Såmønstre kan minimere ukrudtet

Man skal ikke have dyrket have ret lang tid, før man ved, at jo mere bar jord der er, jo mere ukrudt spirer der frem.

Ukrudt konkurrerer med afgrøden

Ukrudt er et problem, da det konkurrerer med de afgrøder, som skal vokse sig store og flotte og give os masser af mad på bordet. Ukrudtet bruger vand og næringsstoffer, som afgrøden skulle have brugt, og planter konkurrerer i høj grad også om sollyset.

Planter konkurrerer om sollyset

Hvis det er en kraftigvoksende ukrudtsart, eller afgrøden vokser langsomt til, så kan ukrudtsplanterne skygge for vores grønsager, så de vokser langsommere eller helt går ud. Det sker f.eks. let med såede løg, hvis ikke de luges meget omhyggeligt. Planternes blade producerer via fotosyntesen energi til plantens vækst, og i den proces er sollyset en helt afgørende faktor.

Er der ikke lys nok, spirer nye ukrudtsfrø ikke. Er der begrænsede mængder af sollys i bunden af bedet, producerer ukrudtsplanternes blade en mindre mængde energi, og ukrudtets vækst hæmmes.

Metoder til at minimere ukrudt

I haverne fjerner vi ukrudtet ved at hakke og kultivere, eller vi dækker med plantemateriale for at undgå at ukrudtsfrø overhovedet spirer frem. Men måske kan vi bruge en anden metode, allerede når vi sår. Metoden bruger vi faktisk allerede, når vi planter i forbandt. Men den bliver ikke så tit anvendt i forbindelse med såning. Ganske vist anvender vi bredsåning og sår med varierende rækkeafstand, men der er grund til at eksperimentere yderligere med både plantetæthed og såmønstre, viser ny forskning.

Forskning i ukrudt og såmønstre

På markerne sprøjter de konventionelle, mens de økologiske landmænd bruger ret meget brændstof til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det har ført til et forskningsprojekt i landbrugsregi i muligheder for at begrænse ukrudtet ved at så planterne tættere og dermed få mindre bar jord mellem planterne, og dermed mindre sollys til ukrudtsplanterne produktion af energi. Med andre ord hæmme ukrudtets fremspring og udvikling ved at afgrødens planter står tættere og på en meget effektiv måde.

Forsøgene er dels lavet på hvedemarker i Danmark og majsmarker i Columbia og er et samarbejde mellem Jorge Tadeo Lozano University i Columbia og Jacob Weiner, planteøkolog og professor ved Københavns Universitet.

Billeder fra forsøget med hvede

Billederne fra forsøget, hvor der var sået på en mark med højt ukrudtstryk fra raps, taler deres eget tydelige sprog:

Forsøg med såmønstre: Mindre mængde ukrudt og større høst

Forsøgen viste, at når man såede med mindre planteafstand reducerede man ukrudtet og fik samtidig højere udbytte.

I forsøget med såmønstre i majs blev der sået med tre tætheder: 5, 7 og 10.5 frø pr. m² og i to mønstre med rækker og gitteragtig mønster. Der blev sået på mark med et højt ukrudtstryk. Både plantetæthed, såmønster og de brugte sorter havde stor og signifikant indflydelse på resultatet. Biomassen af ukrudtet blev målt efter 1 måned og det var reduceret med 72% det første forsøgsår og 58% det andet år. Kornudbyttet blev øget med 48% det første år og med 44% det andet år. Det var resultaterne fra forsøget med den højeste tæthed i et gitteragtigt såmønster sammenlignet med en standard såmetode (medium tæthed i rækker).

Fidusen ved den tættere såning er, at den styrker afgrødens forspring i vækst, så den får en konkurrencefordel i forhold til ukrudtet. Det kan man se direkte på billederne fra forsøget

Billeder fra forsøget med majs

Læs mere om forsøget (på engelsk)

Anmod om en kopi af forskningsartiklen: Effects of density and sowing pattern on weed suppression and grain yield in three varieties of maize under high weed pressure)

Brug forskningen som inspiration i haven

Selvfølgelig er der en mindste grænse for, hvor tæt de enkelte arter kan dyrkes, hvis de skal udvikles tilfredsstillende. De to forsøg med hvede og majs, siger kun noget om de to arter. Er det hovedkål, skal hver plante have en vis afstand til naboplanterne for at udvikle et pænt kålhovede. Det her er med andre ord kun inspiration til at gå i gang med at eksperimentere med såmønstre og plantetæthed i køkkenhaven.

Heldigvis er der allerede en vis erfaring med at dyrke tæt i bede, og her kan man starte med at bruge de minimumafstande, som allerede findes for køkkenhavens arter.

Planteafstand og rækkeafstand for grønsager

For mange arter vil man kunne dyrke med mindre afstande, men det vil for de enkelte afgrøder have konsekvenser. Det vil f.eks. give lidt mindre gulerødder, men flere, og det samlede udbytte kan dermed godt blive større. Så spørgsmålet ved hver enkelt afgrøde er, om man ønsker dette. Måske ikke for gulerødder, hvis de bliver ret små.

For nogle afgrøder kan man slet ikke bruge metoden. Det gælder f.eks. såning af løg, hvor løg vokser så langsomt, at de vil blive kvalt af ukrudtet. Og det er også en god ide kun at bruge metoden, når arten sås på et tidspunkt, hvor jordtemperaturen er optimal, så afgrøden spirer på færrest mulige dage.

Man skal nok starte med at eksperimentere ved afgrøder, som vokser hurtigt til i forhold til ukrudtet. Majs og bønner, som også nævnes i forsøget som egnet afgrøder, kan være to gode planter at starte med. Bønner har også gode store frø, som er lette at så i et mønster – de vil være synlige, især hvis man bruger hvide eller lyse frø.