Ukrudtsbekæmpelse mellem fliser

Af Hanne Søgård, jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent

Havemoden har i de sidste 20 år fået os til at bruge flere fliser, men det giver problemer, når flisearealet skal holdes fri for ukrudt. Der er imidlertid mange gode metoder til at fjerne ukrudt mellem fliser uden at bruge sprøjtemidler.

En nyanlagt indkørsel med et meget stort fliseareal, der skal renholdes. Foto: Karna Maj

Hvorfor fjerne ukrudtet?

Først bør vi gøre os klart, hvorfor der ikke må være ukrudt mellem fliserne.

Belægningen holder længere. Nu er det jo ikke sådan, at fordi der står en smule græs i hjørnerne, så bryder belægningen sammen. Men ukrudt ødelægger en belægning, der får lov at passe sig selv, og hvor der gror mælkebøtter, græs, bynke og andet godt, der bare bliver større og større.
Udseendet. Med hensyn til udseendet er holdningerne jo meget forskellige. Jeg vil give det råd, at man lige tænker sig om og finder ud af, hvad man kan leve med, og hvad man vil investere i tid og penge. Det er en god ide at overveje den fremtidige strategi for ukrudtsbekæmpelse i forhold til valg af fliser og lægning.

Ukrudtet i flisebelægningen har taget overhånd og det ødelægger lidt indtrykket af det flotte haveanlæg. Foto: Karna Maj

Fugebredde og fugemateriale har stor betydning

Andre væsentlige faktorer for hvor meget ukrudt, der kommer på et fliseareal, er:

Hvor brede fugerne er
Hvilket materiale de er fyldt op med
Hvor meget fugerne er fyldt op.

Gammeldags knoldet brolægning har meget brede fuger; cirka 30% af det samlede areal er fuger med plads til meget ukrudt. Her kan man oplagt plante noget egnet i fugerne. En flisebelægning med meget lidt fuge, er f.eks. en lavet af 50 × 50 cm fliser. Et sted mellem disse to belægninger ligger den meget populære Herregårds/Holmegårdssten.

Fugerne er som oftest fyldt op med strandsand. I løbet af 1990’erne er der eksperimenteret meget med andre muligheder. Problemet er størst på de offentlige arealer, hvor feje-sugemaskinen hurtigt tømmer fugerne, med alle de problemer det medfører.

Der er kommet nogle nye produkter på markedet. og jeg er sikker på at der fortsat vil ske en udvikling. Nogle har også en klar ukrudtshæmmende effekt og er derfor også interessante for os almindelige haveejere. Det kan f.eks. være stenmel, som pakker bedre sammen – bliver mere fast. Det betyder, at det er nemmere at holde fugerne fyldte (kosten fjerner ikke så nemt materialet); alene dette er med til, at der kommer mindre ukrudt, og at det, der måtte komme, er nemmere at fjerne.

Husk, at helt fyldte fuger mindsker ukrudtets chance for at etablere sig og gør bekæmpelsen meget nemmere.

Jo bredere fuge, jo mere ukrudt er der plads til. Her i det helt tidlige forår. Foto: Karna Maj

Sådan fjerner du ukrudtet i praksis

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede, så her er række gode råd:

Fej med en stiv kost. Hver eller hver anden uge bør flisearealet fejes igennem. For det første er skidt og almindeligt støv med til at danne grobund – helt bogstaveligt – for ukrudtet. For det andet ødelægges mange små ukrudtsplanter af kostens stive hår. Fej også gerne, når det er fugtigt. Det kræver lidt mere arbejde, men er effektivt. Men vigtigst er, at det bliver gjort tit, sådan at ukrudtet ikke når at få fat.
Fyldte fuger. Sørg for at fugerne altid er helt fyldt op. Det gør bekæmpelsen meget nemmere. Bl.a. bliver meget ukrudt simpelt hen slidt af ved almindelig færdsel.
Brug en fugerenser eller en flisefugerenser, hvis der er større ukrudt, end kosten kan klare. En fugerenser er en krum metaldims for enden af et kort træskaft. Det har forskellige skær, som er gode til at skære ukrudtet fri af fugerne med, eller trække det op med. En køkkenkniv kan også bruges, men fugerenseren har flere muligheder. Fugerenser kan købes i havecentre og i byggemarkeder. Flisefugerenseren af mærket Sneeboer har et langt skaft og en helt anden udformning end fugerenseren. Den kan kun købes i få specialbutikker.
Meget ukrudt kan trækkes op med fingrene, især når jorden er godt fugtig.
En smule kogende vand kan hældes på ukrudtet. Af praktiske årsager er det dog kun brugbart til mindre arealer tæt ved huset. Og der skal bruges energi til opvarmning heraf.
En ukrudtsbrænder eller –damper er god, hvis der er flere meter fuger, end der virker overkommeligt. Men ukrudtet skal tages, mens det er meget småt, dvs. der skal brændes tit. Cirka hver 14. dag fra først i april til Skt. Hans, hver 3. uge resten af sommeren, 1–2 gange i november- december og meget gerne en gang i vinterens løb på en dag med solskin og barfrost. Selv om man bruger en brænder med skærm på, er det nemt at komme til at svide naboplanter, hækken f.eks. Det betyder, at der altid er nogle hjørner og kanter, som skal ordnes på anden vis. Endelig er der brandfaren, som jeg ikke kan advare nok mod.