Sammen skaber vi mere liv i haven

Åhhh, at åbne en havedør en tidlig morgen med morgenrøde, dis og fuglejubel i alle sanser. Åhhh, at gå tur i tusmørket og høre det pusle i kvasbunken og se havens første pindsvin tage sit bo i brug. Åhhh, at begrave hænderne i års omsat køkken- og haveaffald og glæde sig over struktur, næring og tusindvis af små glitrende orm. Åhhh, at stryge fingrene igennem drivhusets solvarme tomatplanter, og erindre duften i tøj og hænder i løbet af dagen.

Åhhh, at lade bare en enkelt pastinak leve sit forudbestemte liv, som toårig, og på andet året falde helt på halen over alle de frø, som bare 1 pastinak kan levere til næste års forråd. Åhhh, at lade frøposerne passere endnu engang igennem hænderne og huske sig på; jeg kan godt vente til jorden er tjenelig, varm og klar. Åhhh, at hvile i en skolehave og se børn smelte sammen med dyr, blomster og hjemmedyrkede kartofler med lys i øjne og mudder på næsen.

At skabe liv i haven, er dog ikke kun liv i madjorden

Åhhh, at sætte sig med en salvie/timian romtoddy og lade varmen sprede sig igennem dagens havegennemarbejdede krop, helt rolig og glad i låget. Åhhh, at åbne en lånt og ny havebog. Åhhh, at drømme om frodige vilde blomsterenge. Åhhh, at møde alle de andre, som går rundt og siger åhhhh og drømmer, og mødes og sætter i værk, så vi alle kan få mere liv i haven. Mere liv i livet. Åhhh.

Det er en gave at have ansvar for jord – madjord, som vi har et medlem, der kalder den, så vi husker, at vi spiser af jorden. Livet, der kribler og krabler – lige uden for havedøren – om det er i gård, på gade, på land, i sommerhuset eller i kolonihaven, er os givet, så vi kan tage vare og passe på og nyde og hylde og kalde for smukke navne og bare falde på halen over det store smukke system, som kører i ring og i ring – uanfægtet, hvad vi mennesker finder på af genvordigheder.

En del af det at skabe liv i haven, er at lade livet være

Lade græsset stå og lade blomstre, hvad blomstre kan til vilde bier og insekter – for ikke at tale om gemmesteder til dyr og planter. At lade alle grene og gammelt ved, blive i haven i bunker af kvas til hegn eller til at nyde, det liv, som langsomt skaber alt organisk om til jord igen – alt i mens havens vilde dyr, tager bo og sætter efterkommere ind i verden. At lade jordvolde stå i solen, som bo for vilde jordbier. At røre jorden, så lidt som muligt og huske at de planter, som kunne få navn af ukrudt, faktisk er planter, som er særligt robuste – og som kan klare alt. De er smukke og har deres egen plads her i verden. Fransk bunddække, som vores haveredaktør kalder skvalderkålen.

At skabe liv i haven, er at lade spaden stå og lave permanente og flerårige afgrøder, og bruge tiden på at invitere børn, børnebørn, andres børn, menneskebørn ind på saftevand og æblekage for at se om pindsvinet nu ikke lige vil titte frem, i tusmørket. Med tilbagetrukket åndedræt være stille sammen og lytte til det mindste puslen og snøft. Måske høre en ugle tude, se en ræv luske af sted efter føde til ungerne, eller glæde sig ved at en frø kvækker midt i vores gård i hjertet af indre by. At være derude i det rum, som giver os livet og taknemmeligheden og minder os om at livet er stort og småt og forunderligt.

Ja, vi er 3776 danske borgere spredt ud over det ganske land – i hver en flække i hver en vrå, som er samlet om at sprængglædes ved at dyrke i levende og frugtbar madjord, at lade livet leve, uden indblanding, at forundres over hver sæsons nye liv og skøre udfordringer. Vi har givet dig dette tidsskrift, fordi vi rigtig gerne vil inspirere dig til at skabe mere liv i haven, i livet.

Vi er en broget flok, som holder meget af at være praktiske sammen eller hver for sig, at være ude og arbejde med jord, frø, hænder, dyr og liv. Vi er rolige praktikere, som er i forening, for at bevidstgøre mange flere om, at maden, jorden og dyrene er levende ligesom os. Det er ikke vildt eller religiøst, det er bare. Vi holder af at mødes og tale om det, vise, hvordan vi gør, hver især. Vi ved, at der ikke kun er én facon, hvorpå vi får usandsynlig lækker kompost – der er ligeså mange faconer, som der er kompostbunker og haveliv i hele verden. Vi bliver aldrig færdige, men mens vi forsøger, glædes vi over at vi bliver flere og flere, som vil være med til at skabe mere liv. Vi håber meget at du har lyst til at være med også.

Velkommen til Landsforeningen Praktisk Økologi!