Timian

Havetimian i blomst. Foto: Karna Maj

En vifte af dufte folder sig ud, når man går på opdagelse i timianslægten. Hver timianart har sine egne specielle dufte. Blade én duft, blomster en anden, og det hele afhængig af årstid, vejret, jordbund m.m. Timian er virkelig en planteslægt, hvor man kan bade sig i dufte, og som kan give mange forskellige smagsoplevelser. Det hele er altså ikke gule ærter og pølsesmag – timianslægten giver et utal af muligheder.

Omkring 350 timianarter

Timian er i læbeblomstfamilien, og der findes omkring 350 forskellige timianarter og naturlige hybrider.

I Danmark er smalbladet timian, Thymus serpyllum, vildtvoksende flere steder i landet, særligt i områder med mager jord. Det er en helt lav, krybende stedsegrøn dværgbusk, som blomstrer i juli/august med små røde blomster samlet i hovedlignende oprette stande. Den har en fin krydret duft.

I den østlige del af landet kan vi også finde bredbladet timian, Thymus pulegioides, som bliver op til 25 cm høj, og den blomstrer i juli/august med rødlige blomster. Også den har en fin krydret duft.

Begge danske timian er fortrinlige som krydderurter.

Havetimian

Havetimian, Thymus vulgaris, er den mest almindelige kryddertimian. Den er hjemmehørende i Sydeuropa og vokser vildt på varme steder med tør, mager kalkholdig jord. Områder ved Middelhavet kan være helt domineret af havetimian. Det kan være et utroligt smukt syn, når den står blomstrende med fine læbeblomster i farver fra det hvidlige til næsten lilla. En kraftigt duftende plante, som insekterne virkelig får hentet en masse nektar fra. Den bliver 30–40 cm høj. Men selv om den er sydeuropæer, klarer den sig fint i det danske klima, man skal bare sikre, at den ikke drukner om vinteren.

Men der er naturligvis mange andre timianarter, der kan bruges både som krydderurter og til pynt.

Citrontimian

Citrontimian er en fællesbetegnelse for flere timian, som alle har en grad af citronsmag og er velegnede som krydderurter. Almindelig grøn citrontimian, Thymus × citriodorus, menes at være en naturlig hybrid mellem havetimian og bredbladet timian. Gennem timiansmagen og -duften trænger en tydelig citronaroma. Planten bliver ca. 10–20 cm høj og er tæppedannende med oprette skud med bleglilla blomster. Der er af hybriden udvalgt en del sorter. En god sort er den brogede Thymus × citriodorus ‘Doon Valley’. Denne sort er mest solgt som prydplante, selv om man kan diskutere dens prydværdi med de brogede blade, men den er bestemt anbefalelsesværdig som krydderurt. I ‘Doon Valley’ er der en fin smagsenhed af citron- og almindelig timiansmag.

Andre sorter

Andre sorter, der kan anbefales, er Thymus × citriodorus ‘Golden Dwarf’ med et lyst grønt løv og en fin citronagtig smag og ‘Silver Queen’, som er hvidbroget.

Men da timian ikke kun er en krydderurt, er der virkelig mulighed for at lege med forskellige arter og sorter.

En god bunddækkende er lådden timian, Thymus praecox var. pseudolanuginosus. Den er krybende og har et låddent, gråligt løv. Når den er etableret, breder den sig og kan efterhånden danne et fint tæppe. Den er ikke særlig blomsterrig, og som krydderurt er den ikke noget særligt, værdien er det fine, grå bunddække.

En række flotte sorter er: Thymus serpyllum ‘Coccineus’, smalbladet timian med mørkerøde blomster, Thymus serpyllum ‘Albus’, der har hvide blomster og Thymus praecos ‘Minor’, der er en tidligtblomstrende meget lille pudedannende timian.

Timianarterne krydser let med hinanden, og der findes mange hybrider, som ikke er navngivet, men som har en god smag, og som er meget smukke.

Formering og dyrkning

Det er utroligt let at have med timian at gøre. Vil man selv formere, kan alle arter frøformeres – i væksthus i marts, på friland i maj. Især havetimian frøformeres så let, at den breder sig som et selvvalgt »ukrudt« i haven. Alle de krybende arter og sorter lader sig let formere ved deling, og det kan stort set lade sig gøre året rundt, men efterår og forår går det lettest. De kan alle stiklingeformeres. Det kan gøres om foråret, og har man drivhus, kan man næsten gøre det, når det passer én.

Voksesteder for timian er heller ikke et problem. Timian vokser i næsten al slags jord, men for alle timian gælder, at der skal være et godt dræn. Hvis de står og sopper, er det den sikre død.

Vil man holde sine timian som tætte dværgbuske og sikre, at de ikke bliver ranglede og bare forneden, skal de beskæres.

Efter at de er afblomstret, klippes de ned, ikke i bund, men ned i det grønne. De vil så bryde og blive flotte og tætte. Det kan gøres i begyndelsen af efteråret, eller om foråret.

Timian i folkekulturen

Det er ikke småting, man gennem tiderne har brugt timian til. Ordet Thymus stammer fra græsk og betyder mod eller livskraft. Det menes, at de romerske soldater badede i timianvand for at få mod til de forestående kampe. Måske giver timian ikke mod, men den kan i hvert fald virke afslappende, og den bruges da også i aromaterapi.

Af indholdsstoffer kan nævnes æteriske olier som thymol, garvestoffer og bitterstoffer. Timian har været og bliver anvendt mod bronkitis, kighoste og i det hele taget mod luftvejsproblemer. Men den er blevet brugt til meget andet – var der lopper og lus i sengehalmen, var timian sagen, var der fordøjelsesbesvær, kunne det også afhjælpes. Mange kvindesygdomme skulle den også kunne helbrede. Planten er også blevet kaldt kyskhedsurt eller jomfruurt, så den har også kunnet hindre, at kvinder forlystede sig.

Duft og smag

Langt de fleste timianarter er gode biplanter, og visse steder høster man oven i købet timianhonning. En honning, som har en behagelig stærk krydret smag. Man kan også lave flere glimrende kryddersnapse med timian, og i flere urteteer giver den god smag.

I madlavningen er timian meget brugt, traditionelt til supper og pølser. Men der er mange andre muligheder. Til marinering af kød går den godt f.eks. i en marinade med rødvin, hvidløg og laurbær. Rødvin, olivenolie, hvidløg, rosmarin og timian går flot med hinanden. Det spændende kommer ind, når man begynder at eksperimentere med forskellige timianarter.

Citrontimian kan gøre underværker både når den koges med, eller som det grønne drys. Bruger man citrontimian som grønt drys, er de friske urteagtige skud fine.

Når man bruger timian, skal man huske på, at timiansmagen bliver kraftigere ved opvarmning.

Efterårsretter med timian kan f.eks. være: Gratineret pastinakmos, eller ovnbagte pastinakker med citrontimian. I mange vildtretter er timian og enebær prikken over i’et.

Timian er en krydderurt, som lægger op til mange eksperimenter, både i have og køkken. Det er planter, som har funktioner året rundt: Her er til insekter, til smag og duft og til at se på.