Ukrudtsbrænding

I mange haver er der i dag store arealer med flisebelægninger og sten. Her kan en ukrudtsbrænder være en af muligheder til at holde ukrudtet ned. Man bør dog ikke brænde helt ind til huset på grund af brandfare. Foto: Karna Maj

De sidste 20 år har vi anlagt stadig flere områder i haven med fliser og sten. Mange haveejere står imidlertid med et problem, når de ønsker at dyrke haven miljøvenlig og holde flisearealet fri for ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

En brugbar metode til bekæmpelse af ukrudt mellem fliser er ukrudtsbrænding. Det er en udbredt misforståelse, at ukrudtet skal brændes væk. Man får den absolut største virkning, når ukrudtet kun svitses.

Hvad sker der med ukrudtet, når vi brænder det?

Når vi bruger ukrudtbrænderen er målet at sprænge cellerne i ukrudtet, hvorved vandet fordamper og hele planten går ud eller svækkes. Prøv at klemme et behandlet blad mellem to fingre – der skal blive en mørk plet. Man kan også sige, at ukrudtet skal blancheres. Planten skal fordampe sig ihjel! Dermed er også sagt, at vi får den hurtigste virkning i solskin og blæsevejr. Brænder vi det helt væk, gror det bare igen.

En anden ting er, at vi skal ramme plantens vækstpunkt for at opnå bedst virkning. Og hvor sidder så det? Det er afhængig af hvilken plante, der er tale om. De mest almindeligt forekommende ukrudtsarter i belægninger er nok mælkebøtter og enårig rapgræs, og de er også de sværeste at ramme. Deres vækstpunkt sidder næsten helt nede, hvor roden begynder. Er fugerne mellem fliserne ikke helt fyldt op med fugemateriale, gror planterne godt beskyttet nede i fugerne. Eller nede mellem stenene i perlegruset, her er de også svære at få ram på. Det kan lade sig gøre, men der skal bare brændes lidt længere tid. Dvs. vi bruger mere gas og tid.

Det blancherede ukrudt er altså ikke væk, men bliver stående som vissent. Det fjernes nemt med en stiv kost, når der er gået et par dage. Eller det brænder væk næste gang, vi kommer med ukrudtsbrænderen.

Hvis målet er, at belægningen skal se pæn ud her og nu, kan man selvfølgelig godt brænde det helt væk, feje de forkullede rester op, så det ser pænt ud. Men det koster ekstra gas, og det holder ikke mange dage, før man igen må ud med brænderen.

Hvor stort må ukrudtet være?

Småt ukrudt skal kun lige svitses med gasflammen for at få det til at visne i løbet af nogle dage. Til højre ses den lille mælkebøtte efter svitsningen. Foto: Niels Junggreen Have

Brænderen er mest effektiv på nyspirede planter med de allerførste hold blade. De skal kun svitses et splitsekund for at dø, og det betyder, at man kan gå hurtigt hen over arealet og derved spare på gassen. I fagkredse figurerer der en regel om, at »planterne ikke må være større end 3 cm«, hvis brændingen skal være god. Det er en brugbar tommelfingerregel, men jo mindre det er, des bedre virkning.

Ukrudtet må under ingen omstændigheder nå at smide frø.

Hvor tit skal ukrudtet brændes?

Tit nok! Det er et svært spørgsmål at svare på, for det kommer an på så meget. Hvor gammel er belægningen? Hvad er der brugt af fugemateriale? Er de fyldte? Fejes belægningen grundigt hver 2. uge? Hvordan er vejret?

Et bud på en »ukrudtsbrænde-kalender« kunne se sådan ud:

• Cirka hver 14. dag fra først i april til Skt. Hans
• Hver 3. uge resten af sommeren
• 1–2 gange i november- december
• Meget gerne en gang i vinterens løb på en dag med solskin og barfrost.

Ialt et sted mellem 10 og 15 gange i løbet af et år. Efter det første år falder behovet, og man kan måske nøjes med 8–10 gange.

Husk at tage det i opløbet, dvs. at forårsbrændingerne er afgørende for, hvor nemt det skal være resten af året. Kig på din belægning – hvor stort er ukrudtet, og hvor meget er der?

Er der ulemper ved ukrudtsbrænding?

Selv om man bruger en brænder med skærm på, er det nemt at komme til at svide naboplanter, hækken f.eks. Faren er størst i blæsende vejrlig. Det betyder, at der altid er nogle hjørner og kanter, som skal ordnes på anden vis.

Endelig er der brandfaren. Den er også størst i tørt og blæsende vejr. Hver uge går der ild i huse efter brug af ukrudtsbrænder. Det er ikke altid det blusser op med det samme. En glød kan ulme længe, inden det bryder løs.

Mit bedste råd, hvis du vælger at bruge en ukrudtsbrænder, er omtanke. Brug din sunde fornuft, og er du i tvivl, om det er forsvarligt, så lad være! Hav altid en forstøverflaske med vand med, den er effektiv, hvis der skulle gå ild i lidt tørre blade eller lignende.

Udvikling af nye metoder for de professionelle

Der sker løbende en udvikling af nye metoder på dette område til de professionelle – men ikke til de private haveejere. Er efterspørgslen der, plejer der dog også være nogen, der finder en løsning.

Til de professionelle er der udviklet maskiner, der damper ukrudtet. De er beregnet til at tage kilometervis af kantsten og fortove. Der er også udviklet en slags varmeblæser, som har vist sig at være meget effektiv mod ukrudtet (især hvis fugerne ikke er helt fyldte). Den har samtidig et meget lavt gasforbrug.

Der udvikles altså hele tiden nyt maskineri og prøves nye metoder. Prøv at kontakte forhandlerne eller søg her på nettet.

Læs mere

Du kan finde mere information i publikationen »Ukrudtsbekæmpelse på belægninger« udgivet af Skov og Landskab og Miljøministeriet. på side 16 kan du læse om gasbrænding og se flere billeder fra praksis.