Et forårsmøde med havens natur

Det er tidlig i marts, solen er på himlen, midt i haven mærkes varmen, årets første rigtige varme dag. Man kan godt bilde sig ind, at det er forår. Det summer, et par bier er på vej fra erantis til erantis, lyden bevæger sig fra den ene gule blomst til den anden. Flere bier, et gult lydtæppe. En bi flyver en tur op i julerosen, det ser ud til at være guf, for den tager rigtig for sig af retterne. Foråret rører på sig i denne varme solskinstime.

Hakkejernets tyranni

Her kunne et hakkejern, uden at man havde opdaget det, hurtigt have fjernet de små planter af italiensk ingefær – ses i nederste venstre hjørne. Forrest i billedet til højre ses planter, som blev reddet fra hakken året før. Foto: Karna Maj

Der står lidt græstotter inde under buskene, nogle bellis har bevæget sig ind i bedet.

De gamle ord dukker op: »Holde rent, ikke gøre rent« – man kan jo lige så godt tage hakkejernet frem og få gjort kål på græs og bellis. Forårets lugte og lyde er i luften, jorden dufter, når der bliver rodet lidt op, nu har man virkelig chancen for at få styr på haven.

Under en nøgen benved er der grønt, det må væk. Det er for tæt til hakkejernet, her må vist luges. Men jord på fingrene er også en del af foråret. Et par violer, nej, de er for gode til at fjerne. Men den grønne masse under benveden er i virkeligheden mange grønne farver, det myldrer op med ukrudt eller…

En lille tykbladet plante viser sig, at være barn af julerosen – er det ukrudt? Lidt længere inde gemmer sig et 10 cm højt nåletræ – hvor er det mon kommet fra? Et par pinde stritter op, birk kan man se. Noget græslignende viser sig at være en ung snefrytle, den skal også gemmes.

Ned på knæ og oplev

Når man bøjer sig ned og undersøger i stedet for at hakke løs, finder man de mange, små forårsoplevelser, som ligger gemt. Et herligt mini vildnis kan åbne sig.

Alt for ofte har vi ukrudtspøgelset hængende over vore havehoveder, alt for meget forårsenergi brændes af på den første haverengøring. At det er levende planter glemmes næsten. Vi går glip af en lille vild verden af tilrejsende planter, bare fordi vi vil have det rent og pænt i en fart. Det hele kan meget hurtigt blive sterilt og livløst.

Det handler selvfølgelig ikke om, at vi alle skal have grimme og rodede haver, men at vi med tålmodighed og nysgerrighed får helt andre spændende oplevelser i haven. Vi får faktisk foræret en masse dejligt, nye dufte, nye planter og et bedre liv for insekter, biller og fugle. Haven er et vidunderligt sted for oplevelse af natur på nært hold, naturen vandrer hele tiden ind i havens kultur. Og ukrudt opleves ikke længere bare som en plage.

I haven, under en gammel benved, under æbletræet, inde i en vildrose, her mødes natur og kultur, her opstår de små vidundere.