengærder, tæt på fliser og alle steder, hvor der ikke er noget, der skygger. Bierne besøger den flittigt, og selvsåning er velkendt og velkomment. Jeg mener, hvem nænner at fjerne sådan en lille skønhed, der kan højst blive tale om at flytte den.

Geranium nodosum

Geranium nodosum, der ikke har noget dansk navn, er en overset skønhed: Blanke blade, tørke- og skyggetålende og blomster over en flere måneder lang periode. Er nok den storkenæb, der falder naturligst ind i et halvskyggebed og under letløvede træer.

Geranium oxonianum

Geranium oxonianum betyder den storkenæb, der stammer fra Oxford. Alle med dette navn er krydsninger mellem G. versicolor og G. endresii og tilbage- og på kryds-og-tværs krydsninger. Men bortset fra den indvikling er det fremragende haveplanter. Bladværket er tæt, og løvet sidder på til langt ud på efter­året. Den tueformede vækst er ca. 40 cm, og den lange blomstringstid og de yndige blomster med de årede kronblade gør den til en »den må jeg bare have!« plante til romantiske haver. Hvem kender ikke ‘Rose Clair’ og har fået haven fyldt med den. Bare rolig, der er mindst 50 forskellige pastelfarvede fa­mi­lie­medlemmer ude i verden, hvis du skulle få lyst til en anden nuance.

Storrodet storkenæb

Geranium macrorrhizum kan kendes på bladenes duft eller lugt, når de berøres. Denne velkendte og næsten vintergrønne storkenæb på ca. 30–40 cm har de bedste bunddækkende egenskaber af dem alle. Tilmed tåler den en del skygge og tørke. Den spreder sig ved underjordiske skud, der er lette at rive løse og flytte rundt med. Bliver den for gammel eller for voldsom, klippes toppen fuldstændig af, planten får et drys kompost, og den starter forfra igen. Blomsterne hører ikke til de mest prangende, og farverne er hvid, rosa eller pink. Geranium × cantabrigiense, 20–25 cm høj, ligner en mindre udgave af storrodet storkenæb. De er halvsøskende og har samme egenskaber.

Himalaya storkenæb

Himalaya storkenæb, Geranium himalayense, bliver kun 30 cm høj. Foto: Birgit Reimer

Geranium himalayense har lillablå blomster, der syner store i forhold til plantens størrelse på ca. 30 cm. Én plante vil på bare 2 sæsoner komme til at dække et areal på 60 × 60 cm, da den vandrer langsomt med underjordiske skud. Dette gør den til en god bunddækker, der dog visner totalt ned om vinteren, men da skuddene sidder tæt, er der ikke meget ukrudt, der kan trives. Tidlige krokus og ikke for store narcisser vil gøre sådan en vissen bunke attraktiv.

Gode krydsninger af storkenæb

Gode nemme sorter, der er krydsninger imellem 2 arter, er:
G. × magnificum ‘Rosemoor’
G. ‘Sirak’
G. ‘Johnsons Blue’
G. ‘Patricia’
G. ‘Phillippe Vapelle’
G. ‘Brookside’
G. ‘Nimbus’

G. ‘Sirak’ er en af de gode krydsninger af storkenæb. Foto: Birgit Reimer

Formering og omplantning

Fælles for de her omtalte storkenæb er, at de kan gro næsten hvor som helst i haven. Er du i tvivl, så prøv alligevel. Trives de ikke i løbet af en sæson, så flyt dem, klip evt. det meste top af og drys lidt kompost.

Er de blevet for store i løbet af et par sæsoner, så er de nemme at dele. Den bedste tid til det er tidligt forår, når du kan se, hvad der er hvad, eller lige efter blomstringen og ikke senere end september.

Bog om storkenæb

Sker der det, at du ikke kan få nok af disse »næb« med charmerende, optimistiske, livlige blomster (og det er sket for mig selv og flere jeg kender), er der rigtig god hjælp at hente i Birgitte Husted Bendtsens bog: »Storkenæb. Bogen om geranium«. Den er udgivet på forfatterens eget forlag Geranium. Første udgave er udsolgt, men der er en ny på vej (2011).

Birgit Reimer har dyrket storkenæb siden 1987, og har i sin planteskole Caroline Mathildestiens Planteskole et meget stort antal arter og sorter, og der er gode billeder af disse