Havenyt uge 21, 2015

Haverne har været utroligt flotte i den sidste uges tid med blomstrende æbletræer, men blomstringssæsonen er hurtig overstået, og jorden er allerede helt hvid af nedfaldne æbleblomstblade under træerne. Har man flere æbletræer kan man være så heldig at have både tidligt og sent blomstrende æbletræer, og det kan give en blomstringssæson på op til to uger. Til gengæld er de tidlige og sene sorter ikke så gode til at bestøve hinandens blomster – de blomstrer forskudt.

Forhåbentlig bliver haverne kun hvide af æbleblomsternes blade – i sidste uge blev der på TV vist billeder af hagl. Det bliver en kølig uge, og med nogle ret kolde nætter, 5–7°, en enkelt nat måske ned til 3° – men der loves dog ikke nattefrost. Bor man på udsatte steder, skal man dog nok holde sig klar til at dække mod let nattefrost – det kan komme som en tyv om natten. Og så er der måske hverken tomat- eller kartoffelplanter tilbage. Husk også at georginer, pelargonier, fuchsiaer og en del sommerblomster heller ikke tåler den mindste smule frost. Men forhåbentlig bliver nattefrosten væk.

I haven er arbejdet lige nu at luge, hakke og blive færdig med plante alt det, som ikke er afhængig af sommerlige temperaturer, men kan klare almindeligt dårligt majvejr – som i bund og grund er ganske godt plantevejr, hvis ikke det blæser for meget.

Og så skal vi huske at nyde alt det grønne, de grønne rækker med løg, hvidløg og kartofler i køkkenhaven, rækker med nyspirede grønsager og blomster, jordbærrækker i blomst, rhododendron og ikke mindst tulipaner, klokkeskilla, kæmpestenbræk, blåpuder og alle de andre, der sætter farve på blomsterbedene. Lige nu er der faktisk ikke så mange blomstrende stauder – junistauderne kommer snart, akelejerne står på spring som de første.

Lave nattemperaturer igen – men nok ikke nattefrost

Havens planter kan sagtens klare nogle kølige majdage med 10–15° varme om dagen. Det er de kolde nætter, der er problemet for de varmekrævende planter som tomater, chili, bønner, majs, agurker, squash. De almindelige haveplanter, der trives i dansk klima som kartofler, løg, porre, kål og salat, kan endda bedre lide køligt vejr end meget varme dage, især når de også får vand nok ovenfra. Og det ser det ud til, at vi får i denne uge, hvor der både er regn og byger blandet med lidt sol.

Nætterne her i maj er heldigvis så korte, at en kold nat med 5° C gør mindre skade end for en måned siden, hvor nætterne var mange flere timer. Det er kun direkte nattefrost, der er en trussel mod de varmekrævende planters overlevelse. Men meget lave temperaturer kan påvirke dem negativt i deres vækst, og det er derfor fortsat en god ide at overdække dem med fiberdug, når nattemperaturerne er lave.

I drivhuset kan man ved kolde nætter sætte varme på. Bare en mindre elradiator eller varmeblæser kan give varme nok til at holde nattemperaturen oppe på 8°C, så tomaterne og de andre varmekrævende planter har det varmt nok. Er de endnu ikke udplantede, kan man i stedet flytte dem ind. Hvis man er faldet for fristelsen til at plante agurkplanter ud, har man et problem, da de kræver minimum 10–15°. Står de stadig i potter, er det en god ide at tage dem ind om natten. Eller placere varmekilden tættest på agurkerne, hvis de er plantet ud.

Selleri er også et problem, selv i drivhuset. De kan godt klare lave nattemperaturer, men hvis de udsættes for en vis mængde kulde, kan de løbe i stok midt på sommeren. Selleriplanten registrerer kuldesummen og når den kommer over et maksimum, tror planten, at det har været vinter, og den gør klar til blomstring og frøsætning i løbet af sommeren. Problemet i denne uge er, at det også bliver ret køligt om dagen i drivhuset, så jorden bliver ikke varmet op, hvis der er ikke er sol, og jorden kan derfor ikke afgive ret megen varme om natten. Dækning med fiberdug kan begrænse varmetabet om natten i drivhuset og skabe lidt højere temperatur omkring planterne. Man skal ikke plante sine selleri ud endnu. Har man plantet dem ud, kan man forsøge at beskytte dem med to lag fiberdug, men det er ingen garanti for, at de ikke når over den maksimale kuldesum og kan finde på at gå i stok midt på sommeren.

Perfekt vejr til udplantning

Det er en god ide at plante resten af kål, porre- og salatplanter ud. Disse arter kan godt lide køligt vejr, og hvis der kommer den lovede regn, er det perfekt plantevejr med delvis overskyet vejr og næsten daglige regnperioder.

Desværre har meterologerne den sidste tid ikke kunnet forudsige vejret ret godt, det har været for ustabilt. Det gør det svært at være haveejer, når man skal finde et godt plantetidspunkt, og prognoserne ikke holder. Mange har sikkert gjort en eller flere dårlige erfaringer med at plante og tro, at nu kommer der regn de kommende dage – og to timer senere var al regnen pist væk i vejrprognoserne, og der var dage med varme og sol i stedet for. Mange steder er jorden ved at være tør i øverste lag – forhåbentlig kommer der regn i denne uge, så alle har god fugtig jord at plante i, og mange har sikkert sået rækker med persille, gulerødder, ærter og rødbeder, som gerne skal have vand for at give en god fremspiring.

For koldt til at plante de varmekrævende ud

Derimod er det ikke perfekt vejr til at plante de varmekrævende planter ud – de skal have en jordtemperatur på min. 14° C. Det gælder bl.a. bønner, tomater, chili, basiikum og selleri. Det er simpelthen for koldt over jorden, og jordtemperaturen falder 1° i løbet af de næste dage, og kommer igen ned på kun 10–11°. Den var ellers lige nået op på 11–12° C, alt efter hvor i landet, man bor.

Forhåbentlig står udplantningsplanterne i så megen jord, at de kan klare drivhus- eller drivbænktilværelsen nogle dage endnu. Se på dem og overvej, om de skal gødes, mens de står i venteposition.

Majs kan godt plantes ud i 12° varm jord, men de vokser ikke væsentligt, før der kommer varme. Maj kan spire på friland i 12° varm jord, men skal sås op til en tør periode, da frøene rådner i meget fugtig jord.

Det ser ud til at blive lidt varmere i pinsedagene, men der skal en længere periode til med lunere vejr, inden jordtemperaturen stiger flere grader. Vi kan ikke gøre andet end vente og se vejrudviklingen. Der kan enkelte år være nødvendigt at vente helt til omkring 1. juni, inden de varmekrævende kan plantes ud.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Har man forkultiveret kartofler inde og haft dem under plast og fiberdug, er der nu kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, så de kan måske nå at give små fine kartofler til Grundlovsdag. Kartofler sat under plastdække er også ved at være store flotte planter, men her kan man nok ikke forvente at kunne hente kartofler før tidligst fra midten af juni.

Når der er kartofler på størrelse med hasselnødder, er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand de kommende uger, hvor kartoflerne skal vokse, og gerne hurtigt. Kommer der ikke regn nok ovenfra, må der vandes. Mærk efter med en finger i stedet for kun at se på jordoverfladen, som kan være fugtig efter regn, selv om jorden er knastør 5 cm nede. De første nye kartofler fra egen have er en af årets store smagsoplevelser.

Jordbær, blomstring og jorddække

Jordbærrækker med tidlige sorter står helt hvide af blomster, og det lover godt for mange jordbær i år, men det er en sen blomstring i år. Også her er det vigtigt, at planterne ikke mangler vand, når bærrene udvikles fra helt små grønne til store lækre røde jordbær. Planterne har brug for meget vand i de kommende uger, så regn er af hensyn til jordbærrene velkomment. Jorddække holder på vandet og mindsker fordampningen. Dække med halm giver samtidig pæne rene jordbær uden jordstænk.

Ærteris og ærtehegn

De tidligt såede ærter – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god ide at så et nyt hold – hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok. Spinat, der står for tæt, vil gå hurtigere i blomst.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. I sidste halvdel af juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles. Desuden kan man så flere hold af knoldfennikel

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Vælg et godt tidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge – det kunne være i denne uge. Først i juni kan vi hurtigt få en periode med varme og ingen vand.

Husk efter såning i en mere tør periode at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Gulerodsfluen er på færde nu

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet, inden eller lige når de er spiret fren. Når gulerodsfluen at lægge æg i bedet, vil nettet gøre problemet endnu større, da næste generation af gulerodsfluer er under nettet. Overdækning hindrer også egne eller naboens katte i at gøre toilette i det nysåede bed.

Kålfluen er også på færde

Samtidig med at vi udplanter kålplanter, er det tid for kålfluens æglægning. Netop nu viser landbrugets varslingssystem for kålfluer, at de i de kommende dage måske kan begynde at lægge deres æg ved planter af kålfamilien. Du kan taste dit postnummer ind og få en lokal varsling.

I haven er det især hovedkålene, de går efter, mens der normalt er færre angreb på rosenkål og grønkål. De lægger deres æg i ½ cm dybde tæt ved kålens stængel. De klækkes hurtigt og begynder at gnave af stænglen. Resultatet ser man som planter der ikke udvikles, får rødlige og slappe blade og til sidst sygner hen. Hvis man er plaget af angreb i haven er det en god ide allerede ved plantningen at overdække med fiberdug eller insektnet, eller anbringe en krave rundt om planten, så der ikke kan ske æglægning. Kålfluen har to generationer, den anden kommer sidst i juli. Læs mere om kålfluens livscyklus og forebyggelse i artiklen Lille Kålflue

Den evige krig mod skvalderkålen

Det er næsten umuligt at holde skvalderkålen stangen, så den ikke kommer nye steder hen i haven. Og man skal være både krigerisk og mere end vedholdende, hvis den skal udryddes helt.

Men det kan lade sig gøre, hvis man bruger en toårig strategi – selv et totalt tilgroet staudebed, som man ellers har opgivet.

Første år fjerner man al vegetation fra arealet og gennemgraver for rødder, fjerner alt, hvad man kan finde af rodstumper i et spadestiks dybde. Vælg at gøre det på et tidspunkt, hvor jorden er rimelig tør, så den nærmest drysser af rødderne på den opgravede skvalderkål. Er der planter i bedet, som skal bevares, dissekeres de, så der ikke sniger sig rødder med over i et ny bed. Brug evt. et særligt observationsbed til formålet.

Det kommende år skal der bekæmpes skvalderkål, hver gang noget skyder op – og det er uundgåeligt at der kommer mange nye skud. Derfor kan man første år kun dyrke etårige afgrøder på jorden, som skal ryddes i efteråret, så man kan nå en ny oprydning af evt. etableret skvalderkål. Til foråret kan man tage en sidste oprydning, og her skulle der helst ikke være mange stk. skvalderkål tilbage. Man kan så overveje, om strategien med etårige planter skal gentages et år mere, inden man igen kan overveje at plante flerårige planter.

Husk at skvalderkål aldrig må sætte frø – hvis de får lov til at blomstre, så fjern de visne blomster fra haven. Det er ofte selvsåede planter, der i al ubemærkethed etablerer sig på få måneder og invaderer nye områder – og netop ryddede områder.

Kristtorn blomstrer lige nu

Kristtorn er ikke særlig interessant i maj, faktisk er den lidt irriterende med visne stikkende blade på jorden, hvis den er plantet, så den smider bladene inde i bede, hvor der skal plantes og luges.

Hvis man ikke får røde bær på sin kristtorn, er det nu, man kan finde ud af hvorfor. Det afhænger nemlig helt af, om det er en hun- eller hanplante. Og selv om det er en hunplante, man har, skal der også inden for en tilpas afstand være en hanplante til bestøvning. Der findes dog sorter, som sætter bær uden bestøvning.

Kristtorn blomstrer lige nu, og man har dermed mulighed for at afgøre, om den kristtorn, som ikke sætter bær, er en hun- eller hanplante – se foto. I planteskolen kan man købe hanplanter og hunplanter af kristtorn. Og lige nu kan man ved selvsyn sikre sig, om det er en hun- eller hanplante, man køber.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg.

Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Majnummer af Praktisk Økologi

I det ny nummer af Praktisk Økologi er der mange artikler med forskellige vinkler på det spiselige i haven. Hvor mange har lige tænkt på at spise sankthansurten og klokkeblomsterne, endsige dyrke dem for at spise dem? Og er ukrudt altid ukrudt – læs om Anemette Olesens ukrudtshave på Djursland. Du kan også læse om Eva Skjødsholm, en af vore nyuddannede haveambassadører og hendes have og bønneglæde. Eller om speciallandbruget MULD, hvor Ane og Jens dyrker så mange afgrøder og gamle sorter, at man næsten ikke kan fatte det. De går ind for mangfoldighed i marken og på tallerkenen og giver oplevelserne videre til besøgende. Og så er der en meget lærerig artikel og guide til at plante alle småplanterne ud i haven her i maj og juni, skrevet af Mia Stockholm, som har stor praktisk erfaring fra sin store selvforsyningshave.

Tidsskriftet Praktisk Økologi sendes ud til alle medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi – se mere om medlemsfordele, og hvordan du bliver medlem